Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Steen Beck

Oprindelig forfatter SHei
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Steen Beck, 8.12.1603-30.9.1648, rentemester. Født i Kbh, død sst., begravet i Førslev k. Ved faderens død 1623 arvede B. en række betydelige godser, således Førslev, Vibygård og Tågerød på Sjælland samt Vandås i Skåne som han normalt skrev sig til. 1622 var han i Strasbourg, 1625 i Padua og 1625–26 i Rom. 1627 blev han hofsinde og 1628 rentemester, et embede som både hans far og oldefar tidligere havde haft. S.å. fik han et præpositur og et kanonikat ved Lunds domkirke. 1633–41 var han forlenet med Bakke kloster i Norge og 1641–48 med Herrisvad kloster i Skåne. Hans virke som rentemester faldt i en vanskelig tid, hvor finans-forvaltningen efterhånden gik i opløsning, dels på grund af en forældet struktur, dels på grund af konflikter mellem Christian IV, rigsrådet og den menige adel om den mest hensigtsmæssige finanspolitik og endvidere på grund af et stadigt mere udpræget misforhold mellem indtægter og udgifter som følge af oprustning og krig. Herved skabtes ganske urimelige arbejdsvilkår for rentemestrene, og den korruption der, hvad renteskriver Christoffer Iversens sammenbrud i 1641 viste, også fandtes inden for rentekammeret kan man næppe laste hverken B. eller hans mangeårige kollega Jørgen Vind til Gundestrup (Vrams Gunnarstorp) for. Alt tyder på at B. under de vanskeligste vilkår røgtede sit hverv hæderligt og dygtigt. I kraft af sin godsrigdom der yderligere forøgedes ved hans ægteskab med en datter af landets største godsejer, sit svogerskab med Christian IVs svigersøn Hans Lindenov (d.y.) og sit embede indtog B. en betydelig position blandt sine standsfæller. Selv om han i modsætning til broderen Lauge B. ikke engagerede sig i landkommissærernes og den menige adels politiske kamp mod rigsrådet 1645–48, hvad han næppe heller kunne på grund af sit embede, fik han ved adelens valg af kandidater til rigsrådet 1648 et meget betydeligt antal stemmer navnlig blandt den sjællandske og skånske adel. Han døde imidlertid før rigsrådets indstilling og kongens udnævnelse af de ny råder fandt sted i november.

Familie

Forældre: rentemester Sivert Beck til Førslev (1566–1623) og Lisbet Bille (1576–1656). Gift efter 29.3.1634 med Ide Lindenov til Vrå og Heiselt, død ca. 29.9.1674, begr. i Førslev, d. af rigsråd Hans Johansen L. til Gavnø (1573–1642) og Lisbeth Sophie Breidesdatter Rantzau til Hindema og Nislevgård (1587–1652). – Bror til Lauge Beck (1614–59).

Bibliografi

Danm.s adels årbog LXVIII, 1951 II 83f. Kancelliets brevbøger 1627–45, udg. E. Marquard m.fl., 1929–68. J. Engberg: Dansk finanshistorie i 1640erne, 1972.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg: Steen Beck i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286646