Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bernt Hjejle

Oprindelige forfattere MeHa og KWaaben

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Bernt Hjejle, Bernt Ruben Hansen Hjejle, 25.9.1901-25.3.1994, højesteretssagfører. Navneforandring 1902. Bernt Hjejle blev student fra Frederiksborg statsskole 1920 og tog afgangseksamen fra de Brockske handelsskoler 1923. Efter at have taget juridisk embedseksamen 1927 blev han 1928 fuldmægtig i det af Charles Shaw i 1878 grundlagte sagførerfirma som endnu under den første verdenskrig havde været en blomstrende virksomhed men derefter befundet sig i en mere og mere reduceret tilstand. Bernt Hjejle har i sin bog Shawlaw, 1978 givet en fængslende skildring af den kreds af ældre jurister der dengang var knyttet til det førhen så travle kontor hvor både klienttilgangen og interessen for advokatgerningen i retten var svigtende. Bernt Hjejle, der blev landsretssagfører 1931, følte at hans praktiske uddannelse havde været mangelfuld, og at der ikke just tegnede sig nogen lys fremtid for ham på Amagertorv 24. Han valgte i første omgang at følge sin interesse for teoretisk jura og rejste 1933–34 på studieophold i Paris, London og Berlin. Derefter havde han i 1 1/2 år en stilling som juridisk rådgiver ved valutacentralen (1935–36). Hans arbejde med de dengang praktisk vigtige import- og valutaproblemer resulterede i at han sammen med N. P. Madsen-Mygdal udgav Haandbog i den danske Valutalovgivning, 1937 og Valutaloven af 1937, 1938. Sideløbende hermed fortsatte Bernt Hjejle de i udlandet indledte studier og udsendte afhandlingen Frivillig Voldgift, 1937 (ny udg. 1973) som efterfulgtes af Foreningsvoldgift, 1941; disse to bøger indbragte ham i 1941 den juridiske doktorgrad.

Fra 1937 var Bernt Hjejle igen advokat. Blandt juristerne på hans tidligere arbejdsplads var overretssagfører Niels Olesen den der havde betydet mest for ham, fagligt og personligt, og da Bernt Hjejle på hans opfordring vendte tilbage til advokatkontoret, nu som medindehaver – fra 1942 højesteretssagfører – var dets kritiske periode overvundet, og kontoret gik en stor fremtid i møde under Bernt Hjejles ledelse. Bernt Hjejle beklædte en række tillidshverv inden for advokatstanden. Han var således formand for kredsbestyrelsen for Sagførersamfundets 1. kreds 1950–54 og for sagførerrådet (fra 1958 advokatrådet) 1955–61 og medlem af International Bar Association's hovedbestyrelse fra 1956 (formand 1964–66). Allerede i 1928 havde han gennem Niels Olesen fået tilknytning til arbejdet i De nordiske juristmøders danske styrelse, og han blev medlem af denne styrelse 1951 og var dens formand 1958–78. Juridisk rådgivning og arbejdet med at forberede og procedere retssager stod i centrum af Bernt Hjejles interesser, men han udfoldede også en omfattende aktivitet som medlem af bestyrelsen for erhvervsdrivende virksomheder, bl. a. De forenede Bryggerier 1959–77 (formand 1968–77), De danske Spritfabrikker 1959–77, American Tobacco Co. 1947–72, Jens Villadsens fabrikker 1949–73 (formand 1950–73), Sparekassen for København og omegn 1950–69 (formand 1952–69), Dansk Folkeforsikringsanstalt 1954–76 (formand 1956–73) og andre forsikringsselskaber. Hertil kom en række legatbestyrelser, udgiverselskaber og andre foreninger. Bernt Hjejle var medlem af Industrirådet 1953–73. Af Bernt Hjejles litterære arbejder skal udover de allerede nævnte anføres Dagspressen og samfundet, 1951 samt bidrag til "Skipperen". En bog om Ebbe Munck, 1975. Han udgave i 1987 Otte enere : erindringsportrætter og i 1991 sine barndomserindringer, Gensyn med min barndoms verden. Møde med Jerusalem, 1992 er en essayssamling. Bernt Hjejle var medudgiver af Berlingske Presse-Bibliotek og af jubilæumsværket "Højesteret 1661–1961" samt dansk redaktør af Tidsskrift for Retsvidenskap 1942-1980.

1991 tildeltes Bernt Hjejle Ebbe Munck-prisen.

Annonce

Familie

Bernt Hjejle blev født på Frederiksberg (Lukas).

Forældre: maler Hans Nikolaj Hansen (1853–1923) og Ella S. Ruben (1871–1945). Gift 26.11.1927 i Kbh. (Frederiks) med Ulla Cold, født 28.1.1898 i Kbh., død 14.3.1975 sst., d. af kaptajn i søetaten, senere udenrigsminister C. C. (1863–1934) og Karen M. Hedegaard Bock (1873–1945).

Udnævnelser

R. 1954. R1 1960 K. 1965. K1. 1969 S.K. 1978.

Ikonografi

Afbildet på familiegrupper af Hans Nik. Hansen i radering 1903 og 1909, i mal. 1911. Tegn. og mal. af samme 1907, mal. af samme ca. 1912, tegn. og radering af samme 1918. Buste af Svend Jespersen udst. 1959. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1941 136f. B. H.: Shawlaw, 1978. – C. Torkild-Hansen i Advokatbl., 1961 231. Højesteret 1661–1961 II, 1961 514f.

- Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Knud Waaben: Bernt Hjejle i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291293