• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gabriel Sibbern

Oprindelig forfatter sen
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gabriel Sibbern, Ludvig Frederik Gabriel Sibbern, 28.5.1824-2.5.1903, filosof. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Holmens). S. tog studentereksamen 1842 fra Borgerdydskolen i Kbh. Efter først at have fulgt forelæsninger i både teologi og filosofi koncentrerede han sig fra 1848 helt om filosofien. 1849–50 deltog han som menig i den slesvig-holstenske krig. 1852 bestod han magisterkonferens i filosofi og lod året efter specialet udkomme som bog i håb om derved at fremme muligheden for en akademisk karriere. Som søn af en af filosofiprofessorerne var han i 1850erne også regnet blandt de mulige kandidater til et professorat, men det filosofiske fakultet afviste to gange afhandlinger som han havde indsendt til forsvar for doktorgraden – en skæbne som ikke var uden forbindelse med det almindelige modsætningsforhold mellem de to filosofiprofessorer, den magtfulde R. Nielsen og S.s far. Håbet måtte opgives og S. fik ikke uden grund et skær af martyr over sig. 1864 indledte han på G. Brandes' foranledning et samarbejde med denne der resulterede i den berømte strid om tro og viden. Filosofisk havde S. på én gang præsteret at holde sig fri af påvirkningen fra både S. Kierkegaard og den i tiden herskende filosofisk spekulative metode og metafysik. Længe før H. Brøchner fremkom med sit indlæg i debatten, havde han med udgangspunkt i sin egen ikke-religiøse, humane, monistiske livsopfattelse hvor hensynet til både individet (personen) og de objektive kendsgerninger (sandheden) betones, formuleret et angreb på R. Nielsens dualisme, forsøget på at forsone tro og viden. S. forkynder rationel dennesidighed; man skal realisere det fornuftige og ikke støtte sig til autoriteter: "Menneskene ere den jordiske Tilværelses nærmeste Formaal... Livet selv er Livets Rettesnor". Angrebet formulerede S. i omfattende optegnelser om S. Heegaards Indledning til den rationelle Ethik, og om R. Nielsens Grundideernes Logik og dualistiske Filosofi. Brandes anvendte disse arbejder som forlæg for sine stilistisk elegantere anmeldelser af de nævnte værker og i sin debutbog Dualismen i vor nyeste Philosophie, ligesom S. formentlig står bag de fleste af de filosofiske artikler, Brandes offentliggjorde under mærket "Gg" – "g" er S. 1866–67 tildeltes han et kommunitetslegat til et studieophold i Tyskland, Frankrig og Italien. Under Pariseropholdet var han i tre måneder næsten dagligt sammen med Brandes, som han gjorde opmærksom på H. Taine. Han var dog selv mere interesseret i P. Janet, ligesom han gjorde studier i A. L. C. D. de Tracy, P. J. G. Cabanis og G. Garnier. Efter hjemkomsten forelæste han med ministeriets tilladelse et par år over bl.a. fransk filosofi. Venskabet med Brandes varede til 1872 hvor deres veje skiltes. Brandes havde med sin radikale religionskritik overhalet S. venstre om. Efter i en årrække at have virket som filosofisk manuduktør erkendte S. samme år, at han ingen muligheder havde ved universitetet, hvorfor han søgte og fik en stilling som distriktsforstander under Kbh.s fattigvæsen som han bestred indtil 1893.

S.s publicerede værker falder i tre grupper. For det første de egentlig filosofiske arbejder: konferensopgaven Den stoiske og epicuræiske Moral, 1853, de to afviste disputatser (den første udsendt i to små bind) Om Humanitet og Alsind, 1857 og Om Humanisme, 1858, og Om Forholdet mellem det saakaldte ydre og indre Naturformaal, 1863, et arbejde efter Pariseropholdet Bevægelsens Betydning for det aandelige Liv, 1871, samt mindre arbejder fra de senere år der alle berører livsanskuelse og -førelse, Et Par Ord om Filosofiens Begreb og dens Kaar (Vor Ungdom, 1896), Den religiøse Absolutisme, 1900 og det posthume Om Eden (Tidsskr. for Retsvidenskab XVII, 1904). For det andet pseudonyme skrifter der satiriserer over den spekulative filosofis sproglige hokus-pokus: Dialektisk Spøg af Harmonikos, 1860, Et Træk af Abracadabradyrkelsen og Dobbeltgængeriet i Danmark, 1866 samt sammen med C. L. A. Meinig og H. Trier Fremtidens Tro, 1869 og Anhang I til "Fremtidens Tro", 1870 (de to sidste bøger er uden titelblad, den sidste endog ufuldendt). Endelig for det tredje udgivelser af faderens skrifter: det efterladte skrift Moralphilosophie, 1878, jubilæumsudgaven af Læren om de menneskelige Følelser og Lidenskaber, 1885 samt en meddelelse af faderen vedrørende dennes rejse med N. F. S. Grundtvig til Udby 1810 (Pers.hist. Ti. 4.r.III, 1900). – I åndshistorien har S. betydning som filosofisk bagmand for Brandes i perioden 1864–70, idet han bærer frisindets fakkel videre fra F. Dreier til Brandes. Som filosofisk forfatter er han, på trods af analytiske og empiriske ansatser og forsøg på selvstændighed, uden betydning. Af sine samtidige prises han for sin sandhedssøgende og renfærdige personlighed. Skønt han tilsyneladende bar sin skæbne med sindsro, har den nok haft sine omkostninger – i et brev fra broderen hedder det, at han "altid er, og har været en Regnværs-spaamand, og en Ulykkesprophet".

Familie

Forældre: professor F. C. S. (1785–1872) og Christiana M. D. C. L. Ipsen (1799–1870). Ugift.

Annonce

Ikonografi

Kilder. Georg og Edv. Brandes: Brevveksl, med nord. forf., udg. Morten Borup I, 1939 261–67; III, 1940

425–42.

Lit. C. Rosenberg i Dansk månedsskr. VII, 1858 318–39. Oscar Hansen i III. tid. 27.5.1894. Harald Høffding sst. 10.5.1903. Morten Pontoppidan i Frit vidnesbyrd VIII, 1900 53–61 (anm. af S.: Den religiøse absolutisme). Georg Brandes: Saml. skr. XIII, 1903 514–17. Samme: Levned I, 1905 169f 177 186f 190 201. Samme i Nationaltid. 26.4.1915. Samme: Breve til forældrene, udg. Morten Borup I, 1978. Paul V. Rubow: Litterære studier, 1928 (nyt opl. 1949) 45f. Samme: Georg Brandes' briller, 1932 124 243 266. J. Himmelstrup: Sibbern, 1934 302–05. Carl Behrens: Erindr., 1937 171. Henning Fenger: Georg Brandes' læreår, 1955 156–61. Samme: Den unge Brandes, 1957 46f. P. G. Lindhardt i Den danske kirkes hist. VII, 1958 174. S. V. Rasmussen: Den unge Brøchner, 1966 112. Søren Holm: Filosofien i Norden før 1900, 1967 75f. Papirer i Kgl. bibl. og Lunds univ.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Andresen: Gabriel Sibbern i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297384