Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Stockfleth

Oprindelige forfattere COBA og Hens
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Stockfleth, 1639 el. 1640-31.3.1704, jurist, diplomat, stiftamtmand. Født i Kristiania, død på Tøyen hovedgård i Åker. Efter at være dimitteret fra Kristiania katedralskole 1656 studerede S. i Kbh. hvor han en tid var i huset hos faderens ven Thomas Bang. 1658–60 var han under belejringen medlem af studenterkorpset, men som fortaler for de norske studenters utilfredshed med regimentets auditør Jens Dolmer blev han aug. 1658 stillet for konsistorium og optrådte her så provokerende at dettes sekretær, C. Steenbuch, sluttede en stævning til ham med følgende ord: "Dersom du ønsker et Raad vedrørende dine Studier, min S., vilde det sømme sig for dig at beflitte dig paa den Beskedenhed, som giver Haab om en god Borger." Efter fredsslutningen fortsatte S. sine studier i Leiden (imm. juli 1660), Oxford (imm. maj 1661), Orleans (imm. nov. 1661) og andre steder i Frankrig, Italien og Tyskland. Godt kvalificeret søgte han ved hjemkomsten ind i statens tjeneste og udnævntes 1668 til præsident i Kristiania (Oslo) og direktør for kommercien i Akershus stift. 1681 blev han assistensråd i overhofretten og sekretær i det norske kancelli. Fra 1680 var han medlem af den kommission som skulle udarbejde et udkast til Norske lov og kaldtes jan. 1682 til Kbh. med det indsamlede materiale for der at fortsætte arbejdet. For det i mange henseender meget fortjenstfulde udkast som forelå færdigt s.å. har S. efter alt at dømme hovedæren sammen med sekretæren, J. A. Hoppener, borgmester i Kristiania, og S. regnes som "den første, der i nyere Tid fortjener Navn af norsk lovkyndig" (L. M. B. Aubert). Udnævnt til kancelliråd 1682 gik S. derpå over i diplomatisk virksomhed, idet han jan. 1683-okt. 1691, fra 1684 med titel af etatsråd, var dansk-norsk gesandt i Stockholm, en tid med bibeholdelse af sine embeder i Norge, som han bestyrede ved vikarer. Han viste sig som en særdeles dygtig forhandler der bl.a. afsluttede den nordiske forsvarsalliance af 1.2.1690 og traktaten mellem de to riger af 10.3.1691 angående hævdelse og beskyttelse af deres frie handel som neutrale magter. 1689 udnævntes han til stiftamtmand i Kristiansand og overtog efter hjemkaldelsen fra Stockholm dette embede hvormed 1691 forenedes amtmandskabet over Nedenæs og Bamble amter og stillingen som justitiarius i overhofretten. 1694 blev han stiftamtmand i Akershus amt og havde et velfungerende samarbejde med statholderen U. F. Gyldenløve, men ragede snart uklar med dennes efterfølger, vicestatholder Frederik Gabel, der 1700 fik S. forflyttet til Bergen som stiftamtmand. Han skal bl.a. have budt Gabel følgende påtegning på en til hans betænkning indsendt sag: "Hvad jeg om denne Sag har tænkt, tænker eller kunne tænke, det giver jeg Eders Excellence selv at betænke". Uenigheden drejede sig dog mere konkret om synet på verdenspolitikken, hvor Gabels svenskfjendtlige holdning gik stik imod S.s ønsker om fred og samarbejde med Sverige. 1704, kort før sin død, blev S. som den evnerigeste og mest erfarne personlighed inden for norsk forvaltning medlem af "Slotsloven" på Akershus.

S. efterlod sig en samling på nogle tusinde originale diplomer og breve på pergament og papir, hvoraf en del muligvis stammede fra hans historieinteresserede far, mens andet, vistnok bl.a. stof til hans egen tids historie skyldtes ham selv. Hans arvinger siges at have tilbudt Det kgl. bibliotek samlingen for et par tusinde rdl., men fik afslag og solgte den da til Sverige for 10 000 rdl. Fra 1678 havde S. den smukke hovedgård Tøyen ved Kristiania i pant af generalløjtnant Jørgen Bielke og købte den 1695. Med den sammenlagde han gården Kjølberg som 1681 var tilskødet ham af U. F. Gyldenløve.

Familie

Forældre: rektor og professor, senere biskop Henning Eggertsen S. (død 1664) og Magdalene Schnell (død 1674). Gift 14.4.1670 i Kristiania med Isabella Margrethe Mechlenburg, døbt 21.3.1650 i Kristiania, død 1727 på Tøyen, d. af zahlkommissarius, senere overhofretsassessor m.m. Willum M. (1615–77) og Isabella de Brier (Bryer) (1619–76, gift 1. gang med kommandant i Mardijk Don Julian de Plaça).

Annonce

Ikonografi

Mal. af Jac. Coning, 1699 (Oslo bymus.).

Bibliografi

Kirkehist. saml. 3.r V, 1884–86 269–71 274 277 279 791 f (breve). Danm.-No.s traktater 1523–1750, udg. L. Laursen VIII-IX, 1930–33. Pers. hist. t. 10.r.II, 1935 152. – Aug. v. Eyben: Stamtvl. over slægten Stockfleth, 1929 42–50. Nova literaria Maris Balthici et Septentrionis, Lübeck 1704 269f. J. Chr. Berg i Saml. til det norske folks sprog og hist. IV, Kria. 1836 293–97. E. C. Werlauff: Hist. efterretn. om det store kgl. bibl., 2. udg. 1844 86. H. F. Rørdam: De danske og norske studenters deltagelse i Kbh.s forsvar 1658–60, 1855. L. M. B. Aubert: De norskt retskilder og deres anvendelse I, Kria. 1877 92–98. Kria.s hist. II, ved Edv. Bull, Oslo 1927. Absalon Taranger: Utsikt over den no. retts hist., 2. udg. I,2, Oslo 1935 78–82. Danske gesandter og gesandtskabspersonale indtil 1914, udg. E. Marquard, 1952 393f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen, H. A. Hens: Christian Stockfleth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297871