C.N. Starcke, Carl Nicolai Starcke, 29.3.1858-7.3.1926, filosof, pædagog, politiker. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., urne på Holmens kgd. S. blev student 1876 fra Borgerdydskolen på Chr.havn, magister i filosofi 1881 og dr.phil. 1883 på afhandlingen L. Feuerbach. En Monografi (i udvidet form på tysk 1885). I de følgende år underviste han ved skoler og kursus i Kbh., gav manuduktion og holdt forelæsninger som privatdocent. 1888 begyndte hans forfatterskab med Die primitive Familie in ihrer Entstehung und Entwicklung, oversat til engelsk og fransk, der skabte ham et navn og var medvirkende til at han få år efter blev medlem af L'Institut international de Sociologie, fra 1924 dets vicepræsident. 1889 udgav han Etikens teoretiske Grundlag i Vidensk. Selsk. Skr. 6. rk., hist. og filos. afd. 11,5, og 1890 Skepticismen som led i de åndelige bevægelser siden reformationen. 1894–97 offentliggjorde han Samvittighedslivet. En fremstilling af principperne for menneskeligt samfundsliv I-II. hvoraf et par kapitler oversattes til franske tidsskrifter. På fransk udkom 1899 værkets 3. del La famille dans les différentes sociétés, på spansk 1902. – S. interesserede sig levende for børns og unges udviklingsmuligheder og utilfreds med de gængse opdragelses- og undervisningsmetoder søgte han at vække interesse for en fri skole. Som forstander for Det danske selskabs skole, oprettet 1899 på Frbg., fik han lejlighed til at virkeliggøre sine pædagogiske tanker indtil skolen af økonomiske grunde måtte nedlægges 1911. Hans evner som skolemand var betydelige og adskillige af hans ideer blev senere videreført af andre. 1914 udgav han Lærebog i Pædagogik og forfattede desuden adskillige skolebøger. Ud over sit praktiske arbejde som skolemand var S. stærkt interesseret i politiske spørgsmål. Han virkede for liberale anskuelsers udbredelse i Studenterforeningen hvis ledende senior han var 1894–95. Forgæves søgte han 1898 at erobre Kbh.s 2. kreds fra højre. 1904 var han medlem af den radikale klub i Kbh. og sluttede sig 1905 ved venstrereformpartiets sprængning til det radikale venstre. Hans hovedinteresse i politik var jordspørgsmålet som han ønskede løst efter georgeismens ideer. Han var 1913–16 formand for Henry George-foreningen i Kbh. og virkede energisk for dens ideer i tale og skrift. Væsentlige i denne forbindelse var hans to bøger, Det økonomiske Livs Hovedlove og Grundværdiskatten som eneste Skat, 1912, og Jordskyld, 1914. Skuffet over de radikales holdning til grundskylden og deres samarbejde med socialdemokratiet gled han efterhånden bort fra partiet. 1909 stillede han sig mod Th. Stauning i Faksekredsen og erobrede 1913 Fåborgkredsen fra højre. I sit første folketingsår stod han uden for partierne i valggruppe med venstre som han indmeldte sig i 1914. Ved valget 1918 trak han sig tilbage og var 1919 en af hovedmændene bag dannelsen af Danmarks retsforbund hvis program han prægede stærkt og hvis folketingskandidat han var i Svendborg amt 1924. – Sideløbende med sit politiske virke fortsatte han sit videnskabelige arbejde. 1911 vandt han den tyske frimurerpris for skriftet Freimaurerei als Lebenskunst og udgav samme år Frimureriet, dets Oprindelse og Udvikling, 2. forøgede udg. 1923. Et større skrift om samme emne udsendte han på tysk 1913. I Personlighedens Moral og de moralske Problemer i Nutiden, 1912, udformede S. de sociologiske ideer der sammen med Axel Dams individualisme blev en væsentlig del af retsforbundets ideologi. Ved Harald Høffdings afgang 1915 søgte S., men forgæves, det ledige professorat. 1916 sejrede han imidlertid i konkurrencen efter Anton Thomsens død og virkede som professor til sin død. I dette tiår udkom hans lærebøger Psykologi. 1916 (3. udg. 1923), Formel Logik, 1916 (2. udg. 1922) og Typer af den filosofiske Tænknings Historie, 1918 (2. udg. 1922). Endvidere Den sociale Uro og den evige Fred, 1920, Baruch de Spinoza, 1921, oversat til tysk, og Røveri og Erhverv, 1923. Efter hans død udkom Fornemmelse og Forestilling, 1927 i Arkiv för psykologi og pedagogik, Skoletanker. Udvalgte pædagogiske Afhandlinger, s.å., Lovene for Samfundsudviklingen og de sociale Idealer, s.å., og Den frie Vilje, 1929. En større afhandling om Immanuel Kant forelå i manuskript.

S.s filosofiske standpunkt var en art værditeoretisk kriticisme. Som erkendelsesteoretiker følte han sig mest i slægt med W. Windelband. Det var de personlighedsdannende og samfundsskabende faktorer der havde hans store interesse, og det var hans overbevisning at der kunne tillægges de moralske værdier en objektiv karakter, en overbevisning som til dels støttede sig på antagelsen af Gud som den objektive moralske magt der styrer verdensløbet, fornyer menneskets moralske kraft og alene er i stand til at give den etiske stræben mening. Karakteristisk for hans psykologiske og filosofiske forfatterskab er fremdeles betoningen af helhedssynspunktet og hans reserverede holdning over for den mekaniske naturopfattelse som han mente måtte suppleres ved i biologien at anlægge en vitalistisk forklaring og ved i filosofien at anerkende tanken om en moralsk verdensorden. Hans biologiske og metafysiske anskuelser bragte ham i modsætning til hjemlige forskere, og fra forskellige sider ankede man over, at det til tider skortede ham på nøjagtighed og kritik. S. var en glødende idealist der med aldrig svækket begejstring førte en uselvisk kamp for, hvad han anså for sandhed og ret. De der lærte ham personlig at kende mødte i ham et menneske med en sjældent nobel og retlinet karakter.

Familie

Forældre: grosserer Carl Anton Frederik S. (1826–93) og Anna Nicoline Hansen (1829–1912). Gift 14.4.1882 i Kbh. (Holmens) med Charlotte Cathrine Lorenzen, født 20.12.1860 i Kbh. (Frbg.), død 9.5.1953 på Frbg., d. af læge Christian August (Gustav) L. (1826–76) og Vilhelmine Elisabeth Erichsen (1826–94). – Far til Henrik S. og Viggo S.

Ikonografi

Tegn. af Johan Plesner ca. 1880. Afbildet på mal. Fest på salen af E. Henningsen, 1910 (Studenterforen., Kbh.). Tegn. af Alfred Schmidt 1916 og 1918 (Fr.borg). Mal. af O. Matthiesen, 1918, forarbejde til sammes mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Mal. af Elna Steen Hertel ca. 1920 (logen De gamle pligter). Tegn. af Henrik Starcke 1924 og 1926. Buste af E. Ølsgaard ca. 1928 (1933 folketinget). Foto.

Bibliografi

Bibliografi. C. N. S.: Laws of social evolution, 1932 408–12.

Kilder. Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1884 28f. C. N. S.: Kritiken af min psykologi, 1916 (jfr. Sig. Næsgaard: S.s psykologi, 1916 og samme: S.s forsvar, 1917).

Lit. Studenterne fra 1876, 1901 21. Georg Brandes: Levned III, 1908 73. Alfr. Lehmann i Politiken 20.10.1916. Axel Dam i Hovedstaden 26.11. s.å. Jørgen Jørgensen i Spectator I, s.å. 421–24. Harald Nielsen: Usurpatoren, 1922 122. Hartvig Frisch i Tilskueren XLI, 1924 II 249–51. Anders Thuborg sst. XLIII, 1926 I 237–44. Sv. Ranulf sst. XLIV, 1927 II 88–96. Harald Høffding sst. XLV, 1928 II 145–48. Sv. Borberg sst. L, 1933 II 425–28. V. Kuhr i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1926 129–38. Peder C. Pedersen i Retsstatsbl. 12.3. s.å. Holger Begtrup i Gads da. mag. XX, s.å. 356 362 364. Det frie blad 12.3. og 20.3. s.å. Harald Høffding: Erindr., 1928 259f. Viggo Starcke: Harald Høffding og C. N. S., 1928. Samme i Det pædagogiske selsk.s årsberetn. 1931–32 23–37. Samme i Min far, red. Poul Borchsenius, 1948 299–308. Alf Ross: Kritik der sogenannten praktischen Erkenntnis, 1933 391–94. Carl Behrens: Erindr., 1937 189 191.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig