H. K. Esmarch

H. K. Esmarch, Heinrich Karl Esmarch, 4.9.1792-15.4.1863, jurist, politiker. Født i Holtenau, død i Frankfurt a.d.O., begravet sst. E. studerede jura i Heidelberg og Kiel 1810-12 og valgtes 21 år gammel til senator i Kiel. 1815 blev han kancellist i det slesvig-holstenske kancelli og avancerede 1819 til chef for sekretariatskontorets 1. og 4. departement. 1823 vendte han tilbage til sin hjemstavn som borgmester i Sønderborg, og 1834 blev han medlem af den slesvigske overret. E. stillede sig fra første færd på slesvigholstenernes side; både som medlem af Slesvigs stænderforsamling og i en række pjecer 1846-50 polemiserede han mod Danmark. 1848-50 var E. indsat af den provisoriske regering til borgmester i Rendsborg og fungerede tillige som forretningsfører og kasserer for den Carstenske Stiftelse i slesvigholstenernes favør, ligesom han var medlem af Frankfurt-parlamentet. Efter fredsslutningen blev E. undtaget fra amnesti og gik i preussisk statstjeneste; han blev medlem af overretterne i Stettin, Stralsund og Greifswald og døde som appellationsretsråd i Frankfurt. – E. gjorde sig fortjent af den slesvigske juridiske forskning ved udgivelsen af Praktische Darstellung des Strafverfahrens im Herzogthum Schleswig, 1840, Handbuch des Erbrechts im Herzogthum Schleswig, 1842 og Das im Herzogthum Schleswig geltende bürgerliche Recht, 1846. Han blev æresdoktor ved universitetet i Greifswald 1856. – Etatsråd 1834.