Sigvald Hellberg, Anthon (Anton) Siegvald Hellberg, 20.8.1890-13.4.1962, formand for Kbh.s borgerrepræsentation. Født i Kbh. (Fødsst.), død sst. (Kildevælds sg.), bisat Bispebjerg kgd. H. havde en vanskelig barndom. Hans ugifte mor måtte hurtigt sætte ham i pleje hos fremmede, og han har selv oplyst at han efterhånden blev anbragt hos seks, syv forskellige familier, senest i Næstved hvor han kom i typograflære. 1909 var han udlært, og 1911–13 rejste han derefter til udlandet for at videreuddanne sig i sit fag. Han var i længere tid i England og også kontinentet berejste han. På disse rejser skaffede han sig bl.a. betydelige sprogkundskaber. Han var aktiv sportsmand og deltog 1912 i de olympiske lege i Stockholm. Fra 1913 arbejdede han i København og kom med i det socialdemokratiske ungdomsarbejde, efterhånden som en af dettes forgrundsfigurer. 1917–19 var han redaktør af Socialdemokratisk ungdomsforbunds blad Fremad. I 1919 da det kom til et brud mellem majoriteten af ungdomsforbundets medlemmer og partiet gik H. med over i det nydannede venstresocialistiske parti der snart blev til kommunistisk parti. Sammen med flere andre udbrydere fra socialdemokratiet, især Ernst Christiansen (1891–1974), stod han i ledelsen i nogle år, men under den indre strid der udkæmpedes i partiet i tyverne blev han og hans kreds efterhånden trængt ud af ledelsen, og de brød med partiet. I 1930 trådte en gruppe af dem på ny ind i socialdemokratiet; genforeningen formidledes af redaktør H. P. Sørensen. På det tidspunkt indtog H. en betydningsfuld position i det faglige arbejde. 1928 var han blevet formand for Dansk typografforbunds Kbh.s afd., og allerede 1926 var han blevet medlem af forbundets hovedbestyrelse. Begge disse poster bevarede han til 1945, og 1946 blev han æresmedlem af forbundet. Til det sidste lagde han vægt på at blive tituleret typograf. I tyverne beskæftigede han sig også med boligsager og var 1923 med til at stifte den kooperative boligforening Parkkvarteret hvis formand han var til sin død. 1938 kom han ind i kommunalpolitik idet han blev medlem af Københavns borgerrepræsentation. Her holdt han længe en lav profil, hans indlæg i debatten er få og drejer sig om detailspørgsmål. Alligevel valgte socialdemokraterne ham 1946 til forsamlingens formand. De to foregående formænd havde begge haft temperamenter der rejste problemer. H. var en helt anden type. Den tidligere revolutionsmand var nu en afdæmpet og såre korrekt herre, hvis partitroskab var indiskutabel. Socialdemokratiet kunne derfor også s.å. gøre ham til leder af Arbejderbevægelsens informationscentral der under den politiske uro på venstrefløjen spillede en ikke uvæsentlig rolle i bestræbelserne for at holde sammen på partiet. I 1947 befæstede H. sin personlige position yderligere ved med heldig hånd at mægle i den langvarige og tilspidsede typografkonflikt. H. beklædte formandsposten i Københavns borgerrepræsentation til sin død i 1962, en usædvanlig lang formandsperiode. Han ledede forhandlingerne med myndighed, og de mange repræsentative opgaver løste han med værdighed. Der stod respekt om ham, men hans stive formalisme og kølige holdning til omgivelserne gav ikke basis for nogen større popularitet.

Familie

Forældre: strygerske Dorothea H. Gift 9.4.1915 i Kbh. (b.v.) med Gerda Sørensen, født 21.5.1893 i Næstved, død 28.11.1972 i Kbh., d. af Anna Henriette Christine Carlsen.

Ikonografi

Mal. af A. Tørsleff udst. 1954 (Kbh.s rådhus). Tegn. af Hans Lollesgaard, 1960 (Kgl. bibl.) og af Carl Jensen. Foto.

Bibliografi

Interviews i Demokraten 18.8.1950, Aktuelt 14.8.1960 og 30.7.1961 samt Politiken 20.8.1960. – Karl V. Jensen: Udvikl, i den revolutionære bevægelse i Danm., 1922 17 o.fl.st. Ernst Christiansen i Aktuelt 15.4.1962. Vald. Pedersen i Politiken s.d.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig