Henrik Ussing, Henrik Andersen Ussing, 23.6.1877-2.5.1946, folkeminde- og sprogforsker. Født på Markusbanke, Erritsø sg., Vejle amt, død i Sorø, begravet sst. U. gik i folkeskolen i Erritsø, overflyttedes 1887 til Fredericia latinskole og blev student 1895, magister i nordisk filologi 1901, var derefter kursuslærer i Oksbøl 1901, huslærer på Rugård på Fyn 1902 og 1902-05 lærer på Vejen realskole. 1905 knyttedes han til Sorø skole og opdragelsesanstalt som adjunkt og blev 1921 lektor; hans fag var dansk, historie og engelsk. 1934-41 var han tillige bibliotekar sst. Ved siden af sin skolegerning har U. udfoldet en omfattende videnskabelig og folkeoplysende produktion især vedrørende dansk almuekultur. Han fik gennem mundtlig overlevering i barndomshjemmet et levende indtryk af det gammeldags danske bondesamfund. I studentertiden var han først interesseret i islandsk sprog og levevis og oversatte Indridi Einarssons skuespil Sværd og Krumstav, 1901, men under påvirkning af Finnur Jonsson, Valtyr Gudmundsson og Axel Olrik droges hans interesse mod gammelnordisk kulturliv. Hans doktordisputats Om det indbyrdes Forhold mellem Heltekvadene i ældre Edda, 1910 (en videreførelse af en prisopgavebesvarelse 1908) er et forsøg på at vise hvor forskelligt og smidigt sagnformen bøjer sig efter de forskellige digteres smag og ejendommelighed. Senere behandlede han Sagnene om Thyre Danebod, 1928, Harald Blaatand og Danevirke (i Festskrift til Finnur Jonsson, s.å.) og Vor Gude- og Sagnverden (i Alverdens Viden I, 1939) og udgav den populære samling Folkets Danmark i Tro og Sagn, 1941.

Inden for den danske litteratur dyrkede U. særlig St. St. Blicher som den forfatter der bedst fører ind i folkeligt sprog, skik og tankegang. Han skrev i Danske Studier 1904, 1912 og 1927 forskellige afhandlinger om sproget hos Blicher og var medudgiver af de fire første bind af Blichers samlede skrifter (1920). Under sit ophold i Vejen stiftede U. i Askov bekendtskab med Marius Kristensen som førte ham ind i praktisk arbejde med indsamling af stednavne og folkemål. U. skrev i Danske Studier, 1905 om stednavnene i Erritsø sogn, den første fuldstændige optegnelse fra folkemunde af stednavnene i et dansk sogn. U. var medlem af stednavneudvalget fra dets stiftelse 1910 til sin død, skrev om Bebyggelserne og Stednavnene paa thorp (Danske Studier, 1917) og om Danske Stednavnes Retskrivning (sst. 1923). Praktisk betydning fik U.s og J. J. Ravns afhandling Stednavne i Holmans og Elbo Herreder (Namn och bygd IV, 1916) på grund af den benyttede optegnelsesmetode. U. blev medlem af redaktionsudvalget af stednavneudvalgets skrifter, og i samarbejde med Marius Kristensen foretog han indsamling af folkemål bl.a. på Als (se Danske Studier, 1909), Ærø, Tåsinge, Sydfyn og Østjylland.

