Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gregor Malantschuk

Oprindelig forfatter FJBJa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gregor Malantschuk, 3.9.1902-20.8.1978, filosof. Født i Harbuziv/Zolociv, Ukraine, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). Under første verdenskrig måtte familien flygte til Østrig; da den kom tilbage, lå landsbyen i ruiner. Kort efter døde begge forældre af tyfus. M. virkede en tid som huslærer; familiens tidligere nabo, Peter Zelinski, som var udvandret til USA, støttede M. så han 1923 fik studentereksamen fra gymnasiet i Ternopol, Ukraine. Samme år emigrerede han fra Sovjetrusland for at studere filosofi ved Berlins universitet hvor han 1934 tog magistergraden i filosofi og psykologi samt den filosofiske doktorgrad. Under et rekreationsophold på Bornholm i efteråret 1924 hørte han første gang om Søren Kierkegaard. l efterkrigstidens desperate Berlin var M. kommet på afstand af kristendommen; under studiet af naturvidenskaber samt filosoffer som Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche søgte han et åndeligt ståsted. I sin disputats, Die Kategorienfrage bei Lotie, 1934, behandler M. en tysk filosof R. H. Lotze (1807-81) som tillige var en anset fysiolog. M. følger udviklingen i Lotzes begrebsverden, hvis udgangspunkt er at den enkelte, subjektive sjæl er det eneste reale, og at i denne findes, som umiddelbart givne, vore sanselige opfattelsesformer, begreber om rum og kausalitet samt de etiske forestillinger om godt og ondt. M. forkaster det system som Lotze til sidst forsøger at bygge op, men anbefaler en nøjere analyse af kategorierne med fastholdelse af Lotzes fundamentale skelnen mellem ånds- og naturvirkelighed. Det var netop den vej M. skulle gå, da han tog fat på studiet af Søren Kierkegaard. Det nævnes i disputatsen, at omtrent samtidig med Lotze har også danskeren Kierkegaard heftigt angrebet Friedrich Hegels filosofi, fordi den havde indsnævret subjektets rettigheder. Den lille bog er tilegnet "mine venner i Danmark", og straks efter promoveringen drog M. til Danmark hvor professor Eduard Geismar blev hans vejleder i Kierkegaard-studiet. I Tyskland havde M. afslået en stilling, fordi den havde forbindelse med nazismen. I Kbh. boede han i begyndelsen frit hos pastor Carl Reeh og hustru. Han støttedes desuden af private studiekredse, med hvem han gennemgik Fjódor Dostojevskij, Nietzsche og Kierkegaard. 1951-62 var M. ansat som undervisningsassistent i ukrainsk ved Kbh.s univ. Derefter oppebar han sst. stipendium 1962-66 som universitetsadjunkt og 1966-72 som forskerstipendiat. Han var fra 1951 til sin død medlem af Søren Kierkegaard-selskabets bestyrelse hvor han ofte holdt foredrag. M., som havde tilegnet sig dansk sprog til fuldkommenhed, var en fremragende pædagog; han formåede at formidle Kierkegaards tankeverden til begyndere såvel som til eksperter. Denne egenskab ytrede sig tillige i forfatterskabet der foruden disputatsen består af fem bøger og en del afhandlinger og artikler, hvoraf 18 er optrykt posthumt, ved N. J. Cappelørn og Paul Müller i Frihed og Eksistens, 1980. En del af produktionen, som udelukkende har Kierkegaard som emne, oversattes til fremmede sprog, og hovedresultaterne indgik som begrebsdefinitioner i Søren Kierkegaards Journals and Papers, edited and translated by H. V. Hong and E. H. Hong I-VII, 1967-78. Tilsammen danner disse prægnante definitioner en nøgle til Kierkegaards system som vil få varig betydning for den internationale forskning.

Ifølge M. var alle dele af Kierkegaards tanke og budskab latent tilstede fra hans første skrifter; slutkampen mod den bestående kirke er ikke et brud med Kierkegaards tidligere standpunkter, men resultatet af en selvforstærkende proces. I lettilgængelig form har M. fremstillet denne helhed i Indførelse i Søren Kierkegaards Forfatterskab, 1953 (ny udgave 1979). Med indledning udgav M. Kierkegaards Gjentagelsen, 1961 (2. oplag 1969). I en lille bog, Søren Kierkegaards Kamp mod Kirken, 1965, fremstillede han, i polemik med N. H. Soe, sin ovenfor antydede opfattelse. Med Den kontroversielle Kierkegaard, 1976, vil M. understrege Kierkegaards aktualitet inden for politik og i forholdet mellem mand og kvinde. I sin videnskabelige produktion påviser M., at det dialektiske princip indgår i alle Kierkegaards begrebsdannelser, samt at Kierkegaard med stigende præcision udvikler disse begreber. Fra Frihedens Dialektik hos Søren Kierkegaard (afhandling 1949, optrykt i Frihed og Eksistens) går linjen til Dialektik og Eksistens hos Søren Kierkegaard, 1968, Frihedens Problem i Kierkegaards Begrebet Angesl. 1971, frem til den definitive, monumentale fremstilling i Fra Individ til den Enkelte. Problemer omkring Friheden og det etiske hos Søren Kierkegaard, 1978. På én gang videnskabelig og populariserende er den detaljerede Indledning og Gennemgang som 1980 ledsagede en udgave af Frygt og Bæven. Det blev M.s livsopgave at påvise den ubrydelige enhed i Søren Kierkegaards værk. Selv var M. i ét stykke, et elskeligt menneske, beskeden indtil selvudslettelse og dog kampberedt hvor han fandt misforståelser eller forvrængninger i opfattelsen af Kierkegaards person eller tanker. Hans Kierkegaard-bibliotek blev solgt til MacGill University i Montreal.

Familie

Forældre: landmand, købmand Johan M. (død 1919) og Maria Lobur (død 1919). Ugift.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bradley R. Dewey i Religion in life XL, N.Y. 1971 74-84. Forord i G. M.: Frihed og eksistens, udg. N. J. Cappelorn og P. Müller, 1980. Edna og Howard Hong i Kierkegaardiana XI, 1980 228-37.

Referér til denne tekst ved at skrive:
F.J. Billeskov Jansen: Gregor Malantschuk i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294047