Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Black

Oprindelig forfatter JOskA

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Black, d. 30.1.1555, humanist, digter. Efter en gammel optegnelse var Hans Black 1542 Roskilde domskoles rektor. I Roskilde mødte reformationen længe modstand, og antagelig har Hans Black haft samme meninger som Niels Black som var en af kannikernes talsmænd ved kollokviet i København 1543. Ganske vist rejste Hans Black da han 1545 sammen med en anden Roskilde-pædagog, Frants Andersen, tiltrådte en flerårig studierejse til Wittenberg hvor de immatrikuleredes i april og Hans Black febr. 1546 promoveredes til magister; men okt. 1546 indskreves de begge ved Kølns katolske universitet, Hans Black udtrykkelig for at studere teologi.

Hvor længe han opholdt sig her er ukendt, men 1549 var han i Paris, og de venskabsforbindelser han da havde knyttet her tyder både på hans katolicerende sindelag og på at han allerede ret længe havde studeret der.

Her udgav han (1549) de fjorten latinske digte om steder i Gl. og Ny testamente (Odæ sacræ) der godtgør hans herredømme over forskellige latinske versearter og hans kendskab til græsk sprog. De slog så godt an at de allerede 1550 måtte oplægges på ny. En italiensk ven sammenstillede ham endog med Horats i et æresvers, og en fransk ven mente at "Blaccus" overgik "Flaccus" da hans digte altid priste hvad der var skønt og godt. Et æresdigt af Hans Black til kardinalen af Guise, Carl af Lothringen som han kalder "en Havn for den Kirke Stormen har søndersprængt" røber hans kirkelige opfattelse.

Annonce

Okt. 1550 udgav Hans Black også i "heroisk" digtform en latinsk bearbejdelse af Isokrates' tale mod Nikokles; da indholdet behandlede en fyrstes pligter dedicerede Hans Black skriftet til den senere kong Frederik 2., åbenbart for at bane sig vej til en stilling hjemme. Her betoner han at han nu på 6. år havde fortsat sine studier i udlandet. Sit ønske opnåede han thi han omtales efter sin død som kannik i Roskilde og indehaver af præbenden Værløsemagle. Når han døde i Rom er det vel atter et vidnesbyrd om at han ikke havde fundet sig til rette med de lutherske forhold.

Familie

Hans Black døde i Rom.

Vistnok bror til Niels Black.

Bibliografi

Laur. Nielsen: Dansk bibliografi 1482–1550, 1919 10f. -H. F. Rørdam i Ny kirkehist. saml. I, 1857–59 468; II, 1860–62 289; III, 1864–66 496; 4.r. III, 1893–95 817. Danske mag. 3.r. VI, 1860 261. Pers. hist. t. 8.r. II, 1923 98. – S. N. J. Bloch: Bidrag til Roskilde domskoles hist. 1, 1842 37; III, 1844 6. H. F. Rørdam: Lyskanders levned, 1868 269. Chr. Bruun: Den da. lit. fra bogtrykkerkunstens indførelse i Danm. til 1550 II, 1875 311–16.

Referér til denne tekst ved at skrive:
J. Oskar Andersen: Hans Black i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287145