Martin Olsen, Christian Martin Olsen, 5.2.1853-28.4.1926, formand for de samvirkende fagforbund, politiker. Født i Vejle, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). Flere års vandreliv som ung snedkersvend førte O. gennem Tyskland, Frankrig, Schweiz og helt til Sicilien. Han lærte herunder fremmede sprog, stiftede bekendtskab med arbejderbevægelse og socialisme og oplevede eventyr som han siden møntede ud i mangen gemytlig historie. Han var udlært i Vejle 1872 og slog sig efter udfærden 1878 ned i Kbh. hvor han prøvede arbejdsløsheden og soldaterlivet og en tid drev et lille værksted, men uden held. 1888 blev han arbejdsformand hos en snedkermester på udstillingen og blev s.å. formand for Bygningssnedkernes fagforening, en stilling han indtog indtil 1896, mens han fra 1892 tillige var forretningsfører for Snedkerforbundet. Når arbejderbevægelsen op gennem 90erne vandt frem, så den ved århundredskiftet var en magt der i hvert fald fagligt måtte regnes med, skyldes det vækkelsesmænd som O. Næsten som en vandrende svend drog han fra by til by, overnattede på kollegers vaklende sofaer og agiterede, ikke højtflyvende, men indtrængende, på værksteder og møder så snese af nye fagforeninger skød frem. Impulsiv og energisk indledte han både i Kbh. og provinsen kraftige aktioner for en bedring af løn- og arbejdsforholdene, sikring af organisationsretten, afskaffelse af "arbejdssedler" og andre levninger fra den "patriarkalske tid", og som støtte for fremstødet lod han indsamle og bearbejde et statistisk materiale omfattende snedkersvendenes levevilkår. Bevægelsen affødte adskillige arbejdskampe, da mestrene i reglen satte hårdt mod hårdt, men O. kom oftest ud af de afsluttende forhandlinger med gevinst til styrkelse for organisationen.

Da De samvirkende fagforbund oprettedes jan. 1898 blev O. medlem af repræsentantskabet og forretningsudvalget, og som sekretær blev han Jens Jensens højre hånd i landsorganisationens første brydsomme år. De to supplerede hinanden på udmærket vis. Mens Jensen var afmålt og reserveret af væsen og sagde "De" til folk, blev O. altid ved at være den zünftige håndværker som med sit frejdige sind og sin lune tale havde let ved at komme i kontakt med arbejdere og arbejdsgivere. Mens Jensen tumlede med "sagerne", var det O. som havde blik for de menneskelige faktorer. Da den store lockout 1899 var overstået – O. havde under den varetaget forbindelsen med udlandet – udarbejdede de sammen den grundige Oversigt over Fagforeningsbevægelsen i Danmark i Tiden fra 1871 til 1900. 1901. Ved Jensens valg til borgmester 1903 var O. hans selvskrevne efterfølger som fagforbundenes øverste leder. I hans formandstid rettede landsorganisationen sig op efter storkonflikten og medlemstallet steg fra 63 000 til 98 000. Han tog initiativet til udgivelsen (1904) af medlemsbladet Arbejderen. Med den store kyndighed han havde erhvervet, bl.a. som fagforbundenes sagfører for den permanente voldgiftsret, var han et fremtrædende medlem af augustudvalget af 1908 der forberedte oprettelsen af den faste voldgiftsret og forligsmandsinstitutionen. Årene 1907 og 08 var for øvrigt præget af megen faglig strid som tog stærkt på O.s kræfter og efter længere tids sygdom trådte han 1909 tilbage som fagforbundenes formand og overtog en stilling som kommunalrevisor i Kbh.s kommune (til 1923). Til en syndikalistisk farvet oppositions angreb på den faglige centralisation, de kollektive overenskomster og arbejdsrettens institutioner kunne han dog ikke tie, men gav den 1911 et svar med næb og kløer i en pjece med den ironiske titel Ned med De samvirkende Fagforbund! Et Par Ord af en Fagforeningsmand. 1903-09 var han også formand for Arbejdernes fællesorganisation.

I Kbh.s borgerrepræsentation, hvor Jens Jensen og K. M. Klausen fra 1893 var ene om at repræsentere socialdemokratiet, indvalgtes O. 1897 sammen med P. Holm og P. Knudsen. 1900 blev han medlem af budgetudvalget og var fra 1904, til han udtrådte 1909, gruppens formand. Som partiets folketingskandidat i Kbh.s 8. kreds 1895 og 98 kunne han lige så lidt som sin forgænger A. C. Meyer slå marineminister N. Ravn, men da denne 1901 trak sig tilbage (og hemmelig afstemning var indført) erobrede O. kredsen og blev i løbet af kort tid både faglig og politisk tillidsmand for Holmens såvel faste som mindre faste stok og repræsenterede Nyboder i folketinget til 1918 (med en afbrydelse 1909-10). På rigsdagen var han et arbejdsomt medlem af en række udvalg og i salen en af de talere man gerne lyttede til. Han var bl.a. talsmand for bedre lønninger til Holmens arbejdere (og for Nyboders nedrivning), for statsanerkendte arbejdsløshedskasser og arbejdsanvisning, for fabriktilsyn, ottetimersdag og andre lignende sager. 1914 blev han medlem af arbejdsløsheds-, senere arbejdsnævnet, 1925 af overbevillingsnævnet. Gennem et både jævnt og muntert og virksomt liv i arbejderbevægelsens tjeneste rykkede O. efterhånden op i de hædrede veteraners række.

1918 ombyttede han folketingsmandatet med en plads i landstinget (valgt i 1. kreds), 1920 blev han tingvalgt og samtidig tingets 1. viceformand. En folkelig-poetisk åre lod han ved festlige lejligheder rinde i veltrufne viser og agitatoriske kantater. Snedkerforbundet udgav 1928 nogle af dem i Carl Gran og Martin Olsen: Snedkersange.

Familie

Forældre: skræddersvend, senere skriver på Vejle herredskontor Christian Martin O. (1829-90, gift 2. gang med Maren Andersen, 1836-tidligst 90) og Hansine Rasmussen (1830-67). Gift 8.10.1883 i Kbh. (Vartov) med Marie Emilie Rasmussen, født 5.7.1858 i Våbensted, død 27.1.1947 i Kbh., d. af smed Rasmus Larsen (1816-93) og Karen Margrethe Mortensen (1822-89).

Ikonografi

Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget), mal. af samme (sst.).

Bibliografi

N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 348-52. C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. II, 1904 469f. Carl Gran: Snedkersvendenes organisations hist., 1910 200f. [Mar. Kristensen:] De samvirkende fagforbund i Danm. 1898-1923, 1922 9f. Socialdemokraten 29.4.1926. Arbejderen 8.5. s.å.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig