Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul v. Klingenberg

Oprindelig forfatter SHei
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Poul v. Klingenberg, 18.10.1615-.1690, generalpostmester, admiralitetsråd. Født i Hamburg, død på Højris, begravet 11.10. i Ljørslev. K. kom som 15- eller 16-årig i lære hos Albert Baltser Berns hvor han efter nogle år blev bogholder. Efter hjemkomsten fra en længere udenlandsrejse 1652 bejlede han uden held til Berns ældste datter. Okt. s.å. kom han til København for at forelægge den danske konge et forslag til indretningen af en tontine, en livrenteforsikring, hvor renterne af de indskudte kapitaler årligt skulle fordeles mellem de indskydere der var i live, og når den længstlevende var død skulle kapitalen tilfalde kongen. Det reelle i planen var at kongen straks skulle overtage den indskudte kapital mod at garantere de årlige betalinger. K. udarbejdede derfor i tilknytning til projektet en beregning af hvorledes kongen på grundlag heraf kunne forrente og afdrage sin kieleromslagsgæld i løbet af en kort årrække. I øvrigt var planen hverken K.s eller Berns. Han var antaget til opgaven af parisiske finanskredse og bag stod vist nok italieneren Lorenzo Tonti der havde nære relationer til kardinal Mazarin. Kongen bifaldt planerne for dette "frugtbringende selskab", men projektet blev ikke til noget da det ikke lykkedes at få tegnet den tilstrækkelige kapital.

K., der som følge af sin forbindelse til en af den danske konges største kreditorer (Berns) måtte nyde særlig bevågenhed i Danmark, forblev imidlertid i København og fik 16.7.1653 bestalling som generalpostmester for Danmark og hertugdømmerne. Som sådan reorganiserede og effektiviserede han det af Christian IV 1624 oprettede postvæsen. S.å. blev han knyttet til flådens administration, og 1655 blev han medlem af det nyoprettede admiralitetsråd. Som så mange andre statstjenere kombinerede han embedsgemingen med privat foretagervirksomhed hvor statsleverancer kom til at indtage en central plads. Hans privatøkonomiske position cementeredes da han 1654 ægtede Berns næstældste datter. 1657 fik han sammen med Henrik Muller og brødrene Gabriel og Selio Marselis kontrakt på leverance af ammunition, klæder og proviant til flåden og fæstningerne og fik sammen med de pågældende indvisning i danske og norske toldsteder for en fordring på 144.710 rdl.

Under krigen 1658–60 deltog han i forhandlinger med udenlandske gesandter og senere anvendtes han gentagne gange i diplomatiet. 1665 blev han envoyé extraordinaire i Nederlandene hvor han det følgende år afsluttede en alliancetraktat med Nederlandene. 1667 var han dansk repræsentant på fredskongressen i Breda, og 1672 deltog han sammen med Griffenfeld i de dansk-nederlandske forhandlinger i Kbh. 1675 sendtes han påny til Haag i anledning af Danmarks indtræden i den europæiske storkrig på allieret side. Som mistænkt for ved denne lejlighed at have overskredet sin fuldmagt var han nær kommet i ulejlighed ved Griffenfelds fald, men han slap med skrækken og endnu et par gange anvendtes han til mindre, diplomatiske sendelser. Også i indre anliggender drog regeringen nytte af K.s indsigt og arbejdskraft. Han var medlem af en række kommissioner, især sådanne der angik flåden og handelen. 11.8.1665 fik han sammen med Christoffer Gabel, Henrik Muller og Hannibal Sehested ordre til at afgive erklæring om salthandelen, og 1668 blev han en af direktørerne for saltkompagniet. Ligeledes sad han i direktionen for Det ostindiske Kompagni. 1671 blev han assessor i statskollegiet og 1679 medlem af kommercekollegiet.

Annonce

Som de andre store statskreditorer fik han udlagt krongods for sine fordringer på kronen, således fik han 1664 udlagt Hannerau gods i Holsten. 1669 købte han Ålstrup og Tostrup (nu Christianssæde) på Lolland og 1670 Højris på Mors hvor han som arv efter sin svigerfar tillige besad Lund og Bustrup. Fra sin svoger Gabriel Berns overtog han 1679 Wandsbeck, Ørum og en del af Mariager kloster. Men som de andre store kreditorer der blev godsejere fik K. at mærke at jordegods under de herskende slette konjunkturer og som følge af den voldsomme beskatning kun forrentedes yderst ringe. Hans økonomiske position var uden tvivl svækket da den store revisionskommission efter skånske krig iværksatte en undersøgelse af hans og svigerfaderens leverancer til staten. Kommissionen kunne påvise adskillige svigagtige leverancer, og især kom han som en af de Bernske arvinger til at hæfte for en ikke opfyldt kontrakt om levering af spansk salt svigerfaderen i sin tid havde indgået med Christian IV. K. blev dømt og der blev gjort udlæg i hans gods, og ydermere besværedes han af processer i anledning af hans indviklede transaktioner og skifte med sønnen Poul hvilket yderligere reducerede ham økonomisk. 1685 måtte han afgive postvæsenet til Christian Gyldenløve da han nægtede at acceptere den af kronen fastsatte årlige afgift. Den tidligere storhed døde forarmet hos sin søn på Højris 1690. Adlet 1669. Etatsråd 1671. Kommerceråd 1679. Virkelig etatsråd 1684.

Familie

Forældre: købmand Jochim K. og Gertrud Allers. Gift juni 1654 på Wandsbeck med Elisabeth Berns, døbt 5.3.1637 i Hamburg, død 1663, d. at købmand Albert Baltser B. (1602–52) og Elisabeth Marselis (1613–64).

Ikonografi

Mal. af Karel van Mander fra 1660erne (generalpostdirektoratet). Fremstillet på mal. af Morten Jepsen udst. 1882, og på tegn. s.m. Chr. Gyldenløve, af D. Christoffersen, 1898.

Bibliografi

Kilder. Aktstykker og oplysn. til statskollegiets hist., udg. Johs. Lindbæk II, 1910. Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen VI-VIII, 1923–30. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist., udg. C. Rise Hansen II, 1974–75.

Lit. Danm.s adels årbog XL 1923, 1922 486. G. L. Wad i Hist. t. 6.r.II, 1889–90 126–37. J. O. Bro-Jørgensen: Forsikringsvæsenets hist., 1935 389f. H. Hjorth-Nielsen: Den svenske post gennem Danm., 1936 43 o.fl.st. C. O. Bøggild-Andersen: Hannibal Sehested I-II, 1946–70. H. Wagenvoort: Tontines, Utrecht 1961. Johan Jørgensen: Rentemester Henrik Muller, 1966. C. Rise Hansen i Fund og forskn., 1971 71–82.

Papirer iKgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg: Poul v. Klingenberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298831