Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Irminger Kaarsberg

Oprindelig forfatter BeHje
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Otto Irminger Kaarsberg, 26.11.1894-30.5.1970, højesteretspræsident. Født i Kbh, død sst., begravet i Tybjerg k. Efter at være blevet student fra Herlufsholm 1912 og cand.jur. 1918 blev K. samme år sekretær i justitsministeriet hvor han 1929 blev fuldmægtig. I samme tidsrum bestred K. en række under justitsministeriet sorterende hverv, bl.a. som konstitueret vicefængselsinspektør, politiassessor i København, politimester i Præstø og dommer i vestre og østre landsret. Han var derfor velkvalificeret da han udnævntes til dommer i østre landsret 1941. Han havde på dette tidspunkt også været formand for boligretterne i København m.v. 1937–41 og blev senere formand i Københavns fremlejenævn 1943–55. Efter besættelsestidens slutning fik han overdraget det vanskelige hverv som formand for 1. afdeling i den ekstraordinære tjenestemandsdomstol 1945–47 som han løste med stor dygtighed og klog moderation. I 1947 blev han dommer i højesteret og var fra 1958 præsident for højesteret. I denne periode blev ved retsplejelovens ændring 10.5.1958 den hidtil bestående prøve ved højesteret som betingelse for en advokats almindelige mødeberettigelse ved denne ret afskaffet og erstattedes af de nugældende bestemmelser i retsplejelovens § 126. Højesteret havde under forberedelsen til lovændringen udtalt sig derimod, men under K.s ledelse blev de nye bestemmelser gnidningsløst gennemført. Under højesterets 300 års jubilæum var han en værdig repræsentant for retten. – Blandt de mange øvrige hverv han bestred kan særligt nævnes at han var næstformand i den faste voldgiftsret 1952–58, formand for licitationskommissionen 1955, for monopolankenævnet 1955–58 og for rigsretten 1958. Han var yderligere medlem af den faste voldgiftsret i Haag og af det dansk-finske forligsnævn 1958. – Hans højt kultiverede personlighed gjorde ham meget velegnet til de mange opgaver der blev lagt på hans skuldre, og han står som en af de meste sympatiske jurister i sin generation.

Familie

Forældre: professor, dr.med. Johannes K. (1856–1917) og Henriette H. T. Irminger (1865–1930). Gift 24.10.1918 med Ebba Nonny Rosita Hilda GrÌner, født 23.1.1895 på Egemarke ved Føllenslev, død 8.6.1965 i Kbh., d. af godsejer Gustav Emil G. (1858–1900) og Hilda Laura Lohse (1865–97).

Udnævnelser

R. 1937. DM. 1948. K. 1953. S.K. 1958.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Højesteret 1661–1961 II, 1961. N. J. Gorrissen i Ugeskr. for retsvæsen, 1970 193. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bernt Hjejle: Otto Irminger Kaarsberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292425