Karl Madsen (organisationssekretær)

Karl Madsen, 28.1.1899-12.2.1965, organisationssekretær. Efter sin konfirmation arbejdede Karl Madsen en del år ved praktisk landbrug, men via fodermesterskolen på Tranekær blev han medhjælper på landbohøjskolens forsøgslaboratorium. 1923 blev han landbrugskandidat og efter et års studieophold i USA blev han 1926 tilknyttet De sjællandske landboforeningers sekretariat. Efter endnu et studieophold, denne gang ved universitetet i Edinburgh 1931-32, blev han 1933 sekretær og kasserer i De samvirkende danske landboforeninger.

Eftersom hans chef, folketingsmand O. Himmelstrup, for det meste var optaget andetsteds, blev den flittige, grundige og yderst velorienterede Karl Madsen snart formændene H. Hauch og J. Tvedegaards nærmeste hjælper. 1941 tog han, der anså krigstidens forskellige landbrugsordninger for stærkt diskriminerende over for det store landbrug, mod tilbuddet om at blive leder af Tolvmandsforeningernes sekretariat. Fra første færd så han det som sin hovedopgave at få gjort Tolvmandsbladet til et lødigt og læseværdigt månedsskrift. Hovedvægten skulle ikke lægges på Organisationspolitik i snævrere forstand, men på faglig og erhvervsøkonomisk information. Det store landbrugs mænd skulle efter Karl Madsens opfattelse snarere udmærke sig som erhvervets bedst kvalificerede udøvere end som de sidste repræsentanter for en utidssvarende godsejerpatriarkalisme. Det er forbavsende hvor mange betydelige medarbejdere på det økonomiske faglige og alment kulturelle område Karl Madsen allerede fra 1942 fik tilknyttet bladet. Med overgangen til kvartformatet 1944 fik bladet da den form Karl Madsen fra begyndelsen havde sat sig som mål. Viden, kendsgerninger - det var det, han søgte og det, han ville videregive i en så direkte form som vel muligt. Selv var han uhyre belæst inden for de mest forskellige emneområder.

Det er betegnende at Karl Madsen på sit landbrugsfaglige specialområde, avlsbiologien, fulgte nøje med i den videnskabelige udvikling. Gamle lånesedler på landbohøjskolens bibliotek dokumenterer bedre end noget hans livslange søgen efter kundskaber. Det faldt ham straks ulige vanskeligere at få så meget hold på stoffet at det kunne præsenteres for andre. Han skrev naturligvis en mængde artikler til sit blad og var desuden medforfatter af det store værk Dansk Landbrug 1888-1938 (tillige med Kjeld Bjerke og Hans Jensen) samt bidragyder til samleværket Herregaardene og Samfundet, men det store samleværk om landbrugsforhold før og nu forblev en ønskedrøm. Blandt yngre landøkonomer, ikke mindst den voksende gruppe af indflydelsesrige organisationsfunktionærer, var han en højt agtet primus inter pares. Et synligt udtryk herfor fik man 1959, da februarnummeret af Tolvmandsbladet udkom som et veritabelt "Festskrift til Karl Madsen på 60-års dagen", indeholdende 11 artikler om emner der i særlig grad stod hans hjerte nær.

Fra 1935 var han censor ved landbohøjskolen, først i kvægavl, senere i landbrugets økonomi og historie.