Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joachim Beck

Oprindelig forfatter AsFri
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Joachim Beck, Jochim Beck, Jochum Beck, ca. 1500-mellem 28.6. og 14.12.1572, rentemester. Begravet i Førslev k. B. hører til den generation af dygtige embedsmænd der i Christian IIIs tid reorganiserede Danmarks administration. På fædrene side tilhørte han den sjællandske lavadel, men hans mor og hans hustru var af den højadelige slægt Ravensberg. 1518 immatrikuleredes han ved Kbh.s univ. Fra 1520'erne vides kun lidt om ham; 1525–26 var han behjælpelig med at opkræve landehjælp, og 1530 i hvert fald havde han et kannikedømme ved Roskilde domkirke. Først efter Grevefejden kom han til at spille en mere fremtrædende rolle. Aug. 1537 var han tillige med sin svoger Christoffer Ravensberg blandt de danske udsendinge ved et møde med svenskerne i Halmstad. Ganske kort efter har han fået ansættelse som rentemester. Som sådan omtales han første gang i begyndelsen af nov. 1537 (Tyske Kanc. reg., Rigsarkivet). Til at begynde med arbejdede han jævnsides den gamle rentemester Anders Glob der dog snart trak sig tilbage. Som rentemester førte B. regnskaber, modtog indbetalinger og foretog udbetalinger. Indtægt og udgift indførte han sikkert allerede i 1540'erne i samlede årsregnskaber således at man nu kunne få et klarere skøn over statens finansielle stilling end før; men nogen samlet oversigt over statens indtægter og udgifter fremkom dog ikke derved da naturalieleverancer og direkte anvisninger spillede en stor rolle. I nær kontakt med Johan Friis og kancelliet arbejdede B. med på lensreformen, udarbejdede jordebøger etc. Som rentemester havde han Østdanmark under sig medens der var en særskilt jysk rentemester; han havde fast ophold i Kbh. og varetog her i nært samarbejde med lensmanden og statholderen på Kbh.s slot mangt og meget som hans embede ikke direkte medførte. Lensmanden var hans fætter Peder Godske, statholderen først Anders Bille, fra nov. 1542 Eske Bille. B. synes at have været en sund og ligevægtig natur der befandt sig vel ved sin mangesidede virksomhed, bylivet og den gode levevis hans stilling førte med sig. "Viste wij at ther wore icke vdj Hwswm ferske figen, apell, granat oc søde pomerantz tha wille wij gerne dele mett teg aff tesse mange her nw vancker. Meen meg hobes nest guds hielp teg bliffuer dog inthet at skade, thij ieg haffuer forstaaet, at ther vancker wnge lam oc ferst hamborgerøll etc." skriver han 28.2.1540 til sekretæren Henrick Holck. Nogle år senere blev imidlertid hans embedsbane brat afbrudt. Samtidig med at B.s autoritet og indflydelse i disse år var i stærk vækst fik han også fjender. Først og fremmest sikkert Eske Bille der måtte være fortørnet over at B. 1545 var medvirkende til at man nægtede hans søn Peder Bille et norsk len, og at Abrahamstrup der kort efter blev ledigt ved Oluf Rosenkrantz' død heller ikke overdroges sønnen skønt han var trolovet med dennes datter. Tegn på divergenser er det sikkert at Eske Bille i vinteren 1546–47 ikke ses at have været i funktion som statholder. Det endte med at regeringen måtte bøje sig for Eske Billes krav om len og større magt. Maj 1547 fik sønnen Peder Bille Helsingborg i forlening, og aug. s.å. udnævntes Eske Bille selv til rigets hofmester. Kort efter, ca. 1.10., måtte B. vige som rentemester (han fungerede endnu 22.9.). Som næsten altid når en højtstående embedsmand i datiden skulle fældes var der anklage fremme mod ham for embedsmisbrug. B. skulle i 1545, 1546 og 1547 have ladet kongens sildesaltere købe og salte sild for sig og således have misbrugt et af kronens regaler. Sagens videre forløb kendes ikke. I de følgende år levede han stille og roligt som en anset mand på Sjælland. Juni 1557 blev han ved Eskil Oxes tilbagetræden på ny rentemester, nu for hele riget. Efter Frederik IIs tiltræden fik han dog Eiler Grubbe ved sin side. Under hele syvårskrigen fortsatte han trofast og flittigt sit arbejde som rentemester ad de gamle baner. Selv efter Peder Oxes tilbagevenden vedblev B. at være i virksomhed selv om hans arbejde begrænsedes, og døden traf ham endnu virksom i statens tjeneste i efteråret 1572. Som løn for sin embedsvirksomhed havde B. forskellige len, fra 1539 til sin død Risby birk og et vikarie i Kalundborg, 1544–47 Gavnø kloster; desuden fra 1558 Everdrup og Vendslev, fra 1563 Djurlev og fra 1568 Munkeliv kloster i Norge. Alle disse sidste len beholdt han til sin død. Sin slægtsgård Førslev har han sandsynligvis afrundet og gjort til en betydelig ejendom. –

Familie

Forældre: Lasse B. til Førslev (død 1501) og Margrethe Pedersdatter Ravensberg. Gift 1522 med Anne Ravensberg til Beldringe, død 23.6.1573, begr. i Førslev k., d. af Jacob R. (død 1512) og Dorte Christoffersdatter (af de nye Basser) til Beldringe. – Far til Lauge B.

Ikonografi

Ligsten, 1543, med relief (Førslev k.).

Annonce

Bibliografi

Danm.s adels årbog LXVIII 1951, II 72f. – Astrid Friis i Scandia VI, 1933; VII, 1934 (fot. optr.: Kansler Johan Friis' første år, 1970). P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist. i slutningen af Chr. IIIs og begyndelsen af Fr. IIs tid, 1939. Astrid Friis i Hist. t. 10.r. VI, 1942–44 (fot. optr.: Rigsrådet og statsfinanserne i Chr. IIIs regeringstid, 1970).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Astrid Friis: Joachim Beck i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286634