Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Laurits Andreas Grønlund

Oprindelig forfatter NFC

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Laurits Andreas Grønlund, Laurits Andreas Grønlund Christensen, Laurence Gronlund, 13.7.1844-15.10.1899, socialistisk skribent og organisator. Laurits Andreas Grønlund tog studentereksamen (privat dimitteret) 1862 og blev s.å. immatrikuleret ved Københavns universitet. Han påbegyndte det medicinske studium og aflagde et par deleksaminer, men fuldførte ikke studiet. 1866 emigrerede han til USA hvor han i nogle år ernærede sig som tysklærer i Milwaukee samtidig med at han studerede jura. Fra 1869 nedsatte han sig som praktiserende advokat i Chicago.

Et stærkt socialt engagement og studium af en række socialistiske forfattere førte ham i løbet af 1870erne til at opgive advokatvirksomheden og indlede et virke som politisk journalist og socialistisk forfatter. Hans første værk The coming revolution: Its principles, 1878 var holdt i dialogform. I de følgende to årtier var Laurits Andreas Grønlund en flittig bidragyder til socialistiske og radikale aviser og tidsskrifter, og han korresponderede jævnligt med flere af periodens førende socialister og organisationsledere i den amerikanske arbejderbevægelse. 1884 udkom hans vigtigste værk The cooperative commonwealth in its outlines. An exposition of modern socialism. Det var med Laurits Andreas Grønlunds ord en introduktion til "den moderne socialisme, den tyske socialisme, som er ved at blive identisk med socialismen overhovedet". Bogen rummede en lettilgængelig indføring i den marxistiske økonomis vigtigste teorier om det kapitalistiske samfunds opbygning og udviklingstendenser. Særlig lønarbejdet og monopoliseringstendenserne i amerikansk økonomi blev genstand for en ætsende kritik.

I udviklingsopfattelsen fulgte Laurits Andreas Grønlund det gængse marxistiske faseforløb, med et stærkt islæt af den determinisme som også i stigende grad prægede europæisk socialisme i denne periode. Kapitalismen ville bryde sammen som følge af indre modsætninger. Størstedelen af værket var helliget en beskrivelse af det fremtidige socialistiske samfunds fortrin for det samtidige USA. Laurits Andreas Grønlunds fremstillingsform var uhyre pædagogisk, helt blottet for teoretisk begrebsapparat og udpræget skrevet ind i en amerikansk samfundsanalytisk tradition. En række af periodens vigtigste ikke-marxistiske idékomplekser (Darwin, Spencer, Stuart Mill) diskuteredes indgående. Selv om bogen var den første indføring i marxismen på amerikansk grund afveg Laurits Andreas Grønlund dog på afgørende punkter fra marxismen. Klassekampen var for ham ikke nødvendig, og revolutionen ville ikke være identisk med arbejderklassens overtagelse af den politiske magt. Revolutionsperspektivet var meget vagt formuleret, givetvis under hensyn til den generelle ikke revolutionære holdning i den amerikanske arbejderklasse. Selv om kapitalismen ville bryde sammen med logisk nødvendighed var revolutionen dog snarere en organisk videreudvikling af progressive tendenser i USA end en fuldstændig og voldelig omvæltning.

Annonce

The cooperative commonwealth opnåede hurtigt en meget betydelig udbredelse. Værket kom i mange udgaver og blev oversat til flere sprog. I England blev det udgivet af Fabian Society med indledning af G. B. Shaw. En række ledere inden for den amerikanske arbejderbevægelse blev tydeligt påvirket af Laurits Andreas Grønlund, således den senere førende skikkelse i den socialistiske bevægelse Eugene Debs, ligesom der er tydelige paralleller mellem Laurits Andreas Grønlunds skrift og årtiets mest indflydelsesrige værk, Edward Bellamy's socialistiske utopiske roman Looking backward, 1888. Efter værkets fremkomst blev Laurits Andreas Grønlund en flittigt benyttet foredragsholder og debattør. Han blev 1888 for en kort periode indvalgt i Socialist Labor Party's eksekutivkomité, og han søgte i 1880erne og 90erne jævnligt at påvirke de socialistiske partiers og fagbevægelsens stillingtagen til aktuelle spørgsmål.

