Theodor Andersen-Alstrup

Theodor Andersen-Alstrup, 8.2.1868-28.2.1947, generaldirektør for statsbanerne. Født i Viborg, død i Gentofte, begravet i Kbh. (Vestre). Efter at have bestået præliminæreksamen og taget dansk juridisk eksamen 1889 nedsatte A.-A. sig som sagfører i Århus 1894, og ved oprettelsen af Købmands- og Haandværkerbanken i Århus 1905 blev han dens administrerende direktør. Da generaldirektør Charles Ambt trådte tilbage, ønskede trafikminister J. Hassing Jørgensen at realisere de af statsbaneudvalget af 1911 fremsatte synspunkter om at få en nogenlunde anselig forrentning af banerne ved en praktisk og forretningsmæssig ledelse, og 1915 udnævntes A.-A. til generaldirektør for statsbanerne. Samtidig ophævedes den tidligere kollegiale direktion, og myndigheden lagdes hos generaldirektøren der samtidig blev departementschef i ministeriet for offentlige arbejder. Endvidere bestemtes at generaldirektøren kun skulle udnævnes for seks år. Vilkårene for en bedring af banernes finanser var imidlertid på dette tidspunkt lidet gunstige; den voldsomme prisstigning under krigen rystede banernes økonomi, og da man i politiske kredse mente at takstforhøjelse ville afføde ny prisstigning og derfor burde undgås viste statsbaneregnskaberne under krigen store underskud. Da nogenlunde balance på regnskabet var tilvejebragt fremkom krav om en udvidet afskrivning samt om forrentning af anlægskapitalen med tilsammen ca. 30 mill. kr. årlig, og det derved forårsagede store regnskabsmæssige underskud forværredes yderligere ved at godstaksterne 1927 blev nedsat med en fjerdedel, og at godsmængden alligevel faldt på grund af konkurrencen fra de nye transportmidler som efterhånden berøvede banerne deres hidtidige monopol som transportfaktor på landjorden. De forannævnte forhold var følger af de økonomiske forhold der herskede i landet under og efter krigen, og A.-A. der ikke havde frie hænder på disse områder havde derfor heller ikke ansvaret for dem. På adskillige måder bestræbte han sig for at bekæmpe nedgangen. Han var den der første gang officielt betegnede trafikanterne som jernbanens kunder, erhvervelse af kunder blev etableret gennem agenturvirksomhed, og fragtrabat ydedes for store forsendelser, der indførtes billigbilletter til søndagsrejser, otte- og femten-dageskort og andre prisnedsættelser som blev meget påskønnet, men de store resultater kunne under den fremtrængende konkurrence ikke opnås. Kort efter sin embedstiltrædelse forberedte A.-A. forslag til love om adskillige jernbaneanlæg, navnlig de betydelige dobbeltsporanlæg hvis gennemførelse af driftsmæssige grunde var stærkt påkrævet, samt anlæg af banerne Næstved-Ringsted-Frederikssund, Silkeborg-Bramminge og Skjern-Videbæk (1918), endvidere loven om Lillebæltsbroen (1924), om elektrificering af Kbh.s nærtrafik (1930), ligesom forberedelserne til Storstrømsbroen blev udført. I hans funktionstid indførtes motordrift på sidebanerne og anskaffedes de første motorfærger og -skibe til statsbaneoverfarterne og gennemførtes ombygningen af bl.a. Århus, Fredericia og Horsens banegårde. Endvidere blev generaldirektoratets kontorer 1928 flyttet til og samlet i den gamle Sølvgades kaserne medens man tidligere havde boet i lejede lokaler. A.-A. var formand for den sønderjyske jernbanekommission af 1920, medlem af kommissionen vedrørende norsk-dansk færgeforbindelse samt af statens tilsyn med de koncessionerede telefonselskaber. A.-A. der som embedsmand ved sin smidige forhandlingsevne opnåede gode resultater på mange områder fratrådte 1931. Efter sin afgang fra statstjenesten indtrådte han i ledelsen af forskellige aktieselskaber. Han var æresmedlem af Nordiska Jarnvagsmannasallskapet.