C.W. Westrup

C.W. Westrup, Carl Wium Westrup, 11.8.1874-11.8.1958, jurist. Født på Mariesminde ved Helsingør (døbt i Stenstrup, Svendborg amt), død i Kbh. (Jesusk.), urne i Roskilde (Gråbrødre kgd.). W. blev student 1892 fra Metropolitanskolen og 1899 tog han juridisk embedseksamen. 1900-12 var han amts-, senere dommerfuldmægtig, men valgte derefter i nogle år at hellige sig fri videnskabelig forskning indtil han 1920 udnævntes i stillingen som stiftsskriver i Roskilde. Stillingen som stiftsskriver der nedlagdes da W. trak sig tilbage 1938, gav ham mulighed for samtidig at dyrke det der var hans egentlige interessefelt, retshistorien, særlig den ældste romerske rets historie. W. er en af de få danske forskere der har erhvervet sig et navn i international retshistorisk forskning. Hans væsentligste værker er forfattet på engelsk, fransk og tysk. Nogle af W.s tidligste videnskabelige arbejder vedrørte militærhistorien, en interesse han formentlig havde arvet fra faderen, men ret hurtigt blev romerretten og anden antik ret hans egentlige forskningsfelt. I nogle af sine tidlige arbejder beskæftigede W. sig tillige med spørgsmålet om individets beskyttelse over for statsmagten, men efterhånden syntes det især at være ønsket om at udforske den ældste retsdannelse der styrede hans studiers retning. Det gælder således hans hovedværk Introduction to early Roman law I-V, 1934-54. W. søger her på et sociologisk og komparativt grundlag at nå frem til en besvarelse af spørgsmål om rettens oprindelse og sammenhængen med religiøse forestillinger, og han skildrer på denne baggrund den romerske familie, familieformue-ordningen, den ældste arveret og ejendomsrettens oprindelse og dens sammenhæng med familiestrukturen. Meget måtte ved denne fremstilling bero på hypoteser, men W.s anvendelse af det sparsomme kildemateriale, og det billede han på det grundlag kunne tegne af den ældste romerret er blevet mødt med anerkendelse af den internationale forskerkreds som W. først og fremmest henvendte sig til.

W. har foruden sit hovedværk udgivet en lang række mindre afhandlinger. Fremhæves kan en afhandling om brudekøb (1927), om ægteskabelig troskabspligt (s.å.) samt en række andre afhandlinger der uddybede eller supplerede de emner han behandlede i værket om den tidlige romerret. På dansk har W. udsendt bøgerne Historisk Romerretsforskning, 1919, Introduktion til Romerretsstudiet, 1920 samt en række mindre afhandlinger. I de tre bind Rettens Opstaaen, 1940, Stat og Borger, 1940, og Mand og Kvinde, 1941, indeholdes adskillige afhandlinger, hvoraf flere er sammenfatninger af synspunkter der fremlægges i hans engelsksprogede hovedværk. – Et udtryk for den anerkendelse som W.s forskning vandt var, at han 1924 promoveredes til doctor juris utriusque i München og til æresdoktor ved Sorbonne 1957. 1950 blev W. æresdoktor ved Kbh.s univ. W. var medlem af en lang række videnskabelige akademier og lærde selskaber i flere europæiske lande. W.s historiske interesser omfattede også Roskilde domkirke, hvis værge han var i perioden 1920-38, og han forestod en gennemgribende restaurering af domkirkens indre. 1926 tog han initiativ til oprettelsen af Selskabet for kirkelig kunst.