Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Svendsen Chronich

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Niels Svendsen Chronich, Chronius, ca. 1608-.tidligst 1662, separatist. Født i Kolding, død i Amsterdam. Efter at være blevet student fra Kolding 1628 og nogle år senere at have taget teologisk attestats rejste C. udenlands. 1633 blev han immatrikuleret i Groningen hvor han 1635 udgav en disputats der viser hans interesse for de orientalske sprog, og han besøgte desuden tyske universiteter hvor han formodentlig har stiftet bekendtskab med de separatistiske retninger af Weigeliansk karakter som han senere viste sig påvirket af. 1636 var han hjemme igen, blev s.å. rektor i Kolding og tog 1637 magistergraden. Han synes at have interesseret sig for sin skoles vel, men allerede 1639 blev han ganske uventet forflyttet til Kristiania som teologisk lektor ved gymnasiet. Ikke længe efter begyndte hans sværmeriske tilbøjeligheder at ytre sig. Hertil bidrog vistnok at han var kommet i et spændt forhold til byens præster, særlig til sognepræsten, mag. Truels Nielsen. C. benyttede da de tolvprædikener, det påhvilede ham at holde, til insinuerende angreb på statskirkens præster, og han samlede private småkredse, konventikler, hvori han med glødende veltalenhed drog til felts mod den herskende kirke som det store Babel. Sig selv anså han derimod for den hellige ånds udvalgte redskab til at udrense den fordærvede kirke. C.s ubeherskede optræden medførte flere gange, især 1641 og 1648, åbne sammenstød med byens præsteskab, og det var vistnok kun fordi statholderen Hannibal Sehested holdt hånden over ham at sagen bilagdes i mindelighed. C. fortsatte dog stadig med sine skarpe udfald som også blev bekendt i videre kredse, især ved det skrift han 1651 (anonymt) udsendte under titlen Troens Erindring oc Prøfuelse. Da der s.å. fandt et statholderskifte sted synes dette at have medført at der nu blev skredet ind mod C. Han blev forhørt for konsistorium i Kbh. og siden stillet for en gejstlig ret i Kristiania. Skønt dommens ordlyd ikke nøjagtig kendes synes han ikke ligefrem at være blevet afsat, men nødtes dog 1652 til at opgive sin stilling og forpligte sig til at forlade Kristiania. Til gengæld fik han tillagt en temmelig rundelig pension. Denne lemfældige afgørelse skyldes formodentlig at det havde vist sig at hans hovedmodstander Truels Nielsens embedsførelse ikke havde været helt udadlelig. I Kbh. slog C. sig ned på Christianshavn, gav manuduktion i hebraisk og trådte i forbindelse med forskellige præster og teologiske studenter hvem han søgte at vinde for sine synspunkter. En del af studenterne greb med begejstring hans tanker, men da de havde tilstillet flere af byens præster højtidelige skrivelser med profetisk formede formaninger til at arbejde med større nidkærhed i deres kald medførte det at der 1655 blev rejst sag ikke blot mod dem selv, men også mod C. som den formentlige ophavsmand til disse "pasqviller". Hans lære og forhold blev nu underkastet en grundig prøvelse af konsistorium, og da det viste sig at han ikke blot stillede sig kritisk over for statskirkens præsteskab, men også afveg fra den augsburgske trosbekendelse på flere vigtige punkter (treenighedslæren, kristologien o.fl.) kom dommen over ham til at lyde på landsforvisning, og det henstilledes til øvrigheden om han ikke "anderledes exemplariter" skulle straffes. Regeringen bestemte sig for at lade ham hensætte i statsfængslet på Dragsholm. 1658 lykkedes det ham dog ved den engelske gesandt Philip Meadowes mellemkomst og mod at afgive en revers at komme på fri fod hvorpå han som så mange andre separatister drog til Holland. 1659 udstedte Kbh.s konsistorium et program for at advare alle studenter der drog til Nederlandene mod C. der stempledes som en af sin tidsalders afskyeligste kættere. Endnu 1662 boede han i Amsterdam hos den bekendte pædagog, den mähriske biskop Amos Comenius. Derefter taber hans spor sig. I landflygtigheden skal han være blevet fulgt af sin hustru der som sin far, biskop Jens Dinesen Jersin, var en dybt religiøs natur, og som bl. a. har gjort sig bekendt ved 1653 fra hollandsk at udgive en oversættelse af et spansk andagtsskrift "Siælens Skat". - I modsætning til samtidens strenge dom har senere forskere af højst forskellig støbning været enige i at fremhæve hans ideelt anlagte, redelige og modige personlighed.

Familie

gift 1639 med Maren Jensdatter Jersin, født ca. 1622, død efter 1658, d. af biskop Jens Dinesen J. (1588(7)-1634) og Anna Hansdatter Wolf (død 1625).

Bibliografi

Pers. hist. t. 5.r. VI, 1909 263. - P. Coucheron i Theol. t. for den evangelisk-lutherske kirke i Norge I, Kria. 1858 234-55, 257-98; II, 1859 46-47. H. F. Rørdam i Kirke-hist. saml. 3.r. III, 1881-82 508-609; IV 1882-84 561-628; VI 1887-89 562; 6.r. IV 1942-44 60-84. L. J. Moltesen; Fredrik Brekling, 1893 49 57 71. A. Chr. Bang: Den norske kirkes hist, 1912 387f. Georg Bruun: Dronning Dorotheas skolehus, 1928 126. Einar Høigaard: Oslo katedralskoles hist., Oslo 1942.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Niels Svendsen Chronich i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288407