Det rigtige felt for sin arbejdskraft fandt U. 1915-17 da han sammen med sin far udarbejdede Minder fra Erritsø, for denne bog blev for ham udgangspunktet for en hel række nyttige, meget udførlige almuelivsskildringer fra vidt forskellige egne af landet som han udsendte i de følgende år. U. besad evnen til at finde gode meddelere og optegnere og at gøre dem til villige medarbejdere efter en bestemt plan. Disse folkelivsskildringer (der for en stor del er udkommet i den skriftrække der publiceres af foreningen Danmarks Folkeminder, hvis formand U. var 1918-35), er Fortællinger om gammelt sjællandsk Bondeliv (Ingvor Ingvorsen), 1918, Ved Halleby Aa (Karoline Graves), 1921 og 1942, Fra Hedeboegnen (Marie Christophersen), 1923, Det gamle Als (heri om en bondevisebog fra ca. 1710), 1926, Det gamle Harboøre (Karen Thuborg), 1928, Mellem sydfynske Sunde (Thorvald Hansen), 1934, Lollandsk Landsbyliv i det 19. Aarhundrede, 1937, Klittens Folk (P. Pedersen, Bjerregaard), 1940. U.s egentlige interesse var at studere den nordiske folkekultur under dens udvikling fra oldtid til nutid. Han stillede sig skeptisk over for de forskere der søgte at forklare oprindelsen til det nordiske åndsliv i oldtiden ud fra fremmed og overklassepræget indflydelse, og han opfattede almuetilværelsen som en sluttet livsverden hvor alt håndgribeligt og det åndelige svarer nøje til hinanden; "ligevægtstanken" opstilledes af ham som den ledende logik. Disse anskuelser har U. særlig formuleret i et foredrag ved det 3. nordiske folkemindeforskermøde, Folketroens og Folkemeningens Psykologi (Danske Studier, 1924), og de er den røde tråd i hans oversigt Aarels og Livels Højtider. 1925. Det folkepsykologiske behandles også i Et gammelt dansk Landsbysamfund (Als) (Sønderjydske Aarbøger, 1927), En østjydsk Befolkning (Dansk Udsyn X, 1930) og Om Ordsprog og Mundheld (Festskrift til Evald Tang Kristenen, 1917). -Under begrebet kulturhistorie falder flere af U.s afhandlinger i de første fire bind af Danmark i Fest og Glæde, 1935.

U. var medstifter af Sorø amts historiske samfund og af samme amts historiske museum. For den lokalhistoriske årbog skrev han om Sakse og Midtsjælland (XXVIII, 1940) samt om Sorøegnens Kulturfysiognomi (XV, 1927) og i Haandbog i Hjemstavnsforskning (1939) om folkeminder. Alle U.s arbejder er præget af hans stilistiske formsans og evne til at udtrykke sig populært. Et udtryk for hans veneration over for fødeegnen er hans roman Ingvor Holt. En Slægtsroman. 1932. I anledning af 150-året for stavnsbåndsløsningen skrev han 1938 et prisbelønnet skuespil, Paa Trolleborg. opført mange gange i somrene 1938-39. Som radikal venstremand deltog han i politisk oplysnings- og organisationsarbejde og blev 1924 opstillet som partiets kandidat i Sorøkredsen. Gennem mange år var han en ivrig forkæmper for Nordens enhed, også politisk, og holdt foredrag derom ved nordisk stævne på Møns højskole 1916; han var tillige interesseret i den sønderjyske sag.

Familie

Forældre: karetmager Rasmus Andersen U. (1843-1933) og Sørine Adolfine Vindeløv (1853-1909). Gift 2.8.1910 i Silkeborg med Jutta Hansen, født 4.3.1874 i Silkeborg, død 12.2.1950 i Sorø, d. af malermester Christian Peter H. (1834-96) og Johanne Birgitte Petersen (1834-1910). – Far til Hans H. U.

Ikonografi

Mal. af Siegfred Neuhaus, 1932 (Sorø akad.). Mal. af datteren Hanne Ussing. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1910 60f. – J. J. Ravn: Stamtavler, 1908 (om slægten). Studenterne fra 1895, 1921 49f. Aug. F. Schmidt i Fredericia dagbl. 20.7.1939. Poul Helms i Gymnasieskolen XXIX, 1946 457f. H. Raaschou-Nielsen i Soranerbl. XXXI, s.å. 37f. Aug. F. Schmidt i Årbog for hist. samf. for Sorø amt, 1961 48-60. L. Balslev sst. 61-65. – Papirer i Dansk folkemindesaml.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig