Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anders Stephansen

Oprindelig forfatter OJSkj

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Anders Stephansen, 20.5.1791-22.3.1870, filantrop, pædagog. Født i Terndrup, Lyngby sg., Ålborg amt, død på Holsteinsminde, begravet i Førslev. S. undervistes først af sin mor og af faderen der i sin ungdom havde været omgangsskolelærer og i boglig lærdom stod langt over de andre mænd i byen; senere gik han i skole hos byens ueksaminerede la rer. 14 år gammel blev han huslærer hos pastor N. Holst i Skibsted og et par år senere hos generalmajor H. J. Rodenburg på Vorgård ved Bælum. Her blev han til 1812 da han for egne opsparede midler blev elev på Jonstrup seminarium hvorfra han 1815 tog eksamen; efter et kortere ophold i Kbh. for at studere sprog vendte han tilbage til Vorgård. 1818 åbnede han en privat skole i Nibe, men befandt sig ikke vel her og rejste 1820 efter opfordring af stiftamtmand Fr.'Moltke til Ålborg hvor han begyndte en skole som mi get hurtigt fik stor tilslutning. I Ålborg lærte han Dorothea Svenningsen at kende. Hun fik den storste betydning for hans senere livsgerning, idet hun ved sin stille, alvorlige og kraftige karakter tilførte ham den klarhed og ligevægt der savnedes i hans bløde, umiddelbare og meget letbevægelige sind.

1824 holdt de bryllup, og hustruen oprettede i forbindelse med skolen et pigeinstitut der hurtigt blev både søgt og anset. S. kunne dog ikke i længden slå sig til ro i Ålborg; han længtes efter at danne et hjem for hjemløse børn der skulle være som et beskyttende og frelsende husly der kunne redde dem fra "solstik" ovenfra, fra de store, og fra "fodkulde" nedefra, fra de små. S. udkastede således tanken om børnehjem der skulle forebygge at børn kom på gale veje, i modsætning til redningsarbejdet for dem der allerede var faret vild. Det hjem S. tænkte sig at oprette skulle være båret af gudsfrygt og arbejde og de ydre rammer formes efter den schweiziske pædagog P. E. v. Fellenbergs mønster i Hofwyl-instituttet. 1832 bragte seminarieforstander G. P. Brammer, Snedsted, S. i forbindelse med grev F. A. Holstein, Holsteinborg der var meget interesseret i skole- og opdragelsesspørgsmål og 1811 havde oprettet en stiftelse for fattige, syge og børn på Fyrendal hvor der imidlertid savnedes en dygtig leder. 1832 fik S. her overladt lokaler, have og markjord til indretning af et fellenbergsk institut, og han brugte sine opsparede midler til indretning af instituttet der åbnedes 4.5.1833. For at få tilgang til instituttet blev det nødvendigt at fravige den oprindelige plan om kun at modtage hjemløse, men ikke vanskelige børn.

Så længe Holstein levede var børnehjemmet økonomisk sikret, men da han døde 1836 og godset kom under administration, måtte en anden ordning træffes. S. købte derfor 1839 med nogen hjælp fra grevskabet arvefæstegården Hjortholm i Førslev sogn ved Fuglebjerg, og 4.5.1840 flyttede han med hele børneflokken til den nyerhvervede ejendom der fik navnet Holsteinsminde. Patronatet overdroges besidderen af grevskabet. S. fik hjælp både i naturalier og kontante bidrag til opførelsen af nye bygninger så der blev skaffet plads til 40 børn; men stillingen var alligevel meget vanskelig. S. og hans hustru måtte selv udføre en stor del af arbejdet; han tog sig af undervisningen og det praktiske arbejde i mark og have, bistået af hjælpere der ofte var unge mænd som forberedte sig til at blive lærere, mens hun forestod husholdning, reparation af børnenes tøj m.m. og tillige besørgede regnskabsførelsen og korrespondancen. Betaling for børnenes ophold var meget ringe, kun 30 rdl. årlig. S. var i sit arbejde rastløs og havde stadig nye ideer; men han var upraktisk og måtte derfor ofte have hjælp af sin mere praktisk anlagte hustru for at få ideerne omsat i virkelighed. Han var en genial lærer og havde et udmærket greb på at opdrage børn, idet han vandt dem ved sin åbne, kærlige natur. 1852 realiserede han sin plan om en folkehøjskole på gården Hindholm i samarbejde med cand.teol. N. J. Jensen og senere med lærer Christian Nielsen, som blev skolens forstander efter Jensens bortrejse 1864 og 1867 købte højskolen af S. Han efterfulgte S. som forstander for Holsteinsminde ved dennes død. Gennem højskolearbejdet kom S. mere end tidligere i forbindelse med bondestanden, og den første ordentlige rigsdag bevilgede ham personlig 1000 rdl. årlig for at han kunne fortsætte sit arbejde for fattige børn.

