Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl Hansen

Oprindelig forfatter CBjø
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Karl Hansen, Georg Karl (døbt Carl) Hansen-Ankerstræde, 19.12.1865-8.3.1947, husmandsleder. Født på GI. Køgegård, død i Rørbæk, begravet Snostrup kgd. H. fødtes udenfor ægteskab og voksede op under trange kår. Han lærte karetmagerfaget i Køge, og efter at have arbejdet som svend nogle år overtog han efter sit giftermål hustruens hjem i Ankerstræde ved Køge. Med stor dygtighed drev de landbruget frem og han arbejdede ved siden af i sit gamle fag. H. læste meget, var politisk interesseret, fulgte med i tidens spørgsmål og vaktes herigennem til en indsats for at forbedre sine standsfællers kår gennem organisering og samarbejde om de sociale og faglige krav, husmandsstanden stillede. H. blev en af pionererne for husmandsbevægelsen på Sjælland og kom stærkt til at bidrage til den særlige – mere socialt-politisk rettede – udvikling i henseende til program og arbejdsfelter der i de kommende årtier kom til at præge bevægelsen på øerne. H. var begyndt at skrive i Østsjællands Folkeblad og i en artikel 21.11.1900 indbød han til stiftelsen af en husmandsforening. 25.11.s.å. fik H. i Herfølge oprettet den første forening på Sjælland med ham som formand. Husmandsbevægelsen voksede stærkt i de følgende år, ikke mindst takket være H.s utrættelige indsats og agitation. 8.11.1902 stiftedes De samvirkende sjællandske husmandsforeninger hvor H. valgtes til formand, og som n.å. formulerede "Køgeresolutionen", den sjællandske og senere den danske husmandsbevægelses programerklæring. H. var ikke forfatter til denne, men den var i form som indhold dækkende for hans opfattelse. I de følgende års videre udbredelse af husmandsbevægelsen stod han centralt, og han var medinitiativtager og naturligt ledende kraft i flere af de økonomiske foretagender husmandsbevægelsen skabte, ligesom han med dygtighed og ofte journalistisk skarphed fra 1905 redigerede Den sjællandske samvirksomheds blad Husmanden. H. sluttede sig straks 1905 til dét radikale venstre og opstillede for partiet ved valgene 1906 og 1909 uden dog at opnå mandat. H. var disse års nok førende agitator i husmandsbevægelsen, udrustet med klar og skarp fremstillingsevne, i tale som i skrift ildnende form og med den naturlige førers evne til at formidle sin egen sociale indignation, umiddelbare retsfølelse og optimisme på sagens vegne til sine tilhørere og læsere. I arbejdet for at vække landbefolkningens laveste lag til at tro på egne kræfter, indgyde dem forståelse for sammenslutningens betydning og tillid til fremtiden havde H. næppe konkurrenter blandt de øvrige husmandspionerer. Det skulle imidlertid blive skæbnesvangert for H. at han som administrator var mindre velegnet. Et indkøb af heste til husmænd gav tab, og det kom frem at H. havde stiftet gæld uden at have haft sin bestyrelse bag sig, og samtidig viste der sig uorden i H.s regnskabsaflæggelse angående bevillinger til planteavlsarbejde. Disse forhold kom frem 1909, kort efter Alberti-affæren havde påført store tab og skabt usikkerhed i den sjællandske landbefolkning og H. blev sammen med en medarbejder dømt til at betale den stiftede gæld i hestesagen, og hans regnskabsforhold i planteavlssagen blev genstand for påtale, så hans brøde var i juridisk henseende af beskeden art, men der rejstes en stærk storm imod ham i husmandsbevægelsen. H.s dispositioner blev af Den sjællandske samvirksomhed indbragt for De samvirkende danske husmandsforeninger hvor man bøjede sig for landbrugsministeriets påtale af H.s uordentlige regnskabsaflæggelse. Der kom frem til 1911 til at stå stærk blæst om H.s stilling, ikke mindst i den sjællandske samvirksomhed hvor striden mellem H.s tilhængere og modstandere først bilagdes efter Niels Frederiksens valg til formand. H. der 1910 havde nedlagt alle sine tillidshverv indenfor bevægelsen, trak sig bitter tilbage fra arbejdet. Paradoksalt nok kom hans tilbagetræden til at lette skabelsen af den egentlige landsorganisation, idet hans skarpe social-politiske holdning i arbejdet havde lagt hindringer i vejen for samordningen af Jyllands og øernes husmandsbevægelse. – H. var 1907 flyttet til Bakkehuset ved Køge, var 1910-16 forstander for landbrugshjemmet Frihedslyst ved Hørsholm og ejede fra 1918 en mindre gård ved Frederikssund.

Familie

Forældre: garversvend Adolph H. og Kirsten Hansen. Gift 10.5.1890 i Herfølge med Dorthe Marie Mathiasen, født 29.6.1869 i Herfølge, død 2.1.1938 i LI. Rørbæk, d. af husmand Mathias Olsen (født 1822) og Marie Christiansen (født 1839).

Bibliografi

K. H.: En redegørelse, 1909. – Husmands almanak for året 1908. Jens Damsgaard: Den moderne husmandsbevægelse. 1912. P. Jeppesen: Husmandsbevægelsens hist., 1927 24f 29 41 f 156-69 297f 320-22. P. Fr. Iversen i Husmandshjemmet, 1947 172f. F. Skrubbeltrang: Den danske husmand I-II, 1952-54.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Karl Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290792