Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

V. Falbe-Hansen

Oprindelige forfattere AdJe og NBanke
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

V. Falbe-Hansen, Vigand Andreas Falbe-Hansen, ved dåben Vigant Andreas Falbe Hansen, 24.9.1841-28.3.1932, nationaløkonom. Født i Odense, død i Fredensborg, begravet i Nødebo. F.-H. blev student 1862 fra Odense og studerede nationaløkonomi i Kbh. hvor han navnlig blev præget af den liberale professor N. C. Frederiksen. Det meste af studietiden måtte han klare sig selv økonomisk som timelærer ved en realskole. 1864 deltog han som frivillig i krigen. Efter den første træfning blev han taget til fange af tyskerne og kom senere til Østrig. Efter krigen genoptog han studierne og tog 1867 statsvidenskabelig eksamen med et fint resultat. Kort efter deltog F.-H. på Frederiksens opfordring i en konkurrence om et professorat i statsøkonomi og statistik hvor den anden deltager var William Scharling. Konkurrenterne skulle i løbet af et år besvare opgaven Hvilke Forandringer er der siden Amerikas Opdagelse foregaaet i Priserne paa Danmarks væsentligste Frembringelser og i Arbeidslönnen her i Landet, og hvilken Del kan der tilskrives de ædle Metallers Mængde i disse Forandringer? Scharling blev den foretrukne ved afgørelsen 1869, men F.-H. blev kendt, både fordi han anvendte den dengang nye indeksmetode ved behandling af besvarelsens talmæssige grundlag, og fordi hans mundtlige forsvar var langt bedre end Scharlings. 1870 var F.-H. på studierejse i England. S.å. blev han fuldmægtig i statistisk bureau (nu Danmarks statistik). 1871 var han på studierejse i USA. Allerede 1873 blev han kontorchef og faktisk leder af bureauet. 1875 blev han udnævnt til chef. I denne virksomhed skabte F.-H. større interesse for den officielle statistik. Han gennemførte værdiberegning af vareomsætningen med udlandet og forbedrede landbrugsstatistikken bl.a. med en årlig høstopgørelse. Fra 1871 havde F.-H. tilknytning til universitetet som censor, og da Frederiksen i 1877 måtte gå af, blev F.-H. hans afløser uden konkurrence. De følgende 25 år virkede han som en meget anerkendt lærer. Navnlig gennem eksaminatorier som foregik om aftenen i F.-H.s hjem fik han stor indflydelse på studenterne, og det uanset han i den økonomiske teori ikke gik længere end til Stuart Mill og hans nærmeste efterfølgere og ikke gjorde noget ud af den nye udvikling af efterspørgselsteorien som fra 70ernes begyndelse havde fundet sted i udlandet.

I forbindelse med universitetsundervisningen udarbejdede F.-H. sammen med Scharling håndbog i Danmarks Statistik I-VI, 1878-91. Denne omfattende beskrivelse af det danske samfund på økonomisk historisk baggrund viser F.-H.s dygtige iagttagelsesevne og klare blik for de væsentlige økomomiske realiteter. De historiske afsnit om landbruget, handelen og skatterne har i en lang årrække været anset for et vigtigt bidrag til belysning af udviklingen i dansk økonomi. Dette gælder i endnu højere grad den bog som anses for F.-H.s hovedværk, Stamsbaandsløsningen og Landboreformerne I-II, 1888-89, genoptr. 1975. Bogen vandt hurtigt megen anerkendelse og var baggrunden for at F.-H. fik tildelt den juridiske doktorgrad 1894. Værket anvendes stadig som kildeskrift, navnlig fordi det i særlig grad behandler reformernes økonomiske forudsætninger og vurderer deres økonomiske og sociale virkninger. F.-H. udsendte 1894-96 en lærebog i Finansvidenskab, I-II. Det var i det væsentlige en gengivelse af hans forelæsninger. Bogen var pædagogisk veltilrettelagt men føjede intet nyt til faget, og den blev kritiseret fordi den byggede på det konservative nytteprincip. Til F.-H.s litterære arbejder hører også en række artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift, og at han var medudgiver af Traps Danmark, 3. udg. 1898-1906.

F.-H. havde siden sin ungdom haft psykiske og nervøse lidelser der bl.a. kunne gøre det ubehageligt for ham at forelæse eller på anden måde møde mange mennesker. Han ville derfor gå af som professor 1901. Både censorer og studenter lagde pres på ham for at blive, men året efter tog han sin afsked. Han mente ikke hans helbred kunne klare det betydelige arbejde som navnlig den da indførte statsvidenskabelige doktorgrad ville medføre. F.-H.s tidlige afgang må også ses på baggrund af at han i en årrække havde udfoldet en betydelig aktivitet uden for universitetet. Allerede 1877-80 var han medstifter og deltog i ledelsen af Låne- og Spareforeningen for Embeds- og Bestillingsmænd. 1879 blev han medlem af forsikringsselskabet Danmarks bestyrelse. Fra 1893 blev han direktør for livsforsikringsafdelingen i selskabet og fik stor betydning for udbygning af denne virksomhed. 1911-21 var han overdirektør og herefter formand for bestyrelsesrådet til 1926. Han var også 1918 den første formand i forsikringsbranchens faglige sammenslutning Assurandør-Societetet. Fra 1877-93 var F.-H. desuden medlem af bestyrelserne for De danske Sukkerfabrikker og De forenede Papirfabrikker.

