Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.V. Nyholm

Oprindelig forfatter PEng
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C.V. Nyholm, Carthon Kristoffer Valdemar Nyholm, 30.6.1829-16.5.1912, jurist, politiker. Født i Nyborg, død i Søllerød, urne på Garn. kgd. N. blev student 1847 fra Sorø, cand.jur. 1853, derefter 1856 auditør, først i Århus, siden i Altona (1857-62) og endelig i Kbh., 1862 overauditør, 1863 assessor i kriminalretten, 1876 i landsoverretten i Kbh. og 1881 i højesteret. I en høj alder blev han 1907 justitiarius i sidstnævnte ret, afgik 1909 og blev ekstraordinær assessor i retten. Han var medlem af de to proceskommissioner 1868 og 1892. Han udfoldede et ret omfattende forfatterskab, men ikke af systematisk videnskabelig art. Han var praktisk jurist og tidligt stærkt interesseret i politik, og begge dele prægede hans produktion. Den praktiske jura behandlede han bl.a. i arbejder som Dødsstraffen, 1858, Bidrag til Læren om den offentlige Anklagemyndigheds Væsen og Ordning, 1862, Lægens Vidnepligt, 1863 og det større værk Grundtræk af Danmarks Statsforfatning og Statsforvaltning, 1869 (4. udg. 1891-93). Om politik skrev han, til dels anonymt, i adskillige aviser og en del pjecer, bl. a. Hvorvidt ere vi naaede?, 1874, Om Udstedelsen af provisoriske Finanslove, 1883, Provisoriet efter gjaldende dansk Statsret. Af en Jurist af den gamle Skole, 1886 samt i afhandlinger i Tilskueren 1890 og 1892 o.a. tidsskrifter. I praktisk politik kom N. ind, da han 1864 valgtes til rigsrådets og rigsdagens folketing i Nyborg. Han tilhørte de nationalliberales venstre fløj og erklærede 1864 sammen med nationale venstremænd som V. Birkedal og L. Dinesen, at han ville fastholde junigrundloven, men over for modstanden fra regeringen og de nationalliberales højre fløj slappedes hans energi, og han var sept. 1865 ordfører for en dagsorden der opgav venstres krav om en afgørelse i rigsdagen. Venstre følte sig stærkt skuffet over hans optræden og så i de følgende år med mistillid på ham. Han var 1866 medstifter af mellempartiet og spillede derefter en fremtrædende rolle på rigsdagen i adskillige saglige debatter. 1872 faldt han ved valget sammen med en stor del af sine partifæller. N.å. søgte han forgæves genvalg i Helsingør og Bogense som modstander af det forenede venstre, men engelsk påvirket som han i det hele var, ønskede han parlamentarismen gennemført og var senere en bestemt modstander både af provisorier og visnepolitik, men tilhænger af et stærkt forsvar. Da der i begyndelsen af 80erne rejste sig en antiestrupsk stemning inden for det kbh.ske højre, samlede den sig om N. Han stillede sig 1883 ved et suppleringsvalg på Frbg., blev ikke valgt, men kom ind i tinget fra samme kreds n.å., faldt igen 1887. Han indtog en mæglende stilling i rigsdagen men fik ingen større betydning; derimod havde hans valgkampe og hans virksomhed i private kredse (Martsforeningen 1887) ikke ringe indflydelse inden for regeringspartiet højre. I hans høje alderdom drøftede venstre hans muligheder som konsejlspræsident aug. 1909 da forsvarssagen var gået i hårdknude. N. var en alsidigt interesseret, kundskabsrig og human personlighed.

Familie

Forældre: sognepræst Christopher N. (1781-1859) og Jacobine Christiane Høyberg (1798-1851). Gift 1. gang 1.8.1857 i Kbh. (Garn.) med Rosaline Schrøder, født 19.7. 1834 i Kbh. (Petri), død 12.8.1865 sst. (Viborg), d. af juvelér, senere hofjuvelér Conrad Christian Frederik S. (1794-1865) og Louise Christine Lundberg (1796-1869). Gift 2. gang 12.7.1867 i Kristiania (Trefoldighedsk.) med Jenny Augusta Risting, født 28.5.1844 i Drammen, død 30.11.1920 i Kbh., d. af skibsreder Jonas R. (1806-73) og Gustave Ørby (1812-61).

Udnævnelser

R. 1877. DM. 1888. KA 1894. K1. 1900 S.K.1905.

Annonce

Ikonografi

Træsnit af H. P. Hansen, 1885. Afbildet på træsnit af Holstebrosagen i højesteret 1885-86 efter tegn. af K. Gamborg. Mal. af E. Hein, 1909. Buste af Jens Lund, 1912. Foto.

Bibliografi

Nutiden 4.1.1885. III. tid. 7.11.1909. Berl. tid. 18.5.1912. Politiken s.d. Vort land s.d. Anders Hvass i Gads da. mag., 1911-12 680-86. Tidsskr. for retsvidenskab XXV, Kria. 1912 489f. Ugeskr. for retsvæsen, s.å. B 161 f. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 1973). A. F. Krieger: Dagbøger III-V, 1921-23. Sofus Høgsbro. Brevveksl, og dagbøger, udg. Hans Lund I-II, 1924-25. Søren B. Nyholm: Mænd af slægten, 1933 101-03.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: C.V. Nyholm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295166