Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Julius Skrike

Oprindelig forfatter PEng
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Julius Skrike, 1.7.1815-20.11.1896, legatstifter. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet i Holmens k.s kapel. S. blev student 1832, privat dimitteret, cand.jur. 1838. Han fik bankuddannelse hos Hambro i London og trådte derefter i statens tjeneste, var 1842–46 volontør og kancellist i generalauditoriatet for landetaten, blev 1846 auditør i hæren, 1854 i søetatens kombinerede ret, afgik 1864. Efter faderen havde han arvet en ikke ubetydelig formue som han selv forøgede ved heldige spekulationer og derefter ofrede til velgørende formål. Efter at han allerede 1852 og 1857 havde oprettet mindre legater til fordel for børn af officerer og underofficerer samt for en juridisk eller statsvidenskabelig student grundlagde han ved testamente af 16.8.1883 J. S.s stiftelse der trådte i virksomhed efter hans død (fundats af 11.1.1899, stadfæstet 12.10. s.å.). Kapitalen var ved oprettelsen på 1 Vi mio. kr., dens renter fordeles til formål inden for agerbrug, skovbrug, søfart og fiskeri og næringsbrug samt til støtte for unge mænd og kvinder til uddannelse. – Overauditør 1852, frasagde sig titlen 1870.

Familie

Forældre: sekretær i departementet for udenlandske sager, senere gehejmelegationsråd Jacob Samuel S. (1786–1859) og Maria Ulrica Berner (1787–1835). Ugift.

Udnævnelser

R. 1854.

Annonce

Ikonografi

Mal. af F. Hahn, 1871 (S.s stiftelse), efter dette tegn. af Marie Christiansen (Studentergården).

Bibliografi

Lorentz Bie i Pers. hist. t. 10.r.V, 1938 217.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: Julius Skrike i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297551