Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl v. Holstein

Oprindelig forfatter PEng
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl v. Holstein, 16.2.1700-6.2.1763, oversekretær. Født i Oldenburg, død i Kbh. (Holmens), begravet i Lubeck (Ægidii k.). H. studerede udenlands, 1719 i Leiden, blev kammerjunker hos prins Carl 1719, ved kongens hof 1722 og kammerherre 1730. N.å. ansattes han som regeringsråd i overretten på Gottorp og landråd, og blev 1735 1. deputeret i det slesvigholstenske lokale rentekammer. 1741–46 var han amtmand i Gottorp og Stapelholm; 1744 blev han ambassadør i St. Petersborg hvor det lykkedes ham nogenlunde at genoprette Danmarks gode forhold til Rusland idet der 1746 sluttedes en forbundstraktat på femten år mellem de to stater. Efter Christian VI's død, da marinens bestyrelse omordnedes og Frederik Danneskiold-Samsøe afskediges, kaldtes v. H. 1746 til det betroede embede som oversekretær for søetaten præses i admiralitetskollegiet hvilken stilling han beklædte til sin død. v. H. besad ikke noget jordegods, men ejede 1752–60 landstedet Retraite, det nuværende Skodsborg. – Gehejmeråd 1738. Gehejmekonferensråd 1747.

Familie

Forældre: overlanddrost, senere statsminister Johan Georg v. H. (1662–1730) og Ida F. J. Bülow (1677–1725). Gift 1. gang 22.7.1735 på Lammershagen med Hedevig Benedicte Christine Ahlefeldt, født 19.3.1708, død 24.2.1741 i Slesvig, d. af Volf Christian A. til Lammershagen og Perdol (1663–1722) og Margrethe Hedevig Buchwald (1684–1760). Gift 2. gang 16.2.1748 i Fredericia med Dorothea Anna Margrethe Ahlefeldt, født ca. 1712, død 29.7.1759 på Retraite (Holmens) (gift 1. gang 1735 med baron Carl Ludvig Pincier Königstein, 1701–42), d. af overjægermester Claus A. til Geltingen og Mårkær (1675-ca. 1745) og Anna Margrethe Ahlefeldt (1683–1748). – Bror til Johan Ludvig H.

Udnævnelser

Hv. R. 1735. L'union parfaite 1747. Bl. R. 1752.

Annonce

Ikonografi

Mal. af P. Wichmann,1741 (Fr.borg). Mal. af P. Als, 1753 (sst.) og 1755 (Ledreborg).

Bibliografi

Hist. t.2.r.ll, Kria. 1880 139. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 II, 1894 242–48. Chr. Elling: Holmens bygningshist., 1932. Danske gesandter og gesandtskabspersonale indtil 1914, ved E. Marquard, 1952.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: Carl v. Holstein i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298814