Severin Christensen

Severin Christensen, Hans Severin Christensen, 19.3.1867-19.1.1933, filosof. Født i Rønne, død i Kbh., begravet i Gentofte. C. blev student 1885 fra Rønne og cand. med. 1892. Efter at have gjort tjeneste som kandidat foretog han en studierejse til udlandet og begyndte 1896 at praktisere i Kbh. hvor han 1905-10 var assistent ved poliklinikkens afdeling for børnesygdomme og fra 1913 til året før sin død kommunelæge. 1918-23 var han medlem af værgerådet. - C. forfattede en række skrifter foruden talrige artikler hvori han kraftigt, ofte stærkt polemisk, talte individualismens sag over for en samtid der efter hans mening overså nødvendigheden og værdien af personlighedslivets udvikling og i alt for høj grad tolererede statens indblanding i spørgsmål der måtte betragtes som ganske private. I sine rets- og moralfilosofiske arbejder (Naturlig Ret paa Grundlag af ækvivalent Kompensation, 1907, Ret og Uret, 1909. (s.å. på svensk), Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik, 1911, (2. udg. 1922) der sammen med Naturlig Ret udkom i en svensk bearbejdelse Social Etik, 1913, Professor Torp som Retsfilosof 1911, Retsmoral i Privatliv og Statsstyre, udg. i fællesskab med Axel Dam og C. Lambek, 1916 (s.å. på svensk), Fra Magtstat til Retsstat, 1924) søgte C. at vise, at man med udgangspunktet i den tendens til kompensation ("lige for lige") der som en "social naturlov" har dannet grundlaget for alle tiders og steders samfundsliv, vil kunne formulere et moralprincip der indeholder minimumsbetingelserne for et roligt og trygt samfundsliv og frembyder de bedste ydre muligheder for personlighedslivets udvikling. Ud fra dette princip er de handlinger moralske der er bestemt ved hensynet til at ydelse og modydelse (vederlag) afvejes således at de er ækvivalente med hinanden, og som resulterer i at "enhver får og beholder sit ɔ: det ved ækvivalent ydelse erhvervede eje". Ved dannelsen af Danmarks retsforbund der i væsentlig grad er præget af C. og hans tanker i forbindelse med georgeistiske synspunkter tilsigtes virkeliggørelsen af "retsstaten". Da C.s moralprincip for ham havde almengyldighedens karakter mente han at der med det var åbnet vej for en videnskabelig etik (Etikens logiske Begrundelse, 1912, Om Muligheden af en objektiv eller videnskabelig Etik, 1929). - Ud fra sin opfattelse af filosofien som "læren om livsværdier" fremstillede C. i en række afhandlinger (bl.a. Livsfilosofiske Omrids, 1914, "Hvad Filosofi er" (Vor Tid, I, 1915), Indad. Det sjælelige Værdigrundlag, 1918, "Ett kungarike for en livsåskådning. Till belysning av det kategoriska imperativet, 1926 (på dansk 1933)) en livsfilosofi der i første række tager sigte på det karakterdannende (til dels i tilslutning til L. Feilberg, men med bestemt afstandtagen fra dennes metode og naturvidenskabelige analogier), men i øvrigt indeholder en teistisk farvet livsanskuelse hvor "den intuitive vejning" af livsværdierne spiller hovedrollen. - Til C.s forfatterskab hører også, foruden nogle lægevidenskabelige artikler, en novelle og en række oversættelser bl.a. af Nietzsche, G. Th. Feehner, John Ruskin, O. M. Donaldson.