Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Reiersen

Oprindelig forfatter UAn
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Reiersen, 17.6.1792-25.9.1876, politiretsassessor, censor i Kbh. Født i Vordingborg, død i Kbh. (Frbg.), begravet på Frbg. (Solbjerg). 1810 dimitteredes R. fra Herlufsholm og blev 1815 juridisk kandidat. 1825 konstitueredes han som assessor i Kbh.s politiret med fast ansættelse to år senere. Uden selv at ønske det fik han 1834 overdraget censuren af de i Kbh. udkommende, uprivilegerede blade og trykte skrifter under 24 ark, og det er som indehaver af denne Uriaspost i enevældens sidste periode hans navn huskes. Talrige er de skrifter der er forsynet med hans påtegning: "Maa trykkes – C. Reiersen". Tilsynet med censursager blev snart så omfattende at han 1839 efter ansøgning blev fritaget for politiretssagernes behandling. 1845 ophørte han også formelt som assessor men fortsatte som censor til presseloven af 3.1.1851 trådte i kraft. -R. blev indsat i sin stilling som censor i et forsøg på at stramme grebet om "skrivefrækheden", og han støttedes i rigoristisk retning af kongerne Frederik VI og Christian VIII samt af statsminister P. Chr. Stemann. Men over for denne fløj stod de mere frisindede regeringsmedlemmer og embedsmænd, og det var en umulig opgave at gøre alle tilfredse i disse politiske brydningsår. R. blev brugt i spillet mellem konservative og liberale kræfter, blev ofte underkendt ved domstolene samtidig med at han var den liberale presses prügelknabe der ustandselig måtte se sig latterliggjort i massemedierne, ikke mindst i M. A. Goldschmidts Corsaren. Hans ansøgninger til kongen om lønforhøjelse for de "mangfoldige Helbred og Sindsro nedbrydende Ydmygelser, Forhaanelser og uforskyldte Krænkelser" han på grund af embedets karakter måtte tåle blev gunstigt modtaget. Selv var R. en venlig, men også loyal embedsmand. Han var ikke uden lidenskab og kunne geråde i raseri når angrebene på den censur han var sat til at forsvare blev for nærgående. Af væsen var han liberal og velvillig og fik senere hen dette skudsmål af den der allermest havde latterliggjort ham: "Reiersen, hvem vi i Spøg og Alvor altid gav Skyld for Beslaglæggelserne – var dog saa human som man overhovedet kunde forlange af en Kriminal-retsassessor og en Mand af den gamle Skole og i det vanskelige Embede. Men ... om han havde været en Engel, havde vi dog gjort ham til en Djævel" (M. A. Goldschmidt).

Familie

Forældre: amtsforvalter Hans Henrik Peter R. (1750–1805) og Birgitte Christine Bernth (1766–1828, gift 2. gang 1810 med major, senere oberst Christian Frederik Gruner, 1772–1846, gift 2. gang 1829 med Christiane Birgitte Hornsyld, 1801–61). Gift 29.6.1832 i Horsens med Johanne Cathrine Bernth, født 19.10.1809 i Korsør, død 23.11.1883 på Frbg., d. af borgmester i Korsør, senere herredsfoged i Vor og Nim herreder, etatsråd Lauritz Andreas B. (1782–1860, gift 2. gang 1810 med Stephine Lange, 1792–1872) og Johanne Klingberg (ca. 1790–1810).

Ikonografi

Afbildet på karikaturtegn, af W. Marstrand, 1843 (Fr.borg).

Annonce

Bibliografi

Medd. om dimitterede fra Herlufsholm I, ved Alb. Leth og G. L. Wad, 1875 170. M. Goldschmidt: Livs erindr, og resultater I, 1877 (ny udg. ved Morten Borup, 1965). Hother Ploug: Carl Ploug I, 1905. Harald Jørgensen: Trykkefrihedsspørgsmålet i Danm., 1944 (reproudg. 1978). Chr. Kirchhoff-Larsen: Den danske presses hist. III, 1962. Uffe Andreasen i Corsaren VII, 1981.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen: Christian Reiersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296269