Annonce

1857 da den økonomiske stilling på grund af pengekrisen var særlig vanskelig blev hustruen ramt af et apoplektisk anfald og svævede i flere uger mellem liv og død. Hun levede dog til 1865, men kunne ikke mere tage del i arbejdet. S. blev stærkt mærket af dette. Han blev dog ved at stå som leder af Holsteinsminde og Hindholm højskole, men trak sig lidt efter lidt ud af det daglige arbejde som blev overladt til yngre kræfter, navnlig Christian Nielsen og Leopold Budde. Ægteparret S. kom ved deres banebrydende og uselviske arbejde til at vise vej for den videre udformning af den tanke at lade hjemløse og ulykkeligt stillede børn der ikke egner sig til anbringelse i private plejehjem, opdrage i fællesskab under hjemlige former, og deres arbejde har derved fået stor betydning for børneforsorgens udvikling i Danmark.

Familie

Forældre: bolsmand Stephan Christensen (ca. 1756–182(0 og Kirsten Andersdatter (ca. 1750–1823). Gift 4.6.1824 i Ålborg med Dorothea Svenningsen, født 31.8.1803 i Ålborg, 15.10.1865 på Holsteinsminde, d. af fuldmægtig på Ålborg borgmesterkontor, senere på Fyrendal Christen S. (1767–1837) og Else Melsen (1761–1834).

Udnævnelser

R. 1869.

Ikonografi

Litografi 1859 efter daguerreotypi. Træsnit af W. Obermann, 1861, efter tegn. af H. Olrik. Mal. af J. Roed, 1866 (Fr.borg). Litografi af E. Fortling, 1870, efter dette træsnit 1874. Tegn. af Erik Bøgh (Kgl.bibl.). Foto. – Mindesten 1876 (Terndrup). Navn på monument 1925 (Førslev kgd.).

Bibliografi

S.s erindr, i Hindholm I, 1863–65 117–22 150–59. -J. A. L. Holm: Johs. Falk. Martinsstiftet i Erfürt og institutet på Fiurendal, 1837. 1. N. Winther: A. S. og hans hustru, 1871 = Folkelæsn. Småstykker IV 265–83. Chr. Nielsen: Holsteinsminde-, 1875 57–75. Peter Rørdam, udg. H. F. Rørdam I-III, 1891–95. Erik Bøgh: Erindr, fra mine unge dage, 1814. Nic. Bøgh i Pers. hist. t. 4.r.III, 1900 118. L. Budde i Danske børnehjem i billeder og tekst, ved Carl Christensen-Ordrup, 1900. Marius Rasmussen: A. S., 1919. Danske opdragelseshjem i billeder og tekst, red. Eske M. Eskesen, 1926. Holsteins minde gennem 100 år, red. Ludv. Beck, 1933. Samme: Anders og Dorothea S. og deres spor, 1941. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Olaf J. Skjerbæk: Anders Stephansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297832