Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sven Røgind

Oprindelige forfattere JToftg og NBanke
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Sven Røgind, 24.9.1887-8.1.1969, socialøkonom. Født i Århus, død på Frbg., begravet Kbh. (Ass.). R. tog præliminæreksamen 1903 og efter et par års kontorarbejde studentereksamen 1908 (Wedels kursus) og blev eand.polit. 1912. S.å. blev han sekretær ved Revisions- og forvaltningsinstitutet. 1914 blev han statistisk og nationaløkonomisk konsulent for Bryggeriforeningen og 1919 fuldmægtig ved den overordentlige kommission af 1914. Efter kommissionens ophør 1921 arbejdede R. som fuldmægtig for traktatkommissionen til 1924. 1918 var han samtidig sekretær for den af Landsforeningen den personlige friheds værn nedsatte alkoholkommission hvor den juridiske professor.Carl Torp var formand. 1924–37 virkede R. som daglig leder af landsforeningens sekretariat. Han var også i disse år lærer i lovgivning og statistik ved den skandinaviske bryggerihøjskole. 1937–40 var han direktør i Forenede danske motorejere og 1937–43 direktør for A/S FDMs forsikringsselskab. Fra 1920 var han tillige lektor i nationaløkonomi ved Den polytekniske læreanstalt (Danmarks tekniske højskole). 1952 blev han docent ved højskolen og virkede i denne stilling til 1960. 1957–62 var han også lærer, ved Kbh.s bygmesterskole i samfundsøkonomi. I en årrække var R. navnlig kendt som en livlig debattør af alkoholspørgsmålet; ofte var den ikke mindre slagfærdige afholdsagitator L. Larsen-Ledet hans modpart. I sammenhæng med de opgaver R. påtog sig udfoldede han en omfattende skribentvirksomhed. Som medarbejder ved Bryggeriforeningen redigerede han 1915 en håndbog om en række faglige spørgsmål og skrev her et afsnit om skatter der udvidet og med titlen: Danmarks Stats- og Kommuneskatter blev udgivet s.å. og blev en meget benyttet oversigt over den danske beskatning. Et grundlæggende materiale for R.s mange artikler og bøger om alkoholspørgsmålet samlede han ved rejser i udlandet. I Sverige traf han dr. Ivan Bratt der var manden bag det svenske rationeringssystem for alkohol. R. var tilhænger af en stærkere beværterlovgivning og oprettelse af ædruelighedsråd, men afgjort modstander af et alkoholforbud. Som repræsentant for danske erhvervsinteresser deltog han i forskellige af Den internationale liga mod forbud afholdte kongresser. Allerede 1918 udgav Den personlige friheds værn sin kommissjonsbetænkning I. Den indeholdt navnlig bemærkninger til ændringer af beværterlovgivningen og vender sig mod afholdsbevægelsens arbejde for at begrænse beværterbevillingerne ved kommuneafstemninger. 1920 kom betænkning II der var et motiveret forslag til lov om drikfældige. 1925 skrev R. en afhandling om Spiritusmonopolet, 1927 et bilag til den offentlige 2. ædrueligheds-kommissions betænkning Om Salg af teknisk og medicinsk Sprit. Betænkning III fra Den personlige friheds værn kom s.å. og var hovedsagelig skrevet af R. og handlede om forbudsspørgsmålet. Redegørelsen giver mange oplysninger om forbudets virkninger i en række lande. Også efter 1937 dyrkede R. sin interesse for alkoholproblemet. Han var medlem af alkoholkommissionen fra 1947 til dens ophør 1960. 1954 udsendte han en afhandling om trafik og alkohol der blev prisbelønnet af det norske Fondet for forskning og folkeoplysning.

R.s interesse for samfundsspørgsmål førte ham tidligt ind i politisk virksomhed. 1910–14 og fra 1917 var han medlem af bestyrelsen for den konservative vælgerforening. 1917–21 var han medlem af Frbg. hjælpekasse, 1921–37 af Frbg. kommunalbestyrelse. 1937 blev han rådmand, men trak sig samme år ud af kommunalbestyrelsen da han blev direktør i FDM. 1923–31 var han formand for Frbg. østre huslejenævn og 1951–66 var han atter formand for et af huslejenævnene på Frbg. Han var medlem af Frbg. skatteråd 1937–64 og her næstformand 1937–58. I tilknytning til sin politiske virksomhed har han skrevet artikler bl.a. i Nationaløkonomisk tidsskrift om hovedstadens sporveje og skattespørgsmål. Til brug ved Danmarks tekniske højskole har R. udgivet lærebøger. 1943 kom Samfundets økonomiske Forhold (2. udg. 1951), 1954 Skatterne og de offentlige udgifter og 1959 Samfundsforhold og samfundsstyre. R. var også optaget af forskellige fritidsaktiviteter. 1934–38 var han formand for Frbg. bade- og svømmeanstalt, 1938–63 for Kbh.s motorbådsklub og fra 1945 medlem af bestyrelsen for Dansk motorbådsunion (1954–64 formand). Fra 1951 var han medlem af bestyrelsen for Marinehistorisk selskab. R. var desuden medlem af bestyrelsen for forsikringsaktieselskabet Trekroner. – R. var et muntert menneske med mange interesser for hvilke han gjorde en væsentlig indsats både som organisationsmand, lærer og skribent. Sit virke fortsatte han højt op i årene. Kort før sin død udsendte han (1969) Frederiksberg som erhvervssamfund, udgivet af Frbg.s historisk-topografiske selskab i anledning af Frbg. Sparekasses 75 års jubilæum.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere overingeniør] sidst i Buenos Aires, Argentina, William Jens Mathias R. (1862–1935) og Emilie Marie Bene-] dicte Gottschalcksen (1858–1913). Gift 1. gang 5.1.1916 i Brønshøj med Emmy Weile, født 18.1.1884 i Ålborg, død 17.2.1957 på Frbg. (gift 1. gang 1907 med apoteker i Viborg, senere manufakturhandler i Middelfart, Ove Striegler Foersom, 1877–1943), d. af vinhandler Frederik W. (1836–1909) og Conradine Henriette v. d. Recke (1846–1915). Ægteskabet opløst 1929. Gift 2. gang 2.11.1929 i Kbh. (Matth.) med Lizzie Agnete Nielsen Sloth, født 19.3.1906 i Århus, d. af stabssergent, sekretær ved Hestens værn Carl N. S. (1858–1936) og Thora Alexandra Emilie Julie Muller (1865–1.920).

Annonce

Udnævnelser

R. 1941. R1 1959.

Ikonografi

Mal. af Karen Trier Frederiksen, 1952. Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Danske økonomer, 1976 530. – Børsen 9.1.1969.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Toftegaard, Niels Banke: Sven Røgind i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296753