Marie Hjelmer, Fanny Marie Annette Hjelmer, 20.7.1869-5.1.1937, kvindesagsforkæmper. Født i Bjerring, Viborg amt, død i Ringsted, urne på Bispebjerg kgd., Kbh. H. tog privatlærerindeeksamen fra Kruses skole 1889 og studerede fransk i Paris 1894. Hun havde forskellige stillinger og var huslærer da hun mødte sin senere mand. Spørgsmålet om kvindernes politiske rettigheder optog hende stærkt, og hun deltog ivrigt i arbejdet herfor. 1907 blev hun medlem af hovedbestyrelsen for Landsforbundet for kvinders valgret, og ved det første kommunevalg hvor kvinderne var med (1909) kom hun ind i Præstø byråd for det radikale venstre. Her udførte hun et højt respekteret arbejde, men måtte efter to genvalg afbryde det da hendes mand blev politimester i Ringsted. Samme år kom hun i landstinget som en blandt de første fem kvindelige medlemmer og blev genvalgt til hun 1936 trak sig tilbage. I rigsdagen var hun sit partis ordfører i en lang række sager som fx kvinders adgang til tjenestemandsstillinger, ligelønsloven, ægteskabslovene, lov om tilsyn med børn, adoptionsloven, og hun var medlem af en del kommissioner bl.a. svangerskabskommissionen af 1932. Ikke mindst i udvalgs- og kommissionsarbejde kom hendes samarbejdsvilje og forhandlingsevner til deres ret. Fra talerstolen udtrykte hun sig med stor lethed og var hurtig til at få formüleret sine kritiske synspunkter i en polemik. Men altid var hun præget af sit milde væsen og frisindede indstilling. – Da Landsforbundet for kvinders valgret opløstes 1915 meldte H. sig straks ind i Dansk kvindesamfund og stiftede DK-kredsen i Ringsted 1922. For den var hun formand til 1936, og 1925 kom hun i DKs hovedstyrelse for herefter at blive landsformand 1931–36. Tiden gav en landsformand i DK nok at bestille, bl.a. førte arbejdsløsheden til angreb på gifte kvinders erhverv, især gifte kvindelige tjenestemænds. Her måtte hun især drage i felten mod de kommuner hvor der ulovligt var afskedigelser, forbigåelser ved avancement o.l. for at hjælpe de kvinder som således var kommet i klemme. Indadtil i DK fandtes også vanskeligheder. De drejede sig om modsætninger mellem de unge samlet i DKs ungdom og de ældre medlemmer som fandt de unge alt for yderliggående. Her fik H. brug for alle sine formidlende evner, og uden at gå på akkord lykkedes det hende at hindre et truende brud. – H. var umådelig flittig og mødte altid yderst vel forberedt både som politiker og kvindesagskvinde. Hun rejste rundt til utallige møder over alt i landet og talte lige ivrigt og medrivende hvad enten hun stod i et forsamlingshus med en halv snes tilhørere eller i en sal med flere hundrede.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Espe, Niels Peter Raaschou (1823–90, gift 2. gang 1883 med Johanne Marie Jespersen, 1856–1934) og Fanny Eline Annette Grundtvig (1841–79). Gift 24.1.1898 i Odense med politifuldmægtig i Præstø, senere politimester i Ringsted Carl Henrik H., født 26.11.1866 på Frbg. (døbt i Kbh., Garn.), død 23.10.1940 i Kbh., s. af guide i generalstaben, senere overbanemester, materialforvalter ved DSB Carl Frederik Christensen (1834–1916) og Laura Theodora Lange (1838–1933); navneforandring 11.10.1903.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Aagot Lading: Dansk kvindesamf.s arbejde gennem 25 år, 1939. Dansk kvinde i dag, red. Vita Aller, 1942.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig