Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Johansen

Oprindelig forfatter OBertolt
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jens Johansen, Jens Peter Johansen, 21.2.1883-1.5.1932, fagforeningspioner. Født i Hornslet, død i Kbh., urne på Vestre kgd. J. stod i handelslære i Grenå, blev udlært 1901, arbejdede nogle år som kolonialmedhjælper i Århus og Skanderborg og fik 1907 plads som bogholder i Vejle. Han havde 1901 indmeldt sig i Foreningen af handels- og kontormedhjælpere i Århus, var 1906 medstifter af en tilsvarende forening i Skanderborg, 1908 kom han i Vejle-foreningens bestyrelse og blev 1909 dens formand. Disse foreninger var tilsluttet den 1900 oprettede centralorganisation af danske handels- og kontormedhjælperforeninger i hvis hovedbestyrelse J. indvalgtes 1910 på en tid da stærke brydninger gjorde sig gældende inden for organisationen og dens ledelse. 1911 blev J., der fra sit arbejde i Vejle var kendt som en dygtig organisationsmand, fastlønnet formand og forretningsfører for centralorganisationen og flyttede s.å. til Kbh. – Mens hans kolleger endnu for en stor del var besjælet af forestillingen om harmoni mellem medhjælperes og principalers interesser, og organisationen oprindelig havde hævdet sin politiske neutralitet, anlagde J. straks en klar fagforeningsmæssig kurs ud fra den betragtning at handels- og kontormedhjælperne er arbejdere som andre arbejdere, og at deres interesser bedst varetages i kontakt med den øvrige arbejderbevægelse. Trods adskillig og langvarig modstand bøjede han ikke af fra denne linje men var utrættelig i sin agitation for at vække medhjælperstanden til selverkendelse og selvbevidsthed. Da han overtog formandsposten var organisationen svag og løs, men forøget tilgang af medlemmer og afdelinger styrkede centralorganisationen og dermed J. i hans bestræbelser for at forbedre standens arbejds- og lønvilkår. Navnlig efter 1917 skete der et fagligt gennembrud. Kost- og logisystemet trængtes tilbage, arbejdstiden begrænsedes, kollektive overenskomster vandt udbredelse. 1915 blev arbejdsløshedskassen statsanerkendt. 1922 tog centralorganisationen navneforandring til Dansk handels- og kontormedhjælperforbund. J.s forslag om forbundets indmeldelse i De samvirkende fagforbund blev flere gange stemt ned indtil tanken sejrede på en kongres kort efter hans død 1932, og indmeldelsen skete s.å. – Også medhjælpernes sammenslutninger i andre lande knyttede J. forbindelse med. Han sad i hovedbestyrelsen for det internationale Bund der Privatangestellten (Amsterdam) og var fra 1918 formand for De skandinaviske handels- og kontormedhjælperes permanente komité. Ved siden af den faglige virksomhed gik J. stærkt op i partiarbejdet i Kbh. og var fra 1925 formand for Socialdemokratisk forening i 13. kreds. 1917 indvalgtes han i borgerrepræsentationen hvor han snart fik sæde i budgetudvalget, var ordfører for hospitals- og sporvejsudvalget og i det hele et meget benyttet medlem af den socialdemokratiske gruppe. Han var opstillet i Gentoftekredsen ved folketingsvalgene 1918, 1920 og 1924. Han var medlem af handelsskolekommissionen, af handelsskolerådet, af funktionærkommissionen, af arbejdstidskommissionen af 1919, af børnelovgivningskommissionen, af socialrådet til 1929 og af arbejdskommissionen af 1925. Sygekassevæsenet viede han en særlig interesse, var formand for Arbejderforeningen af 1. febr. 1867 (omdøbt til Hermes) og af forretningsudvalget for De samvirkende sygekasser i Kbh. Som formand (fra 1928) for A/S Arbejdernes fællesorganisations brændselsforretning var han 1929 den ledende kraft i brændselsforretningens reorganisation. – Fysisk lidet robust var J. viljefast og uforfærdet af karakter. Skønt han ofte var skarp i debatten og nødig gik på akkord opnåede han ad forhandlingens vej betydelige resultater. Han var for handelens arbejdere, hvad M. C. Lyngsie var for arbejdsmændene: organisatoren, føreren.

Familie

Forældre: gårdejer, sognefoged Jens Andersen J. (1846–1916) og Emilie Vilhelmine Bülow (1843–1929). Gift 2.5.1908 i Skanderborg med Charlotte Birgitte Christensen, født 31.12.1885 i Skanderborg, død 9.4.1968 i Års, d. af kreaturhandler Rasmus C. (1856–1923) og Bodil Marie Jensen (1856–1950).

Ikonografi

Mal. af P. Olsen-Ventegodt, 1932 (Handels- og kontormedhjælperforbundet).

Annonce

Bibliografi

Dansk handels- og kontormedhjælperforbund gennem 25 år, ved Jens Johansen og Harald Heie, 1925. Socialdemokraten 1.5., 2.5. og 9.5.1932. Dansk handels- og kontormedhjælpertid., mindeudg. maj 1932. Gustav Pedersen: Bogen om handels- og kontormedhjælperne, 1950 især 97–103.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt: Jens Johansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292238