Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Victor Kuhr

Oprindelig forfatter Blegv
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Victor Kuhr, James Victor Kuhr, 21.9.1882-15.12.1948, filosof. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet Holmens kgd. Efter faderens tidlige død voksede K. op i det hjem, hans mor dannede med sine to søstre og den enes to døtre. Disse to kusiner, hvoraf den ene var forfatteren Karen Ewald, gift i England, holdt han senere forbindelse med ved årlige besøg i England og Paris. De udgjorde efter moderens død hvad han havde af familie.

K. blev student 1900 fra Efterslægtselskabets skole og cand.mag. 1908 i klassisk filologi (speciale: førsokratikerne) og engelsk. 1907–18 underviste han ved forskellige skoler og manuducerede 1909–15 til "filosofikum". 1912 disputerede han for den filosofiske doktorgrad med afhandlingen Det pædagogiske System i Cominius' Didactica magna der var tænkt som den første af en række historisk-pædagogiske undersøgelser med sigte på "en samlet theoretisk Underbygning for og Begrundelse af vor egen Tids praktiske Opdragergerning". Også gennem forelæsninger som privatdocent søgte han at kvalificere sig til en lærestol i pædagogik, men så deltog han 1916 i konkurrencen om det ved Anton Thomsens død ledigtblevne professorat i filosofi med en sådan ære, at han udnævntes til lektor i filosofi for to år senere uden konkurrence at blive professor efter Cl. Wilkens. Som sådan overtog han forpligtelsen til hvert år at afholde kursus i filosofisk propædeutik (til filosofikum). Han lagde meget arbejde heri, og hans kursus blev meget søgt – man har beregnet, at ca. 14 000 studenter gennem årene fulgte det. Som grundlag anvendte han Harald Høffdings Kort Oversigt over den nyere Filosofis Historie, sammes lærebog i psykologi og senere Frithiof Brandts Psykologi I, samt sine egne Formel Logik (1921 med overtitlen: Almindelig Videnskabslære I, uden denne i 2. og senere oplag), Grundtræk af en Karakterologi, 1934 (4. opl. 1946) og Psykologi og Menneskekundskab. Indledning til Psykologen, 1937 (4. opl. 1945). I sine øvelser for de filosofiske fagstuderende gennemgik han hovedsagelig værker af Platon og Aristoteles, men han publicerede efter Herakleitos fra Ephesos, 1917, ikke selvstændige arbejder over klassisk filosofi, kun indledning til et udvalg af græske filosofiske tekster i bind II (Grækenland II. Historie og Hverdag) i Gyldendals Bibliotek 1929.

Den filosofiske disciplin som i det lange løb havde K.s største interesse var æstetikken. Han var en habil pianist, og musikken var en stor del af hans liv. Foruden en række artikler (Die Welten des Kunstlers und des Wissenschaftlers (Studien tillägnade Efraim Liljeqvist II, 1930), Musikens ethiske Betydning (Nordisk tidskr. 1931) og Kunsten og Hverdagen (Hverdagens Psykologi, red. P. Bahnsen, 1944)) skrev han Æsthetisk Opleven og kunstnerisk Skaben. Psykologisk-æsthetiske Undersøgelser, 1927 (tysk overs. 1929). Heri forfægtes den opfattelse, at kunst primært er følelsesudtryk, og at det er de samme psykologiske mekanismer der virker såvel i den kunstneriske skaben som i den æstetiske oplevelse. Sin opfattelse af filosofiens opgave og plads i åndslivet, navnlig i forhold til fagvidenskaberne, fremsatte han i kapitlet Filosofien i samleværket Universitetet og Samfundet, 1929. Han lægger der vægt på det personlige i den enkelte tænkers arbejde på med basis af fagvidenskabernes resultater at udforme en afrundet verdens- og livsanskuelse. Allerede som student knyttedes K. til den af P. A. Heiberg startede udgave af Søren Kierkegaards papirer. Efter Heibergs død 1926 videreførte og afsluttede K. udgivelsen af Journalerne" med bistand af Einer Torsting (sidste bind, 11,3, udkom få måneder før K.s død). I tilknytning til arbejdet med Kierkegaard skrev han Modsigelsens Grundsætning (Kierkegaard Studier, udg. af P. A. Heiberg og V. Kuhr II, 1915), en undersøgelse af Kierkegaards anvendelse af kontradiktions- og eksklusionsprincippet og deres betydning for kritikken af Hegel og læren om stadierne. Af andre udgiverarbejder som K. deltog i kan nævnes Johs. Ewalds skrifter (1914–19) og Niels Stensens Opera philosophica (1910). K. bevarede livet igennem tilknytning til pædagogiske kredse, var medlem af Pædagogisk selskabs repræsentantskab fra 1921 og Foreningen Nordens skolenævn fra 1927 samt medredaktør af Vor Ungdom 1917–28. 1945–48 ledede han undervisningen i pædagogikkens historie på kursus i teoretisk pædagogik for lærere ved statens højere almenskoler. Desuden virkede han aktivt i musiklivet som bestyrelsesmedlem i den danske Richard Wagner-forening fra 1933, som medlem af Studenter-sangforeningens repræsentantskab fra 1936 og af Dansk koncertforenings repræsentantskab fra 1927. Også velgørende organisationer deltog han i, navnlig Ensomme gamles værn. Fra 1923 til sin død var han efor for Elers' kollegium. 1943–45 virkede han som lærer i filosofi for danske flygtningestudenter i Sverige.

Annonce

Familie

Forældre: grosserer James Alfred K. (1852–84) og Henriette Christiane Emilie Salomon (1847–1922). Ugift.

Udnævnelser

R. 1928. DM. 1936. K.2 1947.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1912 162–64. – Kr. Glud Konradsen: Stamtvl. over familien Glud, 1933 10. Studenterne fra år 1900, 1925 219. Sev. Christensen i Hovedstaden 7.11.1915. Fr. Brandt i Akad. ugebl. 5.6.1918. H. Høffding i Tilskueren, 1927 I 396–404 (anm. af K.s Æsthetisk Opleven). Fr. Kreis i Kantstudien XXXV, Berlin 1930 532. [Joseph] F[röbes] i Scholastik VIII, Freiburg i.Br. 1933 152. J. Elmgren i Theoria I, Göteborg 1935 72. Hj. Helweg: Om mennesketyper, 1935 (4. opl. 1947) 12–35. V. C[avling] i Politiken 4.5.1937. Emil Frederiksen i Berl. tid. 17.12.1948. Fr. Brandt i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1949 173–76. Michael Neiiendam: Prof. dr.phil. V. K. 1882–1948. Nogle mindeord, [1949]. Søren Holm: Filosofien i Norden efter 1900, 1967 45f. Mogens Blegvad: Erindr, om V. K., udg. Kbh.s univ. Filos. inst. 1978. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Blegvad: Victor Kuhr i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293117