Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bodil Dybdal

Oprindelig forfatter IDahl
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Bodil Dybdal, Bodil Pauline Dybdal, 20.11.1901-4.6.1992, højesteretsdommer. Født i Kbh. (Trin.). D. er student 1920 fra N. Zahles skole og tog juridisk embedseksamen 1926. Straks herefter blev hun sekretær i Kbh.s overpræsidium og virkede 1930-32 samtidig som sagførerfuldmægtig. Fra 1933-40 var hun ansat i justitsministeriet og blev 1935-37 som første kvinde ministersekretær (hos K. K. Steincke). Fra 1934-40 arbejdede hun desuden som sekretær hos statsadvokaten. Efter flere konstitueringer som dommer i vestre og østre landsret blev hun 1940 udnævnt til dommer i Kbh.s byret og 1949 til dommer i østre landsret. Som dommer skabte D. sig en solid position og nød stor anseelse for sin alsidige indsigt og juridiske uangribelighed, så det var ikke nogen overraskelse da hun 1953 som første kvinde blev højesteretsdommer. Denne post bestred hun til 1970 da hun tog sin afsked. Det offentlige har trukket på hendes fremragende evner i en række kommissioner, nævn, m.v. Således var D. 1945-61 medlem af fængselsnævnet, 1946-50 af ankenævnet for sager efter forræderiloven, 1949-55 af børnelovskommissionen der førte til lov om børns retsstilling af 1960, 1950-54 af straffelovskommissionen samt 1967– 76 af den faste voldgiftsret i Haag. Desuden var hun 1959 formand for nævnet vedr. forsikringsvirksomhed, og kollegerne valgte hende 1954-59 ind i bestyrelsen for Den danske dommerforening. – D.s udpræget sociale indstilling – ikke mindst for tidligere indsattes resocialisering -førte hende ind i bestyrelsen for Fængselshjælpen 1939, og efter dennes omdannelse til Dansk forsorgsselskab fortsatte hun i dettes bestyrelse 1951-60. Hun har desuden 1961-66 været formand for tilsynsrådet ved kolonien Filadelfias forsorg for epileptikere og sindslidende. D. har altid i sin embedsførelse og som person været præget af gennemført korrekthed. Hun er et indadvendt menneske som bevidst ønsker at undgå offentlighedens søgelys. De som står hende nær værdsætter denne noble personlighed meget højt, og over for især sine yngre kvindelige kolleger har hun altid været hjælpsom.

Familie

Forældre: borgmester Theodor D. (1856-1939) og Alma Grove Rasmussen (1871-1951). Gift 25.3.1970 i Kbh. (Kastelsk.) med højesteretsdommer Jens Christian Andersen Herfelt, født 16.1.1894 i Sjørring, død 13.2.1972 i Kbh. (gift 1. gang 3.7.1921 i Kbh. med Anna Dorothea Clausen, 1892-1963), s. af gårdejer Anders Christian Andersen (1858-1913) og Anne Cathrine Nielsen (1859-1952).

Udnævnelser

R. 1951. K. 1958. K.1 1967. S.K. 1971.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inga Dahlsgård: Bodil Dybdal i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288983