Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Nielsen

Oprindelige forfattere JToftg og NBanke
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Axel Nielsen, Axel Eduard Hjorth Nielsen, 30.12.1880-22.5.1951, nationaløkonom. Født i KM. (Garn.), død i Gentofte, begravet sst. N. blev student 1898 fra Schneekloths skole og cand.mag. i statsvidenskab 1903 (økonomisk-statistisk eksamen). I studietiden havde han særlig interesseret sig for penge- og kreditforhold og søgte efter sin eksamen forgæves ansættelse i bank- og vekselerervirksomhed. Et halvt år efter blev han ekstraarbejder i statistisk bureau (Danmarks statistik), virkede desuden som manuduktør og fortsatte sine studier. N. havde da allerede fået offentliggjort en afhandling i Nat. Økon. T. om danske bankprojekter fra før 1736. 1905 fik han universitetets guldmedalje for en afhandling: Prisbevægelsen i Danmark 1650-1750. De vigtigste afsnit af dette arbejde blev trykt i Jahrbücher für Nationalökonomie und Statistik 1906. S.å. kom i Kbh.s Brandforsikrings jubilæumsskrift En Undersøgelse af Befolknings- og Boligforhold i Kbh. o. 1728 som N. havde udarbejdet sammen med Harald Westergaard. N. havde arbejdet på Det kgl. bibliotek fra 1906 og blev biblioteksassistent 1908. S.å. blev han dr.polit. på en afhandling Specier, Kroner, Kurant, en studie over den faldende rigsdalerværdi i Danmark 1671-1726. Heri foreligger for første gang en beregning af de danske penges valutariske værdi. Med understøttelse fra universitetet var N. 1908-09 på studierejse i Schweiz, Frankrig og Tyskland. 1910 blev han underbibliotekar. Året efter udsendte han Den tyske Kameralvidenskabs Opstaaen i det 17. Aarhundrede. Afhandlingen blev optaget i Videnskabernes selskabs skrifter og udgivet på tysk. S.å. havde N., der ikke fandt sine arbejdsmuligheder i Danmark tilfredsstillende, fået tilbud om en stilling ved universitetsbiblioteket i Chicago. N. opgav dog denne stilling da der samtidig blev adgang til at deltage i professorkonkurrencen efter W. Scharlings død. Blandt deltagerne i konkurrencen var desuden E. P. Mackeprang, K. A. Wieth Knudsen og Jens Warming. N. blev den sejrende og 1911 udnævnt til professor. 1. halvår 1912 var han på studierejse i England. Som den ene af tre professorer fik N. i de første år et vidtspændende fagområde. Både den systematiske gennemgang af økonomiens teori og en væsentlig del af økonomiens politik måtte han tage sig af. Han underviste også i sociologi og udsendte 1931 en mimeograferet lærebog i faget der anvendtes i en lang årrække. Studenterne respekterede N. for den omfattende og solide viden der prægede hans undervisning, men hans generte væsen gjorde at han kun havde få personlige kontakter med sine elever. Alligevel havde han en usædvanlig stor interesse for studenterne og deres vilkår og fulgte i mange tilfælde kandidaternes udvikling i en årrække efter at de havde taget deres eksamen. Efterhånden som fakultetet fik flere lærere tog N. sig navnlig af undervisningen i penge- og kreditvæsen samt økonomisk historie. 1917 udsendte han et lille skrift Den skandinaviske Møntunion. 1923 kom 1. del af hans hovedværk Bankpolitik. Her gav han en grundig beskrivelse af seddelbankerne og de store privatbankers udvikling og virksomhed i en række lande. Bankpolitik II kom 1930. Den var en gennemarbejdelse af de forelæsninger som han i en årrække havde holdt om penge- og kreditteorien. Bogen giver en klar fremstilling af bankernes kreditskabelse, men mange andre afsnit i bogen var vanskelige, navnlig på grund af diskussionen af mange andre forskeres teorier. Bogen har et tillæg, Dansk Valutapolitik 1914-27 der giver en sammenfattende fremstilling af den kritik han i fagskrifter og dagblade havde rettet mod Nationalbankens inflatoriske pengepolitik; mens han som lærer lagde vægt på ikke at lade sine særlige synspunkter dominere undervisningen, havde han fundet det påkrævet at gøre opmærksom på hvad han mente var fejlagtigt i den aktuelle pengepolitik. I mange år har hans kritik af økonomerne som helhed været anset for berettiget, men i en nyere fremstilling af dansk pengepolitik under første verdenskrig er der givet udtryk for forståelse for den målsætning ledelsen af Nationalbanken havde for den førte politik.

N.s senere litterære produktion har navnlig været økonomisk historie. 1933 var han redaktør for Dänische Wirtschaftsgeschichte hvor Erik Arup, O. H. Larsen og Albert Olsen var medarbejdere, og hvor han selv skrev om byerhvervenes udvikling efter 1840. Fra 1937 var han udgiver af Industriens Historie i Danmark som blev bekostet af Otto Mønsteds fond og udkom i tre bind 1943-44. Han skrev selv bind III 1820-70. han skrev også en lang række artikler til tidsskrifter og dagblade, herunder i en lang årrække meget anerkendte årsoversigter i Børsen over Danmarks økonomi. N. var universitetets rektor 1935-36. 1937 blev han medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber, 1942 af Videnskabernes selskab. Uden for universitetet blev der gjort stor brug af hans sagkundskab. Under første verdenskrig var han medlem af den overordentlige kommission 1914-21, formand for kaffenævnet 1917, medlem af valutakommissionen af 1923 og af valutaegaliseringsfondens bestyrelse s.å. 1922 blev han medlem af Nationalbankens repræsentantskab udpeget af staten. Ved nyordningen af Nationalbanken 1936 blev han medlem af bankens bestyrelse og næstformand i repræsentantskabet. 1925-36 var han medlem af tilsynsrådet for Kongeriget Danmarks Hypotekbank. 1926 udarbejdede han for handelsministeriet en redegørelse for virkningerne af en "shillingkrone". Han var medlem af bankkommissionen af 1928, formand for udvalget af 1934 om sanering af landbrugets gældsforhold. Sammen med K. Sindballe udarbejdede han 1934 en betænkning om "Jord, Arbejde og Kapitalbevægelsens" udlånsformer. Fra 1934 til sin død var han formand for revisorkommissionen der forestod uddannelsen af statsautoriserede revisorer. 1943 blev han medlem af finansministeriets udvalg af 30.1.s.å. (professorudvalget) der skulle forberede den økonomiske politik i efterkrigstiden. 1949 blev han formand for en kommission til revision af bogholderilovgivningen. Fra 1948 sad han i bestyrelsen for A/S Jacob Holm & Sønner. 1928-37 var han formand for Nationaløkonomisk forening (1947 æresmedlem). 1944 redigerede han Bogen om Birck der havde været hans kollega og ven gennem en årrække. Den eneste gang N. var direkte aktiv i politik var da han støttede L. V. Bircks forsøg på at danne eget parti efter bruddet med de konservative 1920.

Familie

Forældre: klaverfabrikant Jens Anthon Edvard N. (1835-90, gift 1. gang 1869 med Svendborg Petersen, 1838-70) og Nanna Emilie Rønne (1845-90). Gift 1. gang 27.5.1916 på Frbg. med Else Adolphine Petra Muller, født 7.6.1893 i Kbh. (Frue), død 17.4.1971 i Gentofte, d. af xylograf Hermann Rudolph M. (1857-1935) og Adolphine Johanne Svendsen (1867-1937). Ægteskabet opløst 1922. Gift 2. gang 17.4.1935 i Kbh. (Jac.) med samme. – Bror til H. Hjorth-Nielsen.

Annonce

Udnævnelser

R. 1925. DM. 1936. K.2 1940.

Ikonografi

Mal. af Johannes Nielsen. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1908 43. – Kbh.s univ.s årbog 1904-05 189; 1911-12 481-84. Børsen 21.12.1936; sst. 23.5.1951. Ebbe Groes sst. 6.6.1953. Berl.tid. 30.12.1950. Politiken 23.5.1951. Information s.d. Carl Iversen og C. V. Bramsnæs i National-økon. t., 1951 113-33 (heri bibliografi). Bodil Nyboe Andersen og Peter Erling Nielsen i Danske økonomer, 1976 319-32. – Papirer i Kgl.bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Toftegaard, Niels Banke: Axel Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294914