Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kort K. Kortsen

Oprindelige forfattere Blegv og SVRa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Kort K. Kortsen, Kort Kristian Kortsen, 21.4.1882-9.2.1939, filosof. Født i Hesselbjerg, Mors, død i Vordingborg, begravet i Sejerslev, Mors. K. tog 1903 lærereksamen fra Ranum seminarium og underviste i nogle år, bl.a. ved Fakse Ladeplads realskole og Kbh.s kommunale skoler. 1907 blev han student fra undervisningsanstalten København og 1912 magister i filosofi med psykologi som hovedfag. 1910 fik han accessit for besvarelse af universitetets filosofiske prisopgave (Kierkegaards Opfattelse af det Etiske) og n.å. guldmedalje (Forholdet mellem Lockes og Kants Erkendelseslære). Efter sin eksamen rejste han til Paris hvor han studerede psykologi og skrev Etude sur les lois de la liaison et de la reproduction des états de conscience (Overs, over Vidensk. Selsk.s Forhandl., 1914). 1916 disputerede han for den filosofiske doktorgrad med De psykiske Spaltninger. En Studie over sygt Sjæleliv. I de følgende år underviste han ved forskellige skoler og virkede som journalist. Han forelæste desuden som privatdocent, og efter K. Kromans afgang deltog han i konkurrencen om det filosofiske professorat 1922. S.å. blev han lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik hvor han virkede til 1927. 1925–28 var han attaché ved den danske legation sst. 1923 udkom på islandsk et af ham forfattet, populært skrift om Søren Kierkegaard (dansk udg. n.å.). 1928 blev han, som den første professor i Århus, udnævnt til lærer i filosofi ved universitetsundervisningen sst. 1921 var han formand for Selskabet for psykisk forskning og 1928–32 for Jydsk forening for sprog og litteratur. Fra 1928 var han efor for Marselisborg studentergård. K.s sidste år prægedes af sygdom der tvang ham til at afgå 1938. -K.s litterære arbejder omfatter foruden de ovennævnte en række avisartikler og tidsskriftafhandlinger, endvidere Sjæl og Legeme. Studier over Forholdet mellem det psykiske og det fysiske, 1930 og Kortfattet Lærebog i Logik. 1934. 1932 udgav han et bind Essays der med en enkelt undtagelse indeholder tidligere trykte artikler og afhandlinger. Han har desuden oversat H. Bergson: Les données immédiates (Den rene Bevidsthed, 1917) og W. James: Human Immortality (Menneskets Udødelighed, 1918). K. var mest interesseret i psykologi af ikke-eksperimentel art, med hovedvægten lagt på drifts- og følelseslivet og sjælelivets sygelige forandringer og i de metafysiske problemer der angår dette, idet han afviste at sjæleliv nødvendigvis er knyttet til hjerneprocesser. Påvirket af Bergson hævdede han en vitalistisk opfattelse og arbejdede med tidens filosofi.

Familie

Forældre: bolsmand Niels K. (1842–1919) og Margrethe Larsen-Haaning (1861–1936). Gift 28.10.1928 på Frbg. (Solbjerg) med Agnete Koch Brostrøm, født 20.4.1897 i Ikast, død 23.7.1974 på Frbg., d. af personel kapellan i Ikast, senere sognepræst i Brorstrup og Ravnkilde Axel Rasmus B. (1869–1924, gift 2. gang 1906 med Cinna Jensen Kaihave, (1884–1975), og Amalie Louise Koch (1872–99).

Udnævnelser

R. 1933.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Johan Vilh. Andersen, 1920. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1916 93f. – Aug. Wimmer i Hospitalstid. 5.r.VIII, 1916 884f. Severin Christensen i Tilskueren, 1930 II 422–26. Ed. Geismar i Teol. t. 5.r.III, 1932 79f. Jørgen Jørgensen i Socialdemokraten 21.11.1932. Studenterne MCMVII. 1932 293f. Sv. Ranulf i Acta jutlandica XI,2, 1939 7–13.

– Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Blegvad, S. V. Rasmussen: Kort K. Kortsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292882