1886 støttede Laurits Andreas Grønlund Henry George's kampagne for borgmesterposten i New York trods stærke forbehold over for George's teorier og "single-tax" bevægelsen. I det følgende år distancerede han sig utvetydigt fra George (Insufficiency of Henry George's Theory og Socialism vs. tax-reform. An answer to Henry George, begge 1887. En debat mellem Laurits Andreas Grønlund og Henry George blev oversat til dansk og udgivet af socialdemokratiet som Socialistiske Skrifter nr. 10, 1890). Laurits Andreas Grønlund skrev yderligere i 1887 Ca ira! or Danton in the French revolution.

1891 blev Laurits Andreas Grønlund ansat som statistiker i Department of Labor. Kort forinden var han gennem personligt venskab med præsten W. D. P. Bliss blevet påvirket i kristen socialistisk retning. Han blev vicepræsident i den af Bliss oprettede "National Reform Union". Den kristne påvirkning satte sig tydelige spor i bogen Our destiny. The influence of socialism on morals and religion: An essay in ethics, 1890 og flere senere udgaver. I en blanding af religiøst traktatsprog og socialistisk ræsonnement lagde Laurits Andreas Grønlund her yderligere afstand til den marxistiske klassekampsteori og -praksis, samtidig med at han fastholdt kritikken af kapitalismen. Det socialistiske mål blev identificeret med "the Kingdom of Heaven on Earth" hvor individualisme og konkurrence skulle afløses af kollektivisme og samarbejde. Socialismen ville udvikles som en direkte forlængelse af den demokratiske tradition i USA. Kapitalistisk (u)moral ville blive erstattet af sand kristen socialistisk moral hvor familien blev kærnen i samfundet baseret på kvindens ligestilling økonomisk og socialt. Først i det socialistiske samfund ville Guds eksistens blive indlysende for enhver. Religionen ville ikke længere være præsternes, men massernes anliggende. Moral og religion er de sande drivkræfter i samfundet, ikke den materielle udvikling. Denne idealisme blev forenet med en appel til alle oplyste og progressive bor-. gere om at virke for det socialistiske samfund. Vel skulle fagforeningerne indtage en central plads i fremtidens samfund, men dets etablering skulle i højere grad være resultatet af de progressive liberales indsats end af arbejderklassens selvstændige kamp.

Som en konsekvens af denne strategi søgte Laurits Andreas Grønlund i begyndelsen af 1890erne at danne et hemmeligt "American Socialist Fraternity" med radikale intellektuelle som medlemmer. Forsøget løb ud i sandet. Hvor Laurits Andreas Grønlund tidligere havde været afvisende over for muligheden af reformer under kapitalismen søgte han nu under indtryk af den begyndende statslige reformpolitik at skabe en forening af arbejdere og farmere, mellem socialisme og, agrar populisme i en nationalt dækkende "Labor-Populist" alliance. 1894 støttede han H. D. Lloyds agitation herfor. Hans sidste værker The new economy. A peaceable solution of the social problem og Socializing a state, begge 1898 kredsede om muligheden for at vinde kontrol med det bestående politiske system for at bruge det i en socialistisk omformningsproces, en tydelig parallel til samtidens revisionisme i Europa. 1898 blev han medarbejder ved New York Journal som redaktør for arbejdsmarkedsspørgsmål. Han døde kort efter sin tiltrædelse.

Laurits Andreas Grønlund øvede i 1880erne og 90erne en betydelig indflydelse i amerikansk arbejderbevægelse som teoretiker. Han fastholdt, trods det stadigt tydeligere religiøse islæt en klar socialistisk linje i forfatterskabet. Han forholdt sig smidigt til de reformmuligheder der lå i alliancer med de agrare og borgerligt radikale reformbevægelser i den begyndende progressive periode, samtidig med at han erkendte deres begrænsninger. Laurits Andreas Grønlund indtager en ganske vigtig position i amerikansk samfundskritisk og socialistisk tradition.

Familie

Laurits Andreas Grønlund blev født i Thisted og døde i New York.

Forældre: ugift Anna Lucine G. (født 1813) og udlagt barnefar Lauritz Christensen, Kbh. Gift 24.12.1895 med N.N.

Bibliografi

Sv. Cedergreen Bech i Pers. hist. t. 1980. – H. Cavling: Fra Amerika II, 1897 127. Chester McArthur Destier: American radicalism 1865-1901, New London 1946 (ny. udg. 1966). Howard H. Quint: The forging of American socialism, Columbia 1953. Stow Persons i Laurits Andreas Grønlund: The cooperative commonwealth, Cambr. Mass. 1965. Solomon Gemorah i Science and society 33, N.Y. 1969 446-58.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Laurits Andreas Grønlund i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290276