August Goll

August Goll, Bernt August Goll, 31.8.1866-31.12.1936, jurist. Født i Bergen, død i Kbh., urne sst. (Vestre). G. blev student fra Haderslev læreres skole 1882 og cand.jur. 1887. Han fik derefter ansættelse som assistent, fra 1896 fuldmægtig i Københavns politi hvor han blev udnævnt til politiinspektør 1902. I 1908 blev han byfoged i Århus og i 1919 civildommer i Københavns amts nordre birk. 1925 udnævntes han til rigsadvokat. Fra sin tidligste ungdom nærede G. en levende interesse for de sociale, forsorgsmæssige og lovgivningsmæssige problemer som prægede debatten om kriminalitet og straf fra slutningen af 1800-tallet. I sit arbejde som politimand erhvervede han et indgående kendskab til praktiske kriminalitetsproblemer og strafferetspleje. Med sin stærke indlevelse i de menneskelige sider af kriminaliteten og strafanvendelsen og sin trang til at virke for mere humane og rationelle ordninger end de overleverede blev han tillige tiltrukket af den principdebat som var sat i gang af den internationale kriminalistforening. Den nye skole kritiserede den "klassiske strafferet" med dens takstprægede straffe og tog til orde for en øget forskning i kriminalitetens årsagsforhold og en omlægning af straffesystemet. Målet var at nå frem til en retlig reaktion der lagde større vægt på opdragende, behandlende og resocialiserende virkninger på de enkelte lovovertrædere. G. var i 1899 medstifter af Dansk kriminalistforening der så det som sin hovedopgave at virke for gennemførelsen af en ny straffelov. Han var sammen med professor Carl Torp den drivende kraft i foreningens arbejde, var udgiver eller medudgiver af dens forhandlinger og blev foreningens formand 1929-36. G. havde også været med til at stifte foreningen Fængselshjælpen og blev dens formand 1929. Sammen med St. Grundtvig redigerede han Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen, 1898-1908. Fra 1917 var G. medlem af den straffelovskommission der udarbejdede det sidste udkast til en ny straffelov. Som rigsadvokat fra 1925 fik G. væsentlig indflydelse på gennemførelsen af de nye lovregler. G. var også formand for den svangerskabslov der afgav betænkning 1936.

Som skribent blev G. kendt og fik indflydelse langt uden for de snævre faglige kredse. Under titlen Forbrydelse og Straf udgav han 1905 nogle populære foredrag om forbrydelsens årsager og om principperne for en strafferetlig reaktion der var baseret på indsigt i sociale og psykologiske forhold. En serie foredrag om retsplejereformen blev udgivet i bogen Lov om Rettens Pleje, 1916. G.s omfattende juridiske forfatterskab består iøvrigt mest af tidsskriftafhandlinger, kronikker mv. om aktuelle kriminalpolitiske spørgsmål, kriminalpsykologi, strafferetspleje, fængselsvæsen etc. Om nogen videnskabelig indsats eller banebrydende indlæg i en principdebat er der ikke tale i disse skrifter, men de bidrog i deres velskrevne populariserende form til en tiltrængt orientering om nye synsmåder. Hvad G.s trykte arbejder kun delvis kan formidle til eftertiden er indtrykket af hans dynamiske personlighed og af den autoritet og begejstring hvormed han virkede for reformer. Helt uden for det faglige virkefelt har han efterladt vidnesbyrd om sin person og sine vidtspændende interesser i form af en række Shakespearestudier. De fleste er samlet i bøgerne Forbrydertyper hos Shakespeare, 1907 (oversat til tysk og engelsk) og Romeo og Julie og andre Shakespearestudier, 1922. Et foredrag om Coriolan er trykt i Gads danske Magasin, 1934. G. var den første præsident for Det danske Shakespeare selskab.