Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C. C. Heilesen

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C. C. Heilesen, Christian Christensen Heilesen, 13.6.1886-7.11.1943, højesteretssagfører, politiker. Født på Vadsagergård, Tornby, Hjørring amt, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). H. blev student fra Ålborg katedralskole 1905, cand.jur. 1911, volontør i udenrigsministeriet 1912, overretssagfører 1917 og højesteretssagfører 1927. Ud over sin juridiske virksomhed var han engageret i afholdsbevægelse, fredsbevægelse og andelssag. Han var i gymnasietiden medstifter af afholdsforening på sin skole, var sekretær i studenternes afholdsforening 1906–08, formand 1908–13, grundlagde og redigerede 1907– 10 og 1913–14 Danmarks studerende ungdoms afholdsforbunds blad D.S.U.A. og var forbundets formand 1911–13. Han sad i Danmarks afholdsforenings hovedbestyrelse 1911–24, formand 1921–24, var medlem af bestyrelsen for Danske afholdsselskabers landsforbund 1909–39, formand 1935–39, og ledede Afholdsfolkenes oplysningskontor 1918–39. Han var statens delegerede ved de internationale antialkohol kongresser i Milano 1913, Lausanne 1921 og Antwerpen 1928 og medlem af 2. ædruelighedskommission 1919–27 og udgav Beværterloven af 29. Marts 1924 i Hovedtræk, 1925. Under første verdenskrig udgav han Lov mellem Lande, 1917, og var gennem en årrække aktiv i Dansk fredsforening. Han glemte aldrig sin afstamning fra et vendsysselsk bondemiljø og var stærkt optaget af erhvervsforhold, især andelsbevægelsen. Han udgav Den danske Næringsret i Hovedtræk, 1916, Den danske Andelsbevægelse fra retligt Synspunkt, 1929 (særtryk af A. Axelsen Drejer: Den danske Andelsbevægelse), Brugsforeningsret, Brugsforeningsvedtægter, 1934, og var juridisk medarbejder ved Andelsbladet fra 1935. Demokratiets styreform diskuterede H. i Parlamentarisme og direkte Folkestyre, 1926 (særtryk af Politisk Aarbog og Almanak, 1926). H. var radikal borgerrepræsentant i Kbh. 1919–21 og opstillet af de radikale i Hjørring- og Halvrimmenkredsene 1918 og valgt 1920–29. Som folketingsmand stod han Ove Rode nær, men statsminister Madsen-Mygdals stejlhed og den dermed følgende tilnærmelse mellem radikale og socialdemokrater op mod valget 1929 medførte at han ikke lod sig genopstille 1929. Han havde i folketinget især beskæftiget sig med juridiske spørgsmål, siddet i kommissioner om næringslov og militær straffelov og i indenrigsministeriets boligudvalg. Ved 1943-valget under besættelsen stillede han sig igen for de radikale i sine gamle valgkredse og satte sit stemmetal kraftigt op, men opnåede ikke valg. – H.s hustru Margit H. virkede gennem mange år for fredssagen i Kvindernes internationale liga for fred og frihed og var 1945, 1947 og 1950 kandidat for de radikale i Halvrimmenkredsen.

Familie

Forældre: gårdejer Søren Christian H. (1862–1943) og Margrethe Nørgaard (1863–1936). Gift 10.5.1912 i Kbh. (b.v.) med Margit Aase Hannover, født 24.6.1889 i Kbh. (Mos.), død 4.1.1976 sst. (Sion), d. af bogtrykker, cand.polyt. Martin Adolph H. (1859–1930) og Sigrid Seligmann (1868–94).

Ikonografi

Tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1926. Foto. – Gravsten af H. G. Skovgaard, 1945.

Annonce

Bibliografi

Studenterne MCMV, udg. A. Falk Jensen, 1930. Gunner Nielsen og S. Heltberg i Politiken 12.11.1943. Louis Fabricius i Andelsbl., 1943 1589f. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: C. C. Heilesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291017