C. C. Heilesen

C. C. Heilesen, Christian Christensen Heilesen, 13.6.1886-7.11.1943, højesteretssagfører, politiker. Født på Vadsagergård, Tornby, Hjørring amt, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). H. blev student fra Ålborg katedralskole 1905, cand.jur. 1911, volontør i udenrigsministeriet 1912, overretssagfører 1917 og højesteretssagfører 1927. Ud over sin juridiske virksomhed var han engageret i afholdsbevægelse, fredsbevægelse og andelssag. Han var i gymnasietiden medstifter af afholdsforening på sin skole, var sekretær i studenternes afholdsforening 1906–08, formand 1908–13, grundlagde og redigerede 1907– 10 og 1913–14 Danmarks studerende ungdoms afholdsforbunds blad D.S.U.A. og var forbundets formand 1911–13. Han sad i Danmarks afholdsforenings hovedbestyrelse 1911–24, formand 1921–24, var medlem af bestyrelsen for Danske afholdsselskabers landsforbund 1909–39, formand 1935–39, og ledede Afholdsfolkenes oplysningskontor 1918–39. Han var statens delegerede ved de internationale antialkohol kongresser i Milano 1913, Lausanne 1921 og Antwerpen 1928 og medlem af 2. ædruelighedskommission 1919–27 og udgav Beværterloven af 29. Marts 1924 i Hovedtræk, 1925. Under første verdenskrig udgav han Lov mellem Lande, 1917, og var gennem en årrække aktiv i Dansk fredsforening. Han glemte aldrig sin afstamning fra et vendsysselsk bondemiljø og var stærkt optaget af erhvervsforhold, især andelsbevægelsen. Han udgav Den danske Næringsret i Hovedtræk, 1916, Den danske Andelsbevægelse fra retligt Synspunkt, 1929 (særtryk af A. Axelsen Drejer: Den danske Andelsbevægelse), Brugsforeningsret, Brugsforeningsvedtægter, 1934, og var juridisk medarbejder ved Andelsbladet fra 1935. Demokratiets styreform diskuterede H. i Parlamentarisme og direkte Folkestyre, 1926 (særtryk af Politisk Aarbog og Almanak, 1926). H. var radikal borgerrepræsentant i Kbh. 1919–21 og opstillet af de radikale i Hjørring- og Halvrimmenkredsene 1918 og valgt 1920–29. Som folketingsmand stod han Ove Rode nær, men statsminister Madsen-Mygdals stejlhed og den dermed følgende tilnærmelse mellem radikale og socialdemokrater op mod valget 1929 medførte at han ikke lod sig genopstille 1929. Han havde i folketinget især beskæftiget sig med juridiske spørgsmål, siddet i kommissioner om næringslov og militær straffelov og i indenrigsministeriets boligudvalg. Ved 1943-valget under besættelsen stillede han sig igen for de radikale i sine gamle valgkredse og satte sit stemmetal kraftigt op, men opnåede ikke valg. – H.s hustru Margit H. virkede gennem mange år for fredssagen i Kvindernes internationale liga for fred og frihed og var 1945, 1947 og 1950 kandidat for de radikale i Halvrimmenkredsen.