Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C. D. Hedegaard

Oprindelig forfatter FrDahl

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C. D. Hedegaard, Christian Ditlev Hedegaard, 3.1.1700-13.7.1781, jurist. Født i Kbh. (Holmens), død i Odense, begravet sst. H. blev 1714 privat dimitteret til universitetet, 1715 baccalaureus, 1716 cand.teol., opgav et påbegyndt medicinsk studium til fordel for filosofi og jurisprudens som han studerede i Halle a. S. og Jena under mænd som Chr. Thomasius, N. H. Gundling og J. F. Buddeus og hjemkommet til Danmark på egen hånd. 1719 blev han volontør ved krigskancelliet, var 1723–26 mønsterskriver ved indrulleringen i Holsten, 1728–31 medlem af inkvisitionskommissionen ved Kbh.s toldbod, blev 1731 birkedommer ved rytterdistriktet i Fyn, fra 1746 tillige birkeskriver, 1742 dr.jur. med afhandlingen De eo, quod contradictorium videtur in jure danico (Om det som måtte forekomme modsigende i dansk ret), 1743, 1767 højesteretsadvokat, tog 1769 sin afsked som dommer. I sin selvbiografi meddeler H. selv at han tre gange, således 1770 ved højesteret, er blevet idømt mulkt pro meliori informatione, men subjektivt har der vistnok intet været at bebrejde ham. I adskillige af sine skrifter omtaler eller antyder H. den modgang han har lidt. H. var en velbegavet, altid studerende mand, på højde med sin tids dannelse, efter sønnen J. C. Hedegaards beretning var han dusbror med Holberg. Som forfatter var han meget frugtbar og har åbenbart haft lyst til at give sit besyv med også på områder der lå uden for hans faglige domæne. Han udtalte således sine tanker om en reformation af skolevæsenet, om moden m.m., skrev vers, forsøgte sig som skuespildigter – fx fragmentet Hovmod kommer for Fald (Iris og Hebe, juli 1808 64–79); i et brev af 27.8.1759 til P. F. Suhm fælder Benj. Dass den dom over H. at han "vel er en flittig, men ingen ret net og accurat Skribent". Et af H.s første større juridiske værker er Trifolium juridicum, bestaaende udi I. een kort Anviisning til at forene de Steder i den Danske Lov, som synes at være eller sige sig selv imod. II. Paaviisning til at finde Overensstemmelse imellem Guds og Kongens Lov. III. een Samling af gamle Danske Ordsprog. 1748 (nyt opl. 1766), som P. Kofod Ancher hædrede med en udførlig fortale; det efterfulgtes af en række dissertationer og mindre afhandlinger, Forsøg tilen dansk juridisk Dissertation i Anledning af Danske og Norske Lovens 1. Bogs 6. Cap. 1. Art. angaaende Voldgift, 1750 (3. opl. 1779) og elleve tilsvarende "forsøg" af strafferetligt og straffeprocessuelt indhold, 1753–63 (samtlige udkomne i 2. opl. 1769–74) o.a. Med Forsøg til en Tractat, angaaende den Danske Criminal-Ret, indeholdende den Siet te Bog af Kong Christian den Femtes Danske Lov, med Summarier, Paralleler og Anmærkninger, 1760 (2. opl. 1773) indledede H. sine egentlige brede kommentarer til Danske lov der efterhånden kom til at omfatte lovens 4. bog, søretten (1771), 3. – "de Personers Ret der udgiøre den verdslige Stand (1774), 2. – Kirkeretten I–II, 1775 og 5. – Adkomst, Gods og Giceld, 1776. H. offentliggjorde 1764 en ny udgave af Andr. Hojers Juridiske Collegium saavidt den Danske og Norske Proces vedkommer og oversatte J. B. Dons' Academiske Forrelæsninger over den Danske og Norske Lov I-IV, 1780–81. Som juridisk skribent står H. ikke i første række, men hans arbejder har gjort god nytte og er i kraft af deres mængde og udførlighed et særsyn i hin magre litteraturperiode. Størst værd har vistnok hans Juridiskpractiske Anmærkninger til Danske og Norske Lov indeholdende adskillige merkværdige Tilfælde eller Spørgsmaal som ere forefaldne i eller uden Rettergang I-IV, 1764–67 (med to supplementsbind 1780) hvor hans praktiske erfaring har gjort sig gældende. – Krigsråd 1734. Korresponderende medlem af landhusholdningsselskabet. – H.s søn af andet ægteskab Johan Christian H. (1762–1831), kontorchef under generalitetet 1805–19, etatsråd, udgav Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve, den danske Krigsmagt til Lands angaaende, fra Aaret 1801 til 18301-XIII, 1805–31 og Samling aftrykte Forordninger, Placater og Patenter etc. Landmilitair-Væsenet betræffende for Aarene 1670–1823 I–III. 1807–24 med forskellige registre, var en flittig bidragyder til datidens tidsskrifter, offentliggjorde en mængde småskrifter af forskellig art, digte, oversættelser m.m. H.s Fragment af en Reisebeskrivelse (Iris og Hebe, 1796) er under titlen Rejse fra Kiøbenhavn til Wejle Anno 1796 på ny udgivet 1918 med indledning og oplysninger af Julius Clausen.

Familie

Forældre: fyrbøder ved gehejmekonseilets bygning Andreas Christian H. og Anne Christensdatter. Gift 1. gang 6.2.1733 i Odense med Else Deichmann, født ca. 1688, død 14.10.1755 i Odense, d. af dr.med. Peter D. (født 1667) og Mette Rosenmeyer (ca. 1669–1757, gift 1. gang 1722 med vinhandler i Odense Valentin Erik Wichmann, død 1732). Gift 2. gang med Johanne Marie Kryssing, døbt 18.6.1739 i Odense, 19.4.1793 i Kbh. (Helligg.), d. af sognepræst ved Frue k. i Odense Peder K. (ca. 1700–44) og Else Brøchner (1702–77, gift 2. gang 1749 med købmand i Odense Mogens Faber, ca. 1708–93).

Bibliografi

Selvbiografi i Kbh.s kgl. priv. adressecont.s jur., med. og oecon. tidender I, 1767 nr. 30 og 31. – Chr. L. Scheidt i Dänische Bibl. V, 1744 481–83. J. C. Hedegaard i Iris og Hebe, marts 1808 193–233; samme sst. juli s.å. 63–84. – Om J. C. Hedegaard: Jul. Clausen i H.s Reise fra Kbh. til Weile, 1918 VIII-XII. Frantz Dahl i Festskr. i anledn. af tohundrede års dagen for indførelsen af jur. eksamen ved Kbh.s univ., udg. E. Reitzel-Nielsen og C. Popp-Madsen, 1936 140f. Ditlev Tamm i Juristen og økonomen, 1978 107f.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frantz Dahl: C. D. Hedegaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290941