Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marcus Nissen Myhlenphort

Oprindelig forfatter FGad

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Marcus Nissen Myhlenphort, 26 (opgiver selv 28.)2.1759-7.12.1821, inspektør i Grønland. Efter endt skolegang og konfirmation 1775 blev Myhlenphort uddannet ved forskellige embedskontorer, sidst i Molde nær hans fødeby. 1785 tog han i København dansk juridisk eksamen. Slægtninge af ham havde tidligere været på Grønland hvilket tilskyndede ham til at indgive ansøgning om ansættelse ved Den kongelige grønlandske handel. Efter en vinters ophold i Norge (af subsistens-mæssige grunde) var Myhlenphort 1786 atter i København, blev antaget og samme år i maj afrejste han til Grønland. Skibet ankom til Godhavn sidst i september efter en yderst langvarig og besværlig overfart. Men dermed var Myhlenphorts rejse ikke endt. Han måtte på grund af årstiden tage sydøstpå langs Disko bugt for via Christianshåb at nå sit bestemmelsessted Igdlutsiaq, et dårligt hvalfangststed under Ritenbenk på Arveprinsens Ejland.

Under et dagelangt ophold ved Christianshåb blev hans interesse for isgarnfangsten af sæler og hvidfisk vakt. Den blev forsøgsvis drevet på det sted af den danske bødker og underassistent Lars Lynge, far til Albrecht Lynge. Da Myhlenphort langt om længe nåede sit bestemmelsessted gjorde han sig til gengæld snart fordelagtigt bemærket såvel ved hvalfangsten som ved handelen i øvrigt og dens forskellige fangstmæssige aktiviteter. 1787 blev han derfor overassistent og leder af hvalfangsten ved Kronprinsens Ejland. Her traf han den jævnaldrende Albrecht Lynge der var ansat ved hvalfangsten, og deres samarbejde om isgarnfangsten begyndte. 1788 blev Myhlenphort forflyttet til Jakobshavn som købmand, men betingede sig at Lynge fulgte med. Myhlenphort fik etableret ham ved Rodebay hvor det første grønlandske fangstkooperativ blev skabt med Myhlenphorts private økonomiske støtte. Skønt han også på anden vis fik ophjulpet Jakobshavns handel følte han sig i længden ikke tilfreds på det sted. 1791 mageskiftede han derfor Jakobshavn med Egedesminde. A. Lynge fulgte stadig med. Her havde han og Myhlenphort ni gode år hvor både garnfangstkooperativet, handelen og hvalfangsten på Hunde Ejland blomstrede. I de første år her opfandt Myhlenphort skydesejlet (med en lille slæde) til fangst af sæl på is (ûtoq-fangst). Denne opfindelse blev senere overført til kajakken. Om garnfangsten skrev han en kort afhandling (o. 1800), og et responsum 1799 der fremtræder som en distriktsbeskrivelse til kommissionen af 1788. Dette responsum lignede meget P.H. Motzfeldts, men var mindre dybtgående og mere knapt på tanker om fremtiden. Alt blev for Myhlenphort slået over ende af koppeepidemien 1800-01 der reducerede Egedesmindes befolkning med godt 42 pct. Myhlenphorts ven og arbejdsfælle A. Lynge var blandt de døde. Det synes som om Myhlenphort herefter ikke havde hverken muligheder eller kræfter til at bringe Egedesminde på fode igen.

Direktionen kaldte desuden Myhlenphort til Holsteinsborg hvor epidemien havde høstet endnu kraftigere. Dette det eneste hvalfangststed i det søndre inspektorat skulle have den dygtigste hvalfangstleder man kunne opdrive til genopbygningen. En anden af hans gode venner, Peter H. Motzfeldt, var blevet konstitueret 1801 som inspektør i det nordre inspektorat skønt han var yngre end Myhlenphort i anciennitet. Der er dog ingen tegn på at Myhlenphort følte sig forbigået. Han kunne i det år ikke undværes ved Egedesminde og synes i det hele taget at have været noget udtrættet, forståeligt nok. Han kviede sig ved at gå til Holsteinsborg, men virkede dog der i et år for så at blive udnævnt til inspektør i det søndre inspektorat 1803 samtidig med Motzfeldt i det nordre. A. Lynges enke og børn flyttede med og boede hos Myhlenphort hvor Ane Marie Jacobsdatter Lynge (1768-1833) førte mønstergyldigt hus for ham mens Myhlenphort bekostede børnenes videre oplæring. I det søndre inspektorat tog han sig – som forhen – af de unge faderløse drenges oplæring i kajakkunsten og i erhvervsoplæringen i det hele taget. Myhlenphort agiterede også her kraftigt for garnfangst af sæler og hvidfisk, og metoden vandt efterhånden anklang på grund af isens upålidelighed som åbentvandsgarnfangst.

Annonce

Ligesom Motzfeldt, og vel på direktionens initiativ, arbejdede Myhlenphort på en udbygning af undervisningen. Han havde 1807 gjort alt rede til igangsættelse af en undervisning ved Godthåb; men alt nyt måtte skrinlægges på grund af krigen 1807-14. Sammen med Motzfeldt manøvrerede Myhlenphort gennem disse opslidende år hvor forsyningssituationen var værst for det søndre inspektorat. Så desperat blev den at Myhlenphort i 1812 med nogen bekymring lod en galease forsøge Atlanterhavs-farten med 13 udsendte der krævede at komme bort. Galeasen skulle på tilbagevejen bringe de nødvendigste forsyninger. Alt forløb heldigt.

Skønt norsk af fødsel opterede Myhlenphort 1814 (ligesom Motzfeldt og flere andre norskfødte) for at vedblive som dansk statsborger. Han levede resten af sine dage som inspektør i Godthåb. Myhlenphort havde været forlovet, men kæresten døde, inden udrejsen. Han forblev ugift, men fik med sin husbestyrerinde en datter. Myhlenphort var blandt de europæere der opholdt sig længst i Grønland, hele 35 år uden at gense sit hjemland. Myhlenphort var en redelig, stabil og dygtig administrator, deltog selv aktivt i arbejdet ude og inde, også i de forskellige fangstformer, dog aldrig i kajak. Pligtrejsernes strabadser tålte han som få. Robust var hans helbred og sej hans styrke. Uhyre nøjsomt var hans dagligliv. Gennem årene havde han samlet et omfattende bibliotek (700 bind), et særsyn i datidens Grønland. Døden kom pludseligt til den næsten 63-årige meget ensomme mand. Hans bo opgjordes til 13.000 rigsdaler hvoraf en stor del gik til hans husbestyrerinde og datter.

Familie

Født i Kristiansund, Møre Fylke, død i Godthåb, begravet sammesteds.
Forældre: købmand Johan Kristopher Myhlenphort (1729-77) og Anna Elisabeth Mechlenborg (1735-72). Ugift.

Ikonografi

Epitafium i landsfogedgårdens have, Godthåb.

Bibliografi

H. Ostermann i Geografisk t. XXV, 1919-20 90-97. Dagbøker av nordmenn på Grønland før 1814, ved samme, Oslo 1935 = Norges Svalbard- og Ishavsunder-søkelser. Medd. XXXIII. Grønlandske distriktsbeskrivelser forfattet av nordmenn før 1814, udg. samme, Oslo 1937 = sst. XXXIX. Samme: Nordmænd på Grønland II, Oslo 1940 604-22. Finn Gad: Fire detail-komplekser i Grønlands hist., 1974 især 76f 110-39 242-47. Samme: Grønlands hist. III, 1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Gad: Marcus Nissen Myhlenphort i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294605