Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aage Lorenzen

Oprindelig forfatter BeHje
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Aage Lorenzen, 8.3.1901-29.8.2001, højesteretspræsident. Født i Ådum. Allerede 1905 flyttede familien til Fyn, idet L.s far blev præst for den grundtvigske valgmenighed i Sdr. Nærå. L.s hjem og den kreds der sluttede sig til valgmenigheden var af grundtvigsk indstilling, og L. gik i en grundtvigsk friskole. Dette miljø fik afgørende betydning for L.s senere liv. Efter 1920 at være blevet student fra Odense katedralskole studerede han jura ved Kbh.s univ. og sluttede sig her til den grundtvigske studenterforening Studenterkredsen og deltog i dennes ugentlige møder i Grundtvigs hus og i dens sommermøder på en af landets højskoler hvor der blev holdt foredrag med efterfølgende diskussioner af folk fra forskellige politiske og kirkelige retninger, som i hoj grad var med til at give L.s studietid indhold. Efter sin juridiske eksamen i januar 1926 var L. klar over at han ville gå embedsvejen og begyndte sit arbejde som volontør på Odense herreds dommerkontor. 1927 blev han ansat som fuldmægtig hos dommeren i Silkeborg hvor han fik en alsidig uddannelse, 1931 blev han konstitueret som fuldmægtig og medhjælper ved statsadvokaturen i Sonderborg under statsadvokat H. H. Holm og fik derved indgående og praktisk kendskab til strafferetsplejen samt oveise i procedure. Det særprægede nationale liv i Sønderjylland, hvori han deltog, gjorde et betydeligt indtryk på ham og skabte en særlig tilknytning til denne landsdel. Under sit arbejde for statsadvokaten kom L. i nærmere kontakt med vestre landsret, hvorved der opstod et ønske hos ham om at blive dommer ved denne ret. 1944 udnævntes han til dommer i vestre landsret, og 1953 til dommer i højesteret, 1964-71 var han præsident. L. fungerede i øvrigt som formand i forskellige voldgiftsretter, herunder voldgiftsretten i statstjenestemandssager 1958-67, og var medlem af præsidiet for Dansk ingeniørforenings voldgiftsret 1958-64 samt formand for Landsorganisationen de samvirkende fagforbunds grænseudvalg 1955-64 og medlem af den særlige klageret 1959-69. L. var endvidere adm. direktør for Den Suhrske stiftelse 1962-71 og formand for bestyrelsen for Kong Christian den Tiendes fond 1964-71. - L.s valgsprog på hans våbenskjold i Frederiksborg slotskirke: "Semper tiro" (Altid rekrut (lærling)) er smukke udtryk for den menneskelige indstilling, hvormed han gennem livet gik til og omfattede sin gerning.

Familie

Forældre: sognepræst, senere valgmenighedspræst Hans Joachim Evald Knudsen L. (1869-1953) og Karen Windfeld-Hansen (1875-1946). -6.7.1927 i Vindinge k. med lærer Karen Johanne Skydsgaard, født 8.8.1898 i Naur, død 18.10.1973 i Kbh., d. af sognepræst Jørgen Christian Pedersen S. (1868-1948) og Anna Margretha Buhl (1870-1929).

Udnævnelser

R. 1948. R". 1953. K. 1957. S.K. 1965.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Højesteret 1661-1961 II, 1961. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bernt Hjejle: Aage Lorenzen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293699