Maria Madsen

Maria Madsen, Maria Catharina Madsen, 30.3.1900-16.4.1974, formand i Dansk sygeplejeråd. Født i Blans, død i Kbh., begravet Ullerup kgd. Indtil genforeningen i 1920 lå M.s barndomshjem på den tyske side af grænsen, og hun gik i den tyske skole i Blans. Som 14-årig kom hun på Børkop efterskole, senere på Haslev gymnasium og efter genforeningen på det ny gymnasium i Sønderborg, hvorfra hun tog studentereksamen i 1922.

Allerede som barn ville M. være læge, men efter et par års studier ved Kbh.s univ. opgav hun lægestudiet og uddannede sig i stedet for til sygeplejerske ved Bispebjerg hospital (1925-28). Umiddelbart efter uddannelsens afslutning blev hun ansat som instruktionssygeplejerske, først på Testrup højskole, forskole for sygeplejeelever, (1929-30), derefter på Bispebjerg hospital (1930-36), og da Rødkilde højskole på Møn 1936 blev omdannet til forskole for sygeplejeelever, blev hun dens første forstander. Livet igennem nærede M. en stor kærlighed til forskolen i højskolen, men det blev i Dansk sygeplejeråd (DSR) at hun kom til at øve sin væsentligste indsats. 1940 blev hun valgt til organisationens næstformand og året efter til dens formand, fra 1946 med fuldtidsbeskæftigelse. Under hendes demokratiske ledelse udviklede DSR sig i de 27 år, hun beklædte formandsposten, til en stærk og kampdygtig faglig organisation der lagde lige stor vægt på at skaffe sygeplejerskerne en bedre uddannelse og rimelige ansættelses- og pensionsvilkår. Det blev en lang og sej kamp, men M. var en utrættelig forhandler, fuld af energi, humør og mod og af alle parter agtet for sin etiske indstilling til sygeplejen, sin redelighed og sin særprægede forhandlingsstrategi. Hun var en fascinerende taler og en god debattør. At hun også var en habil skribent fremgår af de mange artikler, hun skrev til Tidsskrift for Sygeplejersker. M. var formand for Statsautoriserede sygeplejerskers arbejdsløshedskasse fra dens stiftelse 1942(-68) og medlem af forretningsudvalget for Fællesrådet for danske tjenestemands- og funktionærorganisationer (FTF) fra dets oprettelse 1952(-68). 1946-66 sad hun i styret for Sygeplejerskers samarbejde i Norden, som formand 1954-58, og af det internationale sygeplejeråds styrende organer var hun medlem 1946-67. Hun var vidt berejst, men under livets omskiftelige vilkår blev hun ved at være sig selv: en sønderjysk bondepige med et nationalt sindelag og en kristen livsholdning. M. var æresmedlem af de fire andre nordiske landes sygeplejerskeorganisationer.