Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Tamm

Oprindelige forfattere MeHa og BeHje
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Henrik Tamm, 29.4.1909-20.3.2000, højesteretsdommer. Født i Kbh. (Helligånds). T. er af holstensk slægt, og hans farfar kom i 1850erne til Danmark. T. blev student fra Metropolitanskolen 1927 og blev derefter juridisk kandidat 1932 med en meget stor eksamen. Samme år blev han ansat som fungerende sekretær i justitsministeriet, men søgte derefter til Færøerne hvor han i tre år arbejdede som amtsfuldmægtig hos daværende amtmand Hj. Ringberg. Arbejdet her var meget alsidigt, og T. fik derved indblik i alle former for offentlig administration. 1935 vendte T. tilbage til justitsministeriet hvor han blev udnævnt til sekretær 1936, til fuldmægtig 1939 og til ekspeditionssekretær 1942. T. var samtidig med arbejdet i justitsministeriet i nogle år fuldmægtig hos højesteretssagfører Esbern Trolle. Senert var T. i flere år sekretær hos rigspolitichefen, og 1941 blev han medhjælper hos daværende statsadvokat Jørgen Trolle og procederede i denne egenskab en række straffesager i østre landsret, ligesom han en kort tid var konstitueret dommer i vestre landsret og konstitueret politimester i Sæby. 1944–45 var han konstitueret som dommer i politisager i Kbh.s amts nordre birk. 1.9.1945 udnævntes T. til dommer i Kbh.s byret og behandlede her såvel straffesager som borgerlige sager, ligesom han i en periode ledede byrettens fogedafdeling. Samtidig var han sekretær ved ankenævnet for forræderisager der meddelte tilladelse til anke og senere foretog en påkrævet revision og formildelse af de først afsagte domme i disse sager. 1949–50 var T. bl.a. med støtte fra Danmark-Amerika fonden på en studierejse i USA (Columbia University) hvor han også fik et praktisk indblik i amerikansk retspleje (jf. Retsplejen i USA, Tidsskr. for retsvæsen, 1951 26). 1950 konstitueredes T. som vicepræsident i sø- og handelsretten og udnævntes 1952 til dommer i østre landsret hvor han de følgende år arbejdede i de forskellige afdelinger. 1956 blev han konstitueret som civildommer i Kbh.s amts søndre birk, og 1.10.1958 udnævntes han til dommer i Højesteret, hvor han virkede indtil sin afgang 1979.

T. bestred herudover en række hverv, bl.a. 1961 som formand for udvalget angående fragtaftaler vedrørende international godsbefordring, fra 1963 som formand for et udvalg vedrørende revision af lejeloven (ejerlejligheder) og fra 1973 som formand for et udvalg angående jernbane-erstatningsloven. Særlig har T. været engageret i virksomhed som voldgiftsdommer i tekniske sager. 1964 blev han medlem af præsidiet for Dansk ingeniørforenings voldgiftsret, og 1972 formand for den til afløsning af denne voldgiftsret oprettede nye voldgiftsret for bygge- og anlægsvirksomhed med juridisk og teknisk sagkyndige dommere som er en af vore mest brugte og højest ansete voldgiftsretter. – Af T.s litterære arbejder kan nævnes 100 år af Danmarks historie -illustreret gennem Ugeskrift for Retsvæsen (i Juristen 1967), Ideer og personer bag retsplejeloven (i Retsplejeloven gennem 50 år, 1969) samt De nordiske juristmøder 1872–1972, 1972. T. har af højesteret været valgt til medlem af bestyrelsen for Thorvaldsens museum. T. var formand for Helligånds sogns menighedsråd 1963–74, i hvilken tid flere store opgaver gennemførtes, bl.a. en omfattende restaurering af Helligåndshuset. 1983-85 var han formand for Nationalmuseets venner. Ved sine kulturelle interesser og alsidige orientering har T. markeret sig blandt sin generations jurister. – Sønnen Ditlev Tamm, født 7.3.1946 blev efter studentereksamen 1964 cand.jur. 1970, og efter studieophold i Freiburg og Paris ansattes han som sekretær i justitsministeriet 1971 og blev samme år ekstern lektor i retshistorie ved Kbh.s univ. og lektor 1974. 1977 blev han dr.jur. på en afhandling Fra "lovkyndighed" til "retsvidenskab". Studier over betydningen af fremmed ret for Anders Sandøe Ørsteds privatretlige forfatterskab. 1978 udnævntes han til professor i retshistorie ved Kbh.s univ. D.T. har i øvrigt udgivet Dansk retshistorie i hovedpunkter I–II, 1973 (s.m. Jens Ulf Jørgensen), Romerret, 1980, Anders Sandøe Ørsted 1778–1978, s.å. D.T. har endvidere skrevet biografier, bl.a. Konseilspræsidenten. Jacob Brønnum Scavenius Estrup, 1996, Per Federspiel : en dansk europæer, 2005 og Bournonville, 2005. I 1984 blev han dr.phil. på afhandlingen Retsopgøret efter besættelsen. Han modtog Den Anders Sandøe Ørstedske prismedalje 1974. Han blev i 1987 medlem af Videnskabernes selskab. I 2000 blev han æresdoktor ved Helsingfors universitet.

Familie

F: borgmester i Nykøbing Sj., senere byfoged i Odense Heinrich Johan Frederik T. (1861–1914) og Mary Cecilie Friis (1873–1951). Gift 12.2.1944 i Kbh. (Garn.) med Lizzie Knutzen, født 26.3.1913 i Randers, død 27.5.1995, d. af dommer Hans Christian K. (1878–1937) og Gertrud Petrea Boldsen (1886–1971).

Annonce

Udnævnelser

R. 1950. R1. 1957. K. 1964. K1. 1975.

Ikonografi

Mal. af Victor Brockdorff, 1981 (voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed). Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Bernt Hjejle: Henrik Tamm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298157