Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hannes Hafstein

Oprindelig forfatter HThor
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hannes Hafstein, 4.12.1861-13.12.1922, jurist, forfatter, minister for Island. Født på amtmandsgården Möðruvellir i Hörgårdal, Nord-Island, død i Reykjavik, begravet sst. H. blev student 1880 fra Reykjavik lærde skole hvorefter han begyndte jurastudiet i Kbh. Også hovedstadens litterære liv optog ham, han havde selv fra sine unge år skrevet digte og han påvirkedes i særlig grad af Georg Brandes og realismen. 1886 blev han cand. jur. og sekretær ved landshøvdingeembedet, 1895 sysselmand og byfoged på Isafjord, og 1901 medlem af altinget. Hidtil havde han tilhørt de mere moderate kredse i islandsk politik, men efter "systemskiftet" i Danmark 1901 øgedes mulighederne for en udvidelse af Islands nationale rettigheder. Muligvis efter tilskyndelse fra Brandes blev H., som hjemmestyrepartiets leder, 1903 udnævnt som den første islandske minister for Island, en stilling han beklædte til 1909 og på ny 1912-14. Hans første ministertid var præget af fremgang i erhvervslivet, og hans samarbejde med kongen og den danske regering var ret godt. 1906 ledede han altingets Danmarksbesøg, og n.å. modtog han Frederik VIII, statsministeren og deres følge af rigsdagsmænd i Island. Herunder drøftedes spørgsmålet om en ny unionslov, og 1908 nedsattes et fællesparlamentarisk udvalg til at arbejde med sagen. Lovudkastet man enedes om blev dog forkastet af det islandske folk, ved valget i efteråret s.å. led hjemmestyrepartiet nederlag og H. gik af som minister. Efter at partiet på ny 1911 var kommet til magten og H. genindtrådt i regeringen søgte han at skabe islandsk enighed om unionssagen; 1913 vedtog altinget en ny forfatning til afløsning af 1874-grundloven, hvorefter islandske love ikke længere skulle forelægges i statsrådet, hvilket voldte politiske vanskeligheder på dansk side, og da samtidig striden om et særligt islandsk flag blussede op skærpedes også modsætningerne i Island. Hjemmestyrepartiet mistede atter flertallet og H. afgik som minister. Han forblev medlem af altinget til 1922, men svigtende helbred tvang ham i baggrunden. Han var direktør for den privatejede Islandsbank.

Familie

Forældre: amtmand Jörgen Pétur Havstein (1812-75) og Kristjana Gunnarsdottir (1836-1927). -15.10.1889 i Reykjavik med Ragnheiåur Stefånsdottir, født 3.4.1871 på præstegården Kålfholt, død 18.7.1913 i Reykjavik, d. af sognepræst Stefan Thordersen (1829-99) og Sigriður Ólafsdóttir (1831-1919).

Udnævnelser

R. 1904. DM. 1906. K.2 1906. K.1 1907.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Kristján Albertsson: H. H. I–III. Reykjavik 1961-64. Per Sundbøl: Dansk Ulandspolitik 1913-18, 1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Heimir Thorleifsson: Hannes Hafstein i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290451