Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ludvig Feilberg

Oprindelig forfatter SVRa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ludvig Feilberg, Ludvig Tage Christian Müller Feilberg, 31.3.1849-20.9.1912, filosof. Født i Husby ved Ringkøbing, død på Frbg., begravet sst. F. der fik privatundervisning tilbragte det meste af sin barndom i Kværndrup på Fyn hvortil faderen var blevet forflyttet. Efter at denne havde taget sin afsked tog familien ophold i Kbh. hvor F. tog præliminæreksamen og adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt. 1874 blev han cand. polyt., 1874-75 var han ingeniørassistent ved Kbh.s vandværk, 1875-91 assistent hos professor L. F. Holmberg ved Polyteknisk læreanstalt og 1875-83 tillige assistent ved landbohøjskolen hvor han 1883 blev docent i jord- og vandbygningslære samt tegning i hvilken stilling han forblev til sin død. Fra 1887 var han ministeriets tilsynsførende ved folkehøjskolerne, senere også ved landbrugs- og husholdningsskolerne, og 1891-96 var han tillige inspektør ved de forskellige ministerielt oprettede kursus for lærere og lærerinder ved skoler og højskoler. F. viste tidligt psykologisk interesse. Allerede som ung begyndte han at gøre sit sjæleliv, særlig sine følelsestilstande, til genstand for studium og nedskrive sine iagttagelser. Dette journalarbejde fortsattes livet igennem, og ved sin død efterlod han sig en materialsamling på 6-7 000 skrevne sider. De talrige eksempler hans skrifter indeholder er væsentlig hentet fra denne samling, og mange af dem vidner om hans fint udviklede sans for visse nuancer inden for følelseslivet og om hans evne til at give beskrivelserne af dem en kunstnerisk form. Tanken om at andre gennem hans undersøgelser måske kunne føres til selv at gøre sjælelige iagttagelser og derigennem opleve en følelsesberigelse med deraf følgende sjælelig renselse og styrkelse bestemte F. til at offentliggøre noget af sit indsamlede og bearbejdede stof. 1881 udgav han Om størst Udbytte af Sjælsevner. Bidrag til en praktisk Psykologi (2.opl. s.å.; tysk udg. 1906, svensk udg. 1917) der efterfulgtes af Holbergs Træ i Fiolstræde, 1882, Skønhed i det hæslige og hverdagsagtige i Nordisk tidskr., 1885, Stemninger og Billeder i harmonisk Ordning, 1886, Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet, 1896, Om sjælelig Ringhed, 1899-1902, Om Manglen paa Forstaaelse imellem Folkehøjskolen og den akademiske Verden i Tidsskr. f. Aandskultur I, 1902-03, Natur ABC sst. II, 1903-04, Naturlærens Leve-ABC, 1905-07, Kort Fremstilling af de sjælelige Naturudviklingslove (trykt som manuskript 1910). Endvidere redigerede F. nogle "Breve" for levelæreinteresserede (1910-12). Efter hans død udkom hans Samlede Skrifter, 1914, (2.udg. 1918), og der dannedes en forening for udbredelse af kendskab til hans tanker. – F.s "Levelære" der appellerer til individets modtagelighed ("Aabenhed") og aktivitet går i det væsentlige ud på at det ifølge "Naturudviklingen" er menneskets opgave ("Pligt") at forvalte sin sjælelige energi på en sådan måde at den "forbedres" ("fortættes") fra en lavere til en højere "Kvalitet", og derved yde sit skyldige bidrag til "Naturudviklingen". Der gives i alt fire "Kvaliteter" der betegner lige så mange grader af "værdifuldt", ɔ: "naturudviklende" sjæleliv. Lavest står det til sanseindtrykkene knyttede liv ("Sansekvaliteten") der gør individet afhængigt af "Tingene". Af højere grad er den "reale Kvalitet eller Virkeligheden" der betegner en begyndende "Frigørelse" fra "Tingene", kendelig ved menneskets arbejde på at gøre sig til herre over virkeligheden. Over denne "Kvalitet" står "den aandelige Varme" ("Hjertevarme", "Naturkærlighed") ved hvilken mennesket yderligere løsnes fra "Tingene" og får mulighed for at nå den højeste "Kvalitet", "den forladende Kvalitet" der er "den absolute Frihed fra Tingene", og som opleves når individet under uegennyttig eller selvopofrende handlen eller i religiøs grebethed glemmer sit selv. Under "Fortætnings"-arbejdet udføres der fra legemet energi der forbliver i universet ("Differentialtilværelsen") og er af betydning for "Naturudviklingen". – F.s lære betragtedes af ham selv som en naturvidenskabeligt underbygget, almengyldig levelære, men må, trods de anvendte naturvidenskabelige udtryk og analogier, vistnok rigtigere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære med karakter af forløsningslære og sigtende på en forædling af sjælelivet. Den sjælehygiejniske tendens i F.s skrifter har i vide kredse, bl.a. inden for folkehøjskolen, skabt interesse for hans arbejder. – Foruden de nævnte skrifter har F. udgivet Kortfattet Lærebog i teknisk Mekanik, 1890. Desuden har han ydet bidrag til E. Møller-Holsts Landbrugs-Ordbog, 1877-83.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Kværndrup Ludvig F. (1803-70) og Karen Johanne Schouboe (1803-87). Gift 11.7.1879 på Frbg. med Nikoline (Lida) Henriette Oktavia Lund, født 26.9.1855 i Vigerslev, Fyn, død 5.9.1912 på Frbg., d. af sognepræst Casper Voller Vorandran L. (1809-64) og Nicoline Henriette Adler (1818-1900). – Far til C. L. F.

Udnævnelser

R. 1893. DM. 1908.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Malthe Engelsted, 1917 (Fr.borg), tegn. efter dette af samme. Foto.

Bibliografi

P. J. Schmidt: Slægten Feilberg, 1890 16f. H. Høffding i Ude og hjemme 29.5.1881. Samme i Udvalgte stykker af da. filosofisk lit., 1910 = Mindesmærker af Danm.s nationallit. III 288-99. H. [S.] V[odskov] i III. tid. 1.7.1883. Samme: Spredte studier, 1884 243f. Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858-1908. Et festskr., 1908 348f 525 549. Alfr. Povlsen i Højskolebl. 11.10.1912 1409-16. Jakob Knudsen i Politiken 14.-16.9.1913. J. C. Kall: Filosofi og religion, 1915 107-20. Anathon Aall: Filosofien i Norden, Kria. 1919 212f. Viggo Cavling: L. F. og hans levelære, 1915 (2. udg. 1927, anm. af J. C. Kall i Tilskueren, 1916 187-92). Severin Christensen: Et kongerige for en livsanskuelse, 1933 54-73. Roar Skovmand: Folkehøjskolen i Danm., 1944. – Papirer og breve i Kgl.bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
S. V. Rasmussen: Ludvig Feilberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289392