Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Witt-Hansen

Oprindelig forfatter Blegv
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johannes Witt-Hansen, 9.8.1908-17.10.1986, filosof. Født i Levring ved Kjellerup. Efter studentereksamen fra kursus (1929) studerede W.-H. medicin, men gik senere over til filosofien (magisterkonferens 1949). Under studiet og senere ernærede han sig som højskolelærer (Borups højskole m.m.). 1949-50 var han Mary Taylor Williams fellow ved University of North Carolina, Chapel Hill. Nogle år var han knyttet til Rigsarkivet og Det kgl. bibliotek, men 1957-78 har han virket ved Kbh.s univ. som videnskabelig assistent og fra 1959 som professor i filosofi. W.-H.s videnskabelige arbejde var først koncentreret om naturvidenskabernes filosofi. Specialeafhandlingen der drejede sig om materiebegrebet hos Newton, Kant og Einstein udkom som bog 1958 og s.å. forsvarede han for den filosofiske doktorgrad en afhandling om Arthur Stanley Eddingtons videnskabsfilosofi (Exposition and critique of the conceptions of Eddington concerning the philosophy of physical science) som oprindelig var forfattet i forbindelse med en international priskonkurrence. En bredere problemstilling behandledes i Om generalisation og generalisationens problemer i de matematiske og historiske videnskaber (Kbh.s univ.s festskrift, november 1963). I dette, nok hans mest originale arbejde, udvikler W.-H. inspireret af Niels Bohrs korrespondensprincip en opfattelse af videnskabeligt fremskridt indebærende begrebs-udvidelse, hvorved mere generelle love, der indeholder tidligere fundne som specialtilfælde, muliggøres. Han forfølger denne tanke fra matematikken (talbegrebets udvikling, de ikke-euklidiske geometriers fremkomst) via fysikken (relativitetsteorien i forhold til klassisk fysik) til historievidenskaben hvor han finder den udtrykt hos G. W. Leibniz, G. W. F. Hegel og Karl Marx.

Sidstnævnte har W.-H. helliget en væsentlig del af sit forfatterskab. Den engelsksprogede fremstilling Historical materialism. The method, the theories. Exposition and critique I, 1960 er desværre ufuldendt. W.-H. har forsynet den af ham redigerede nye danske udgave af Marx' skrifter Kapitalen, 1970-72, Grundrids .... 1974-76, Teorier om merværdien I–III, 1979 med fyldige indledninger, og han har besørget bindet om Karl Marx i serien De store tænkere (1970). Desuden har han publiceret en populær fremstilling af Marx' socialvidenskab, dens filosofi og metode under titlen Historisk materialisme (Berlingske Leksikonbibliotek, 1973) og skrevet om Marxisme, Leninisme og Maoisme i samleværket Politiske ideologier, red. Sv. E. Stybe (1972 og senere). Endelig har W.-H. publiceret to artikler på engelsk om Marx i Poznan studies in the philosophy of the sciences and the humanities, 1976 og 1977. Karakteristisk for W.-H.s Marxfortolkning er at han først og fremmest ser denne som socialvidenskabsmand – den politiske agitator ses der bort fra. Marx udviklede ifølge W.-H. den historiske materialisme som en metode, bygget over naturvidenskabeligt mønster der arbejder med abstrakte modeller som generaliseres. Metoden anvendte han til analyse af de førkapitalistiske vareproducerende samfund og to former for kapitalisme, idet overgangene, som historiske begivenheder, svarer til teoretiske generalisationer. Ved at generalisere varebegrebet så det også omfatter arbejdskraft kan "værdiloven", som udvikledes til forklaring af økonomien i det førkapitalistiske samfund, bevare sin gyldighed for det kapitalistiske, mens den uden denne udvidelse ville føre til "merværdiens paradox".

W.-H. har altid haft interesse for filosofiens historie, særlig Leibniz har han arbejdet med (se fx Leibniz and contemporary science, Orbis litterarum XXII, 1967). Til brug ved filosofikum skrev han Kompendium til den antikke filosofis historie I-II, 1964-65 som dog ikke fuldendtes. Desuden har han i flere artikler i udenlandske tidsskrifter og samleværker redegjort for udviklingen i dansk filosofi: La filosofia danesa contemporanea (De notas y estudios de filosofia II, 1951), Some remarks on philosophy in Denmark (Philosophy and phenomenological research XII, 1952), Philosophy of science in Denmark (Zeitschrift für allgemeine Wissenschaftstheorie I, 1970) og The impact of Niels Bohr's thought on Danish philosophy (Contemporary philosophy in Scandinavia, udg. R. E. Olson & A. M. Paul 1972). Om Harald Høffding har W.-H. skrevet i den af Norges almenvitenskapelige forskningsråd udgivne "melding" Skandinavisk naturvitenskap og teknologi omkring år 1900, 1980 samt i artiklen Leibniz, Høffding, and the "Ekliptika" circle (Danish yearbook of philosophy XVII, 1980). I to bind essays (Strejftog i moderne filosofi, 1961 og 1963) har han behandlet filosofiske emner i populær form. – I de senere år har W.-H. interesseret sig stærkt for fremtidsforskning og bl.a. virket som medlem af et udvalg for denne sag nedsat af Statens samfundsvidenskabelige forskningsråd, som medlem af Akademiet for fremtidsforskning samt som redaktør af samleværket Fremtidens verden (1975), til hvilket han selv har bidraget med en artikel om En global eksistensfilosofi. Senere arbejder er Thefuturologist (i Unesco-skriftet Time and the philosophies, 1977) samt War research, peace research, and the research of futures (Filosofiske studier V, 1982). W.-H. har været medlem af redaktionsudvalget for Danish yearbook of philosophy siden begyndelsen 1964 og redigeret vol. VIII, 1972 med referat af Entretiens de Copenhague om "Kierkegaard et la philosophie contemporaine", et symposium afholdt 1966 af Institut International de Philosophie som W.-H. har været medlem af siden 1962. Desuden er han medlem af editorial board for tidsskriftet Man and World. W.-H. var medlem af Den danske nationalkomité for videnskabshistorie og videnskabsfilosofi 1974– 82.

Annonce

Familie

Forældre: højskoleforstander Jens Valdemar W.-H. (1867-1914) og lærer Karen Andrea Balleby (1876-1969). Gift 2.5.1936 i Kbh. (b.v.) med småbørnspædagog Gerda Elisabeth Holtved, født 20.10.1906 i Korsør, d. af postmester Hans Carl H. (1868-1937) og lærer Thora Dorothea Petersen (1876-1961).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Filosofiske studier I, 1978 383-86. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1959 182f. -Hans Siggaard Jensen og Ole Thyssen i Filosofiske studier I, 1978 149-68. Sv. E. Stybe i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj X, 1980 115-17.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Blegvad: Johannes Witt-Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299462