Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Pedersen

Oprindelige forfattere JToftg og NBanke
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jørgen Pedersen, Jørgen Christian Pedersen, 28.7.1890-11.11.1973, nationaløkonom. Født i Dåstrup, død i Århus (Langenæs), urne på Søllerød kgd. P. drev moderens husmandsbrug fra 1905-12 og tog herefter til USA. Her arbejdede han ved landbrug og var 1914-15 elev på Minnesota landbrugsskole og 1915-16 på college i Iowa. 1916 vendte han tilbage til Danmark. 1917-18 var han tørve- og skovarbejder og 1919-20 medhjælper i overskyldrådet. 1921 blev han student fra Døckers kursus, 1922 ekstraarbejder i statistisk departement, 1922-25 førstesekretær i invalideforsikringsretten. 1925 blev han cand.polit., 1925-30 var han sekretær i statistisk departement. 1926 var han på studierejse i England. Fra 1927, da instituttet for historie og samfundsøkonomi blev oprettet var P. medarbejder og bidragyder til instituttets tidsskrift Økonomi og Politik. Han skrev også sidst i 20erne artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift og talrige artikler i dagspressen. 1928 udsendte han Husmandsbruget og modtog herfor Socialøkonomisk samfunds prisbelønning. 1930 deltog han sammen med Carl Iversen og F. Zeuthen i en konkurrence om et professorat i nationaløkonomi. Zeuthen fik professoratet, men både P. og Carl Iversen blev anset for kvalificerede. S.å. blev P. dr.polit. på Arbejdslønnen i Danmark under skiftende Konjunkturer 1850-1913. Kort efter udsendte han Economic conditions in Denmark after 1922 (memorandum til folkeforbundet), 1933 Pris- og Markedsforhold for Landbrugsprodukter i Tiden efter Krigen (i Det danske Landbrug, red. K. J. Kristensen) og s.å. Valutaspørgsmaalet, kort efter at valutacentralen var oprettet. Han skrev fortsat mange artikler i tidsskrifter og dagblade og var fra 1930-36 fast økonomisk medarbejder ved Berlingske Tidende. Hans stærke deltagelse i den offentlige debat gjorde ham kendt og respekteret blandt fagfæller og 1932-34 var han formand for Socialøkonomisk samfund. 1934 blev han docent ved Kbh.s univ. med finansvidenskab som særligt område og 1936 den første nationaløkonomiske professor ved Århus univ. Han havde været medlem af det udvalg der havde planlagt den økonomiske undervisning i Århus, og han blev fra 1936-60 i særlig grad den der kom til at repræsentere og præge det nye økonomiske fakultet.

Hans stærke optagethed af de aktuelle økonomiske problemer inspirerede til debat også uden for universitetet. Hans elever har fremhævet hans sokratiske undervisning og særlige evne til at igangsætte en fornyet gennemtænkning af tilvante forestillinger. Som mange tidligere nationaløkonomer havde han et liberalt grundsyn. Han kunne imidlertid anse det for berettiget at staten sigtede mod en mere ligelig indkomstfordeling, og mente også at staten måtte føre en økonomisk politik så man sikrede fuld beskæftigelse, og skulle det ske under en stabil udvikling måtte det kræve offentlig kontrol med lønudviklingen. Han var fuldt ud klar over vanskelighederne ved at gennemføre en sådan politik. Trods de store opgaver der var forbundet med opbygningen af det nye økonomiske fakultet fortsatte P. sin omfattende skribentvirksomhed. 1937 kom som nr. 1 i Studier fra Aarhus univ.s økonomiske Institut En Analyse af det engelske Smørmarked i Perioden 1923-36. P. står som forfatteren, men fremhæver i forordet undervisningsassistent O. Strange Petersen og flere studenters medvirken. 1938 udsendte P. sammen med O. Strange Petersen An analysis of price behaviour during the period 1855-1913. 1944 kom P.s hovedværk Pengeteori og Pengepolitik der både var en lærebog og en videnskabelig afhandling. Det var det første større værk der her i landet behandlede J. M. Keynes' skelsættende makroøkonomiske teorier. P. havde i øvrigt allerede i artikler i 1930erne anlagt lignende synspunkter inden for finanspolitikken. 1945 udsendte han Fuld beskæftigelse og økonomisk Tryghed der navnlig behandlede en række økonomiske spørgsmål der var aktuelle efter befrielsen. 1948 kom Om Aarsagerne til det liberale Samfundssystems Sammenbrud. Heri får man P.s principielle tilslutning til liberalismen og kritik af socialismen. S.å. var P. på studierejse til USA. 1957 udsendte han en kritisk studie Noter til diskussionen om fællesmarked og frihandelsområde. 1958-59 var han gæsteforelæser ved Indiana university i USA. P.s litterære virksomhed fortsatte også i et betydeligt omfang efter at han i 1960 var blevet pensionist. Foruden artikler til dagblade, tidsskrifter og festskrifter udsendte han flere større afhandlinger. 1962 kom Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Romtraktaten, dens bestemmelser, tilblivelse og konsekvenser. 1964 udsendte han sammen med Karsten Laursen The German inflation 1918-23 (Amsterdam). 1969 bidrog P. med et afsnit til Udviklingslinier i makroøkonomisk teori (red. Niels Thygesen og P. Nørregaard Rasmussen) Teorien om den økonomiske udviklings faser: Marx og Rostow. Han var også efter 1960 virksom som censor ved det økonomiske fakultet i Århus og forelæste 1966 ved Kbh.s univ. Så sent som i 1972 var han med i den aktuelle debat og udgav det lille skrift Danmark og EF hvor han kun finder svage argumenter for Danmarks tilslutning til fællesmarkedet.

P. havde også forskellige hverv uden for universitetet. Han var medlem af landbokommissionen 1931-33, af arbejdsløshedsradet 1934 og af udvalget vedrørende lønregulering efter pristallet 1951-52. Fra 1959 var P. formand i bestyrelsen for Nordisk Solar Co. Når opgaverne for den offentlige administration ikke blev flere, hænger det antagelig sammen med at P. ved sin manglende villighed til at gå ind på kompromiser kunne være et besværligt udvalgsmedlem. Blandt fagfæller var han både respekteret og afholdt. Han var 1949-50 ledende senior i studenterforeningen i Århus og formand for Jydsk nationaløkonomisk forening 1936-50 og æresmedlem i foreningen fra 1963. Han var medlem af bestyrelsen for Nationaløkonomisk forening (i Kbh.) 1931-36 og æresmedlem fra 1965. 1959 fik han dansk erhvervslivs pris for afsætningsøkonomisk forskning. Han var medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber fra 1937 og medlem af bestyrelsen for Rask-Ørstedfondet 1952– 60. 1964 blev han æresdoktor ved universitetet i Kiel og 1971 medlem af Kungl. vetenskapsakademien i Stockholm.

Annonce

Familie

Forældre: karetmager, senere husmand Ole P. (1844-1905) og Maren Sophie Rasmussen (1859-1936). Gift 30. 10.1923 i Odense med maler Nina Petra Katrine Høegh, født 1.1.1888 i Odense, død 26.4.1973 i Århus (Langenæs), d. af sukkervarefabrikant Christian H. (1857-1925) og Kirstine Hough Sørensen (1859-1948).

Udnævnelser

R. 1940. R1. 1956.

Ikonografi

Mal. af hustruen. Foto.

Bibliografi

Bibliografi i J. P.: Udv. kronikker og artikler, 1960 82-125, samme: Økonomisk politik 1960-70, 1970 219-32 og samme: Frihed er det bedste guld, 1974 193-98. Kilder. Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1931 153. Interviews i Jyllandsposten 28.7.1950 og 25.7.1965 samt Information 22.7.1960. Lit. Århus stiftstid. 27.7.1940. Børsen 27.7.1960. Jørgen H. Gelting i Berl. tid. 14.11.1973. Samme i Århus univ.s årsberetn. 1973-74 (upag.). Samme og Karsten Laursen i Nationaløkonomisk t., 1974 185-98. Holger Gad i J. P.: Frihed er det bedste guld, 1974 9-18. Karsten Laursen i Danske økonomer, 1976 411-22 510-12 (bibliografi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Toftegaard, Niels Banke: Jørgen Pedersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 7. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295560