Torkel Baden (filolog)

Torkel Baden, 27.7.1765-9.2.1849, filolog, kunsthistoriker. Født i Hillerød, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). B. blev student 1781 fra Helsingør hvor faderen havde været rektor, tog 1783 filologisk, 1786 teologisk eksamen og var 1788–91 på studierejse i Tyskland, Østrig og Italien. Under et længere ophold i Göttingen hvor han bl.a. studerede under C. G. Heyne, disputerede han 1789 med afhandlingen De causis neglectae a Romanis tragoediae. Jævnsides med de filologiske studier dyrkede han også kunsthistorie. Efter sin hjemkomst holdt han kunsthistoriske forelæsninger og blev 1793 ekstraordinær professor uden løn ved Kbh.s univ., men allerede næste år flyttede han til Kiel som professor eloquentiae. Kunsthistoriske afhandlinger her bevirkede 1796 hans udnævnelse til æresmedlem af kunstakademiet i Kbh. Da han ikke opnåede faderens professorat tog han 1804 sin afsked fra Kiel og blev s.å. sekretær ved kunstakademiet og slotsforvalter på Charlottenborg. Fra 1813 var han desuden en virksom bibliotekar ved akademiet som han dog på grund af interne stridigheder forlod allerede 1823 mens han bevarede stillingen som slotsforvalter til sin død.

B.s litterære produktion er meget omfattende. Bedst er han hvor han kombinerer sine filologiske og kunsthistoriske interesser som i en afhandling på latin om Filostrat, 1792 (ny udg. med dansk oversættelse af H. D. Schepelern, 1976) og en festforelæsning om det maleriske udtryk fra 1796. Han arbejdede selvstændigt med teksten til Senecas tragedier og udgav først Hercules furens, 1798 og siden alle tragedierne, 1819–21. Som tekstkritiker står han ikke mål med den langt yngre J. N. Madvig mod hvem han senere rettede ubeherskede angreb især da Madvigs latinske grammatik fortrængte hans fars fra skolerne. Et medarbejderskab ved Videnskabernes Selskabs Ordbog mislykkedes. Som leksikograf har han ellers indlagt sig fortjeneste ved forbedrede udgaver af faderens Latinsk-danske Leksikon, 1815 og hans Dansk-Latinske Ordbog, 1831. Derimod vakte hans genudgivelse af oldefaderen Torkel B.s Roma Danica med tillæg, 1835–37, stærk og berettiget kritik. – Af hans mange kunsthistoriske arbejder har kun endnu ét større betydning: Briefe über die Kunst von und an Christian Ludwig Hagedorn, 1797 som giver vigtige bidrag til denne sachsiske kunstforskers og samlers historie. Brevene havde B. fået overladt til udgivelse af provst Andreas Rachlou som to år tidligere på bedragerisk vis var kommet i besiddelse af Hagedorns store kunstsamling. B. var dog uden tvivl i god tro. I et par småskrifter om N. A. Abildgaard og J.-F.-J. Saly har han, som den første, udnyttet akademiets arkiv som kunsthistorisk kilde. B.s gode evner kom ikke til fuld udfoldelse. Det knæk han fik da han ikke blev faderens efterfølger som professor eloquentiae forvandt han aldrig, og denne skuffelse og senere lignende synes at have avlet stor bitterhed. Huskes bør det at han var den første der gjorde et alvorligt, om end forgæves, forsøg på at skaffe kunsthistorien indpas ved universitetet.