Johan Joachim Anchersen, 3.11.1721-21.11.1785, højesteretsassessor. Født i Tårnby på Amager, død i Kbh., begravet i Kolding k. A. blev student 1737, juridisk kandidat 1742, boede på Borchs kollegium 1739–44 og blev høje-steretsadvokat 1747. Han var en af sin tids mest ansete advokater og blev stærkt benyttet i højesteret. 1770 udnævntes han til assessor i højesteret. Hans voteringer som dommer vidner om levende realitetssans og sund fornuft, om end han

næppe fik indflydelse på retsudviklingen som helhed. A. var udset til eksekutor i Otto Thotts bo men døde inden hvervet blev udført. Fra hans tidlige år er bevaret tre mindre juridiske afhandlinger, beregnet som disputatser på Borchs kollegium. Han efterlod sig et ret betydeligt bibliotek.

Familie

Forældre: sognepræst, senere biskop Mathias A. (1682–1741) og Maria E. Mechen. Ugift.

Udnævnelser

Justitsråd 1770, etatsråd 1773, konferensråd 1781.

Ikonografi

Marmorepitafium af Wiedewelt (Kolding k.).

Bibliografi

Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm, I–II, 1915–30. Thøger Nielsen: Studier over ældre dansk formueretspraksis, 1951 100 m.fl.st. Samme: Uddrag af højesterets voteringsprotokoller, 1951. Højesteret 1661–1961, II 375 m.fl.st. Sv. Cedergreen Bech: Brev fra Dorothea (D. Biehls breve), 1975 164 175–77.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig