Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Juel

Oprindelig forfatter NNeer
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Juel, Christian Julius Halfdan Berg Juel, 7.11.1828-9.8.1914, jurist, politiker. Født i Svaneke, død i Munkebo ved Kerteminde, begravet på Frbg. J. blev student 1847 fra Ribe. Her blev hans nationale følelse og slesvigske interesse vakt; han gik med som frivillig 1848, tog 1852 slesvigsk juridisk eksamen med en senere embedsstilling i Slesvig for øje og 1857 en tillægseksamen i kongerigsk ret. 1852 blev han kancellist, 1853 fuldmægtig og 1857 bureauchef i det slesvigske ministerium hvor han kom til at stå A. Regenburg meget nær. Han holdt forelæsninger ved universitetet i slesvigsk ret og skrev i sit tidsskrift Slesvigske Provincialefterretninger flere afhandlinger om samme emne. 1863 blev han overappellationsråd i Flensborg og valgtes s.å. af landstinget til medlem af oktoberforfatningens rigsråd. Trods megen tvivl stemte han her for novemberforfatningen. Marts 1864 blev han afskediget af de tyske myndigheder, og 1865 nedsatte han sig som overretsprokurator i Kbh. 1864–66 var han medlem af rigsdagens folketing for Nakskovkredsen, nærmest som højremand, men dog ofte med særstandpunkter i venstreretning. Han var en foretagsom natur med anlæg for forretningslivet og med indflydelsesrige forbindelser og deltog i 1870erne i ret vidtgående spekulationer. Han var medstifter af og medlem af bestyrelsen for Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1866–77. Sammen med L. C. Nyholm fik han koncession på anlægget af Kalundborgbanen, men solgte sine rettigheder til det sjællandske jernbaneselskab, hvorved han tjente en formue som han dog ved anden spekulation, navnlig sammen med N. C. Frederiksen og G. Winther, for størstedelen satte til. Under alt dette hvilede hans politiske interesser ikke. Han udgav under mærket Vidar flere politiske flyveskrifter deriblandt Fremtiden. Politiske Betragtninger, 1866, og Kronen og Rigsdagen. En Undersøgelse. 1873, og valgtes 1876 af venstre til folketinget i Nørre Sundbykredsen som han holdt til 1887. I de første to-tre år var han medlem af det forenede venstre hvor han hørte til partiets moderate fløj; i de følgende år var han venstreløsgænger.

"Etatsraad J.", som han almindelig kaldtes, fordi han fra sin tidligere embedsstilling havde rang i 3. klasse, beskæftigede ofte rigsdagen med sine forslag og selvstændige synsmåder. Han var en idérig mand med saglig og politisk viden, men det lykkedes ham aldrig at opnå virkelig indflydelse. Han søgte mere end én gang at blive brobygger mellem partierne under den politiske konflikt, således da han 1885 stillede forslag om en grundlovsændring med fællesafstemning om finansloven som hovedpunkt.

Familie

Forældre: byskriver i Svaneke, senere i Ribe og Ringkøbing Søren J. (1788–1860) og Frederikke Bolette Petersen (1797–1848). Gift 24.10.1857 på Frbg. med Anna Marie Sara Poulsen, født 8.11.1837 i Kbh. (Garn.), død 5.11.1913 sst., d. af studenterføreren cand.phil. Hans Frederik P. (1815–69) og Anna Margretha Ipsen (1817–87).

Annonce

Ikonografi

Mal. af Astrid Kjellberg-Juel, 1902.

Bibliografi

H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 204–09. Erik Arup: Creditkassen for landejendomme i Østifterne 1866–1916, 1916. Erik Juel i Gads da. mag. XXVIII, 1934 591–604 657–64.

Referér til denne tekst ved at skrive:
N. Neergaard: Christian Juel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292283