Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frants Thygesen

Oprindelige forfattere MeHa og BeHje

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Frants Thygesen, 13.2.1914-22.6.1989, højesteretsdommer. Frants Thygesen, der er barnebarn af den kendte teolog og orientalist Frants Buhl, blev født på Færøerne og voksede op i Kolding, Grenå og Sorø ved hvis akademi han blev student 1932. Han blev juridisk kandidat fra Kbh.s univ. 1938. Han var der efter dommerfuldmægtig i Brædstrup, hvor efter han blev ansat i indenrigsministeriet og sekretær sst. 1941, ligesom han fik praktisk uddannelse som advokatfuldmægtig og blev landsretssagfører 1944, men deponerede sin bestalling.

Hans sønderjyske interesser førte ham tidligt ind i Grænseforeningens forretningsudvalg, og under krigen blev han formand for et illegalt "Sydslesvigsk Udvalg" der under vanskelige forhold søgte at forberede politikere og modstandskredse på de problemer der kunne opstå syd for grænsen efter krigen. Han var medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse 1936-45 og 1956-83 og af forretningsudvalget 1938-45 og 1961-72. Han overtog 1945 på opfordring ledelsen af Dansk generalsekretariat i Flensborg. Han trådte samtidig uden for nummer i indenrigsministeriet og tog afsked med statstjenesten 1950. Arbejdet i Flensborg indebar en meget stor arbejdsbyrde og gav betydelige vanskeligheder med såvel den britiske militærregering som tyske myndigheder og partier der fastholdt en meget hård kurs lige til 1955. Denne førte til over flere retssager for danske slesvigere mod de tyske myndigheder, af hvilke over halvdelen blev vundet. Som dansk statsborger kunne Frants Thygesen i det lange løb ikke fortsætte i denne stilling, og han ansattes derefter 1956 som dommer i vestre landsret hvor han virkede, til han 1971 blev udnævnt til dommer i højesteret. Han virkede som højesteretsdommer til 1984.

Frants Thygesen skrev en række artikler, mest om sønderjyske emner, men også om jura og retshistorie, og holdt mange foredrag, overvejende om grænselandet; heraf kan nævnes Landdagsvalget 1947 i Sydslesvig, 1948, rysk strafferets indtrængen i Sønderjylland, 1968 og Egernførde bys historie, 1980 (medredaktør og medforfatter). Han var medlem af overfredningsnævnet 1977-85.

Annonce

Frants Thygesens havde et idealistiske livssyn og hans kulturelle interesser skabte høj anseelse om hans personlighed.

Familie

Frants Thygesen blev født i Torshavn.

Forældre: sorenskriver, senere civildommer i Roskilde Hans Kristjan (Chr.) T. (1878–1962) og døvstummelærer Ellen Buhl (1880–1960). Gift 9.8.1943 i Grenå med husholdningslærer Gudrun Elisabeth Secher, født 22.6.1919 i Grenå, d. af købmand Otto S. (1887–1955) og Karen Mette (Meta) Dyhl (1886–1956).

Ikonografi

Afbildet på tegn. udført af Ellen Thygesen, 1917. Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Bernt Hjejle: Frants Thygesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298419