Annonce

F.-H.s virksomhed for det offentlige ophørte ikke ved hans afgang som professor. Han blev umiddelbart efter konstitueret som direktør for statistisk bureau og var det til det i 1904 var blevet afgjort hvem der skulle efterfølge den tidligere chef Marcus Rubin der 1902 var blevet generaldirektør for skattevæsenet. Staten gjorde også på anden måde brug af F.-H.s fagkundskab. 1894 var han formand for apotekerkommissionen. Ved oprettelse af Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1906 blev han formand for tilsynsrådet og var det til 1926. 1908-09 var han formand for den i anledning af krisen nedsatte bankkomité. 1911 blev han formand for den landvæsenskommission der forberedte de gennemgribendejordlove af 1919. Skønt politisk virksomhed vanskeligt kunne forenes med F.-H.s helbredsmæssige svagheder -engang besvimede han under en tale i folketinget – virkede han dog i mange år som politiker. Ligesom han i sit saglige arbejde aldrig var ensidig var han som politiker ikke partibundet. Da hans lærer og ven Frederiksen der var folketingsmand for venstre 1877 forlod landet fik F.-H. tilbud om at overtage hans sikre kreds, men konsejlspræsident Estrup fandt politik uforenelig med chefposten for statistisk bureau. 1880-83 var F.-H. medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse. Fra 1881 indvalgtes han i folketinget som højremand. Han var imidlertid imod Estrup, lagde ikke skjul på sine venstresympatier og blev stærkt angrebet af mange højremænd. 1883 gik han imod Estrups forslag om en anstalt for billig alderdomsforsørgelse, ikke for at modsætte sig den efter hans mening betænkelige udvikling i socialistisk retning, men fordi opgaven burde klares af de private pengeinstitutter, og Estrups forslag ikke hjalp de mest trængende. Da den politiske debat gik ham på, og han ikke fandt lovgivningsresultaterne tilfredsstillende lod han sig ikke genopstille 1884. 1909 blev han kongevalgt medlem af landstinget med tilslutning til venstre. Det gav ham anledning til at nedlægge formandskabet i den besværlige bankkomité. Han sad i landstinget til sept. 1918, fra maj s.å som landstingsvalgt medlem. Han blev i dette ting respekteret for sit saglige udvalgsarbejde og var 1911-18 medlem af rigsretten.

Trods F.-H.s nervemæssige handicap var han gennem sit lange liv virksom på mange måder inden for samfundslivet. Hans fremragende evner og betydelige viden gjorde ham værdsat af mange, og hans venlighed og charme skaffede ham venner i de kredse, han samarbejdede med. Hans indsats som professor var mere en pædagogisk formidling af viden end en betydelig forskerindsats. For det offentlige og forsikringsvæsenet løste han mange vigtige administrative opgaver. – Dr. jur. h. c. 1894. Dr. polit. h. c. 1921. Æresmedlem af Nationaløkonomisk forening, Assurandør-Societetet, Royal Statistical Society og Manchester Statistical Society. – Konferensråd 1902.

Familie

Forældre: prokurator Johan Jørgen Hansen (1802-76) og Mariette Caroline Emilie Ernestine Basse (1817-83). Gift 28.8.1870 i Lyngby med Anna Margrethe Veronique Hansen, født 1.9.1851 i Kbh. (Helligg.), død 28.2.1918 sst., d. af snedkermester François Dumont H. (1812-90) og Marie Bolette Wennerberg (1815-74). - Bror til Abr. Clod-Hansen og Ida F.-H.

Udnævnelser

R. 1877. DM. 1892. K2. 1904. K1. 1911. S. K. 1921.

Ikonografi

Træsnit 1881. Mal. af H.Vedel, 1917 (Forsikringsselsk. Danmark). Mal. af H. Dohm, 1918. Afbildet på mal. af O. Matthiesen, 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget), mal. af samme (sst.). Buste af Gustafson, 1927. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1894 96-98; sst. nov. 1921 124-26. V. F.-H.: Livserindringer, 1929. – Marcus Rubin i Tilskueren XXXVIII, 1921 II 217-22. Samme: Brevveksling 1870-1922 I-IV, 1963. L. V. Birck i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1932 134-38. Samme i Dagens nyheder 29.3. s. å. Michael Koefoed i Nationaløkon. t. LXX, s. å. 59-63. K. A. Wieth-Knudsen i Ugebladet forsikr, kongressen XXVI, s. å. nr. 21 169f. [R] Lønborg i Assurandøren XXXVII, s. å. nr. 7 53. H. Westergaard i Berl. tid. 29.3.1932. Adolph Jensen: Erindr., 1946. Sv. Aage Hansen i Danske økonomer, udg. Socialøkon. samf., 1976 207-24. – Breve i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adolph Jensen, Niels Banke: V. Falbe-